Cybertruslen mod Danmark hæves: Rusland ventes at forsøge destruktive angreb

Truslen fra destruktive cyberangreb mod Danmark blev torsdag den 24. september skærpet.

Styrelsen for Samfundssikkerhed hævede trusselsniveauet fra middel til høj. Baggrunden er blandt andet Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering af, at Rusland i de kommende måneder vil intensivere sin hybridkrig mod Vesten og NATO. Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste konstateret konkret russisk planlægning og forberedelse af sabotage rettet mod Danmark.

»Rusland fører hybridkrig mod Vesten og udviser øget risikovillighed. Derfor hæver Styrelsen for Samfundssikkerhed trusselsniveauet for destruktive cyberangreb til høj. Destruktive cyberangreb kan potentielt ramme samfundsvigtige funktioner og påvirke både myndigheder, virksomheder og borgere. Det skal vi være forberedte på som samfund, og derfor opfordrer vi også til, at man træffer foranstaltninger, som modsvarer den skærpede trussel. Det gælder især for myndigheder og virksomheder med ansvar for samfundsvigtige funktioner i kritisk infrastruktur,« siger direktør i Styrelsen for Samfundssikkerhed Laila Reenberg.

Kan slette data og ramme fysiske systemer

Destruktive cyberangreb adskiller sig fra eksempelvis almindelig it-kriminalitet ved, at formålet kan være at ødelægge eller forstyrre systemer.

Angrebene kan blandt andet ske som såkaldte wiper-angreb, hvor data slettes eller overskrives, så de bliver utilgængelige eller ikke kan genskabes.

En anden mulighed er angreb på operationel teknologi – såkaldte OT-systemer – der bruges til at styre og overvåge processer i fysiske miljøer. Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis angrebene rammer samfundsvigtige funktioner.

Dansk vandværk blev allerede ramt

Danmark har tidligere oplevet et destruktivt cyberangreb.

I slutningen af 2024 kompromitterede pro-russiske hackere med forbindelse til den russiske stat et OT-system på et mindre dansk vandværk. Hackerne manipulerede vandtrykket, og konsekvensen var, at 450 husstande i en periode stod uden vand.

Styrelsen for Samfundssikkerhed har desuden kendskab til flere forsøg på destruktive cyberangreb mod europæiske NATO-lande det seneste år.

I december 2025 afværgede Polen eksempelvis et omfattende angreb mod landets energisektor. Den polske regering har tilskrevet angrebet Rusland.

DI: Virksomheder skal forberede sig nu

Dansk Industri reagerede torsdag på den skærpede trusselsvurdering og opfordrede virksomheder til at gennemgå deres beredskab.

»Når Styrelsen for Samfundssikkerhed i dag hæver truslen fra destruktive cyberangreb til høj, er det et klart signal om, at risikoen ikke længere er teoretisk. Vi skal desværre alle være forberedte på, at det kan blive til virkelighed,« siger branchedirektør i Dansk Industri Andreas Holbak Espersen.

Han peger på, at virksomheder ikke alene skal forsøge at holde hackere ude. De skal også være i stand til at få driften tilbage, hvis et angreb lykkes.

»Et destruktivt angreb handler ikke om penge. Angriberen vil ødelægge, og man kan ikke købe sig ud af det. Derfor er det afgørende spørgsmål ikke kun, om man kan holde angriberen ude, men om man kan komme op at køre igen, hvis det lykkes.«

Backup og genopretning skal testes

DI anbefaler blandt andet virksomheder at undersøge, om deres backup er placeret, så en angriber ikke kan få adgang til den, og hvor hurtigt driften kan genetableres.

»Vores råd til virksomhederne er at teste genopretningen nu. Har I backup, som en angriber ikke kan nå? Ved I, hvor lang tid det tager at genstarte driften? Og kan I køre videre i nogle dage uden jeres it? Det er spørgsmål, direktionen skal have svar på i dag og ikke først, når angrebet er sket,« siger Andreas Holbak Espersen.

Han fremhæver samtidig industrivirksomhedernes produktionssystemer som et særligt opmærksomhedspunkt.

»Mange industrivirksomheder har styringssystemer i produktionen, som aldrig var tænkt til at hænge på nettet. Det er netop de systemer, der er i søgelyset nu. Adskil kontor-it og produktion, opdatér alt, der kan nås udefra, og luk de fjernadgange, I ikke har fuldt styr på.«

Gælder ikke kun de største virksomheder

Den skærpede trussel vedrører ifølge myndighederne hele det danske samfund, men særligt organisationer med ansvar for kritisk infrastruktur.

DI understreger samtidig, at mindre virksomheder også kan være relevante mål eller indgange til større systemer.

»Truslen gælder hele det danske samfund og ikke kun de store forsyningsselskaber. Angriberne kommer ofte ind ad bagdøren via en leverandør, en servicepartner eller en fjernadgang til en maskine. Derfor er det også en sag for de mange mindre virksomheder, der leverer til kritisk infrastruktur.«