Fra 50.000 til over en million medlemmer: Ældre Sagen fylder 40 år

Den 14. oktober er det 40 år siden, Ældre Sagen blev stiftet. Dengang var ambitionen at give ældre danskere en stærkere samlet stemme. Siden er organisationen vokset markant og har gennem fire årtier sat sit præg på blandt andet folkepension, ældrepleje, sundhed og digitalisering.

50.000 meldte sig ind

Et afgørende øjeblik kom i 1987, da Ældre Sagen sendte sit medlemsblad ud sammen med et girokort. 50.000 mennesker valgte at melde sig ind.

I dag tæller organisationen over en million medlemmer. Samtidig er der 215 lokalafdelinger og omkring 21.000 frivillige.

”Da vi begyndte, så jeg en generation af ældre, som stod alt for alene. I dag bliver ældre taget alvorligt politisk. Det er noget af det, jeg er allermest stolt af. Politikere ved i dag, at man ikke bare kan træffe store beslutninger om ældres liv uden at høre deres stemme,” siger Bjarne Hastrup, administrerende direktør og medstifter af Ældre Sagen.

Fik finanslovsforhandlinger genåbnet

Et eksempel på organisationens politiske indflydelse kom i 2015. Her var et flertal i Folketinget blevet enige om at beskære boligydelsen til pensionister.

Ældre Sagen satte fokus på konsekvenserne for nogle af de dårligst stillede ældre. Flere partier trak efterfølgende deres opbakning, finanslovsforhandlingerne blev genåbnet, og beskæringen blev droppet.

”Det siger noget om, hvorfor det betyder noget, at ældre har en stærk organisation. Bag et regneark kan der gemme sig et menneske, hvis hverdag bliver vendt på hovedet. Vores opgave er at sørge for, at det menneske kommer med ind i det rum, hvor beslutningerne bliver truffet,” siger Bjarne Hastrup.

Fra ældrecheck til ny ældrelov

Ældre Sagen peger også på ældrechecken som et område, hvor organisationen har haft indflydelse. Ideen blev taget op politisk og kom med i finanslovsaftalen i 2003. Året efter blev ordningen permanent.

Organisationen arbejdede desuden for at få fjernet det såkaldte satspuljefradrag, hvilket skete i 2019. Samme år lancerede Ældre Sagen et krav om grundlæggende forandringer af ældreplejen. I 2024 vedtog Folketinget en ny ældrelov med blandt andet livskvalitet, selvbestemmelse, helhedspleje og samarbejde med pårørende som centrale principper.

Hjælp til den digitale omstilling

Digitaliseringen af kontakten med det offentlige blev et andet område, hvor Ældre Sagen engagerede sig.

Organisationen arbejdede for, at mennesker uden mulighed for at benytte digital post skulle kunne blive fritaget. Samtidig satte Ældre Sagen ind med kurser for medlemmer, der gerne ville lære at bruge de digitale muligheder.

Mindst en kvart million medlemmer har siden deltaget i organisationens IT-kurser.

”For mig viser den historie, hvad Ældre Sagen skal være. Vi skal sige fra, når mennesker risikerer at blive efterladt på perronen. Men vi skal også være med til at finde nye løsninger. Indflydelse handler ikke bare om at råbe højt. Det handler om at flytte noget,” siger Bjarne Hastrup.

Jubilæum markeres med ny bog

Selvom organisationen nu runder 40 år, ser Bjarne Hastrup fortsat udfordringer på ældreområdet.

”Vi har opnået meget. Men magt er kun interessant, hvis man bruger den til noget. Vores opgave er stadig den samme, nemlig at sørge for, at ældre bliver behandlet som ligeværdige mennesker, bliver hørt og har reel indflydelse på deres eget liv. Den kamp er ikke slut,” siger Bjarne Hastrup.

I forbindelse med jubilæet udgiver Ældre Sagen en ny bog skrevet af Bjarne Hastrup. Bogen har titlen 40 år er ingen alder og udkommer den 6. oktober.