Stor interesse for CO₂-boring ved Purhus: Spørgsmål om ansvar, klima og økonomi

Mennesker står samlet i mindre grupper på området ved Purhus. De er kommet for at se prøveboringen og høre om muligheden for i fremtiden at lagre CO₂ i undergrunden mellem Randers og Hobro.

På borepladsen handler meget om geologi, teknik og undersøgelser flere kilometer under jordoverfladen. Blandt de fremmødte bliver der samtidig spurgt ind til, hvad et eventuelt kommende CO₂-lager kan betyde.

Hvem har ansvaret, hvis der sker en lækage? Hvordan foregår transporten af CO₂? Hvem betaler for lagringen? Og hvilken rolle skal CO₂-lagring spille i forhold til at reducere udledningerne?

Det var nogle af de emner, der kom i spil under besøget.

Over 200 deltagere og lange køer

Interessen for arrangementet var stor. Mere end 200 deltagere lagde vejen forbi, og over 20 hold var booket ind til de guidede ture.

Ved Project Greenstores telt blev der budt på blandt andet kage og sodavand, mens en lang kø af borgere ventede på at komme med på en rundvisning. Her fik deltagerne mulighed for at komme tæt på boreriggen og høre om arbejdet på borepladsen.

Prøveboringen foregår på en privat mark ved Fårup. Formålet er at hente borekerner op og foretage målinger i de geologiske lag i mere end tre kilometers dybde. Undersøgelserne skal vise, om undergrunden kan egne sig til sikker og permanent lagring af CO₂. Der er endnu ikke truffet en endelig beslutning om at etablere et lager.

Spørgsmål om sikkerhed og ansvar under rundturen

Under rundturen fortalte guiden om boringen og de sikkerhedsrestriktioner, der gælder på området. Deltagerne havde samtidig mulighed for at stille spørgsmål undervejs. En borger spurgte, hvem der står med ansvaret, hvis der på et tidspunkt sker en lækage, og hvordan ansvaret er placeret i Project Greenstore.

Guiden oplyste, at hun ikke havde svaret på spørgsmålet og henviste til Henrik Busk, der er efterforskningschef i Harbour Energy og operations lead i Project Greenstore.

En anden deltager spurgte ind til forskellene mellem rør til transport af CO₂ og rør til gas og blandt andet til de sikkerhedsmæssige forhold omkring dem.

Her blev deltagerne henvist til Henrik Busk for yderligere information.

Efter rundturen fik Henrik Busk mulighed for at svare på nogle af de spørgsmål, der var blevet rejst undervejs.

Hvem betaler, hvis der sker en lækage?

Efter rundturen blev Henrik Busk spurgt direkte, hvem der skal betale, hvis der sker en lækage.

– Det har vi. Der er en helt klar aftale om, at det er os, der har ansvaret. Det er ikke staten, det er ikke borgeren. Det er firmaet, siger Henrik Busk.

Er det alene Harbour Energy, der står med ansvaret, eller er flere virksomheder involveret?

– Der er os selv, Harbour Energy, med 40 procent, INEOS med 40 procent og Nordsøfonden med 20 procent. Staten er med i det, så der er ikke noget af det, der bliver betalt af borgerne. Det er selvkørende, og det er jo også den risiko, vi tager ved det, siger han.

»Det er en forretning«

Økonomien bag CO₂-lagringen var også et af de emner, der blev taget op efter rundturen.

Er det også selskaberne bag projektet, der kommer til at tjene pengene på CO₂-lagringen?

– Det er det jo også. Det tilgodeser jo også den danske stat, svarer Henrik Busk.

Kan projektet dermed beskrives som en pengemaskine?

– Det er en forretning. Det er en forretning, siger Henrik Busk.

Han uddyber derefter sin beskrivelse af forretningsmodellen:

– Om man borer i en oliebrønd, borer et andet sted eller laver en ny losseplads, skal der betales for at komme af med det. Det skal der også med CO₂’en fra Aalborg Portland. Nu kan de gøre det sammen med os ved at betale for, at vi får det herned.

Henrik Busk fortæller samtidig, at der er en økonomisk risiko for selskaberne, hvis undersøgelserne ikke viser, at undergrunden kan bruges som planlagt.

– Vi kan lige så godt ende med ikke at kunne bevise det her. Så har vi tabt alle pengene. Private penge, siger Henrik Busk.

CO₂-lagring som en del af den grønne omstilling

Et andet emne i interviewet var, hvilken rolle CO₂-lagring kan spille i den grønne omstilling.

Henrik Busk blev spurgt, om lagring af CO₂ risikerer at flytte problemet til undergrunden frem for at reducere selve udledningen.

Den betragtning er han ikke enig i.

– Det synes jeg er forkert at sige, svarer han.

– Mange bække små. Mange tiltag er det, der skaber en løsning.

Skal CO₂’en ikke reduceres?

Spørgsmålet om selve CO₂-udledningen blev også taget op i interviewet.

Bør det grundlæggende mål ikke være at reducere den CO₂, der bliver udledt?

Som svar fremhæver Henrik Busk Aalborg Portland:

– Du ved sikkert også, at Aalborg Portland udleder ca. 3-5 procent af den danske CO₂-udledning. Det er en ret stor procentdel for én fabrik, siger Henrik Busk. (Citat er rettet til korrekt fakta)

– Vi har behov for beton i Danmark. Vi skal bygge flere huse, så vi bliver nødt til at have det. Ville det ikke være dejligt at have Aalborg Portland kørende og være fuldstændig CO₂-neutral? fortsætter han.

Adspurgt om, hvorvidt det reelt ville være ønskeligt, svarer han:

– Det ville da være dejligt. Så skal vi ikke tænke på dem. Så er det ikke dem, der forurener længere.

Undersøgelserne ved Purhus fortsætter

Mere end 200 mennesker benyttede arrangementet til at komme tæt på prøveboringen og høre om undersøgelserne ved Purhus. Besøget gav indblik i arbejdet med undergrunden, men kom også omkring sikkerhed, ansvar, økonomi og CO₂-lagringens rolle i den grønne omstilling.

Prøveboringen skal bidrage med viden om, hvorvidt undergrunden ved Purhus er egnet til lagring af CO₂. Der er endnu ikke truffet en endelig beslutning om at etablere et lager.

Et eventuelt CO₂-lager ved Purhus vil dermed både rumme tekniske, økonomiske og klimamæssige perspektiver. Samtidig vil projektet have en lokal dimension for de borgere, der bor i området, hvor undersøgelserne finder sted.

Den store interesse for arrangementet viser, at mange ønskede at se projektet på nært hold og høre mere om planerne. Mens arbejdet med at undersøge undergrunden fortsætter, vil emner som sikkerhed, ansvar, økonomi og CO₂-lagringens plads i den grønne omstilling fortsat være en del af samtalen om et muligt lager ved Purhus.