Ny forskning afslører overset greb: Det kan gøre børn bedre til både at læse og skrive

Børn og unges lyst til at skrive fortjener større opmærksomhed i skolen. Det er en af hovedpointerne i en ny forskningsoversigt fra DPU ved Aarhus Universitet, som bygger på 135 danske og internationale studier.

Mens der gennem mange år har været stort fokus på elevers læselyst, har skrivelyst været langt mindre belyst. Den nye forskningsoversigt samler for første gang på dansk viden om området og ser på, hvordan skrivelysten kan styrkes i både grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Motivation hænger sammen med skriveevner

Forskningen peger på, at elevernes skrivekompetencer hænger tæt sammen med deres motivation og glæde ved at udtrykke sig skriftligt.

”Skrivning har stået lidt i skyggen af læsning i skoledebatten, samtidig med at lærere efterspørger mere viden om, hvordan elevers skrivelyst kan styrkes. Forskningsoversigten er derfor tiltrængt både i praksis og forskning, også i lyset af de forandringer og udfordringer som AI giver de her år i forhold til, hvad god skrive- og læseundervisning kan være,” siger Kristine Kabel, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, som har skrevet oversigten sammen med Stine Heger, postdoc ved DPU, Aarhus Universitet.

Forskerne ser ikke kun skrivelyst som noget, der foregår hos den enkelte elev. Det sociale fællesskab omkring skrivningen spiller også en væsentlig rolle.

”Vi ser ikke kun skrivelyst som et indre fænomen, der handler om, hvad eleven synes om skrivning eller føler og oplever, når hun skriver. Vi ser det i høj grad også som et socialt fænomen, hvor børn kan opleve glæde ved at skrive, når man etablerer skrivefællesskaber, hvor de kan snakke om det, de er ved at skrive, og hvor de oplever, at skrivning også kan være noget, man gør sammen. Det ved vi bl.a. fra forskning i forfatterskoler for børn og unge, og med forskningsoversigten giver vi nu helt konkrete bud på, hvordan undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser kan tilrettelægges, så den kan udvikle elevernes skrivelyst,” siger Stine Heger.

Eleverne skal opleve mening med skrivningen

Forskningsoversigten peger på, at undervisningen ikke kun bør handle om tekniske skrivefærdigheder. Skrivning kan også være en måde at udtrykke sig på og skabe relationer til andre.

”For at eleverne kan opleve skrivning som en meningsfuld aktivitet og opnå skrivelyst, er det vigtigt at få disse dimensioner ind i undervisningen,” siger Kristine Kabel.

Elevernes egne interesser og hverdag kan samtidig bruges aktivt.

”Forskningen peger på, at er det er vigtigt at skabe et engagerende miljø omkring skrivning – fx ved at engagere børnene i noget, som de allerede interesserer sig for, eller inddrage ting fra deres hverdag eller liv,” siger Stine Heger.

Også muligheden for selv at vælge emne eller udformning kan have betydning. Friheden skal dog kombineres med støtte og tydelige rammer.

”Frihed betyder ikke, at eleverne bare skal skrive helt frit, men at de skal have et vist råderum til at vælge indhold og udforme teksten. Eleverne skal opleve de skriveopgaver, de får, som relevante og meningsfulde for dem, samtidig med at opgaverne selvfølgelig også skal tappe ind i faget og det, man arbejder med i undervisningen,” siger Kristine Kabel.

Lærerens egen skrivelyst kan smitte

Forskningsoversigten fremhæver også lærerens egen indstilling til skrivning. En positiv tilgang kan være med til at styrke elevernes lyst til selv at skrive.

”Hvis læreren – eller skriveunderviseren, hvis det fx er en forfatterskole eller et andet fritidstilbud – selv har en positiv indstilling til skrivning, kan det smitte positivt af på elevernes skrivelyst – og omvendt, hvis læreren selv har det svært med skrivningen eller udtrykker en negativ indstilling til skrivning. Hvis læreren endda selv er aktivt skrivende og kan dele sine skriveerfaringer med eleverne, kan det hjælpe til at etablere det her engagerende fællesskab, hvor skrivning er noget, man kan tale om og dele erfaringer med,” siger Stine Heger.

AI kan både udfordre og hjælpe

Kunstig intelligens fylder også i forskningsoversigten. Forskerne peger på, at digitale teknologier i sig selv ikke nødvendigvis øger skrivelysten. Det afgørende er i højere grad undervisningen og miljøet omkring skrivningen.

Generativ AI kan samtidig skabe nye udfordringer, når børn og unge skal lære at skrive.

”Når vi taler om AI, så kan der være en frygt for, at det både kan gå ud over børn og unges skrivekompetencer og deres oplevelse af ejerskab til de tekster, de skriver, når de stadig går i skole og skal lære at skrive på gradvist mere sofistikerede måder. Og risikoen ved at udlicitere skrivning til AI er helt reel, fordi eleverne så ikke får de erfaringer, der skal til for at udvikle deres skrivning – og det koster jo ikke kun på deres skrivning, men faktisk også på deres læsning,” siger Kristine Kabel.

Forskerne understreger samtidig, at AI også kan fungere som et redskab, der ved den rette anvendelse kan bidrage til skrivelysten. Betydningen af AI for elevers skrivning bliver aktuelt undersøgt af forskere fra blandt andet DPU, Københavns Universitet og VIA University College.