Kritisk situation under overfladen: Iltsvind rammer danske fjorde hårdt

Iltsvindet bredte sig markant i de danske farvande hen over sommeren. Sidst i august var blandt andet Mariager Fjord, dele af Limfjorden og Aarhus Bugt blandt de områder, hvor iltsvindet var intenst.

En ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet viste, at iltsvindet dækkede knap 1.200 kvadratkilometer af de indre danske farvande sidst i juli. Sidst i august var området vokset til godt 2.200 kvadratkilometer.

Det svarer til en udvikling fra et område omtrent på størrelse med Lolland til et område svarende til omkring to tredjedele af Fyn.

Kraftigt iltsvind fylder mere

Ikke alene bredte iltsvindet sig. En større del udviklede sig også til kraftigt iltsvind.

Andelen af det samlede iltsvindsområde, der var ramt af kraftigt iltsvind, steg fra 16 procent sidst i juli til 48 procent sidst i august. Rapporten dækkede perioden fra 1. juli til 26. august 2026 og byggede på målinger fra danske, svenske og tyske myndigheder.

Farvandene omkring Fyn var hårdest ramt, men også Mariager Fjord, dele af Limfjorden, Knebel Vig, de vestlige kystvande i Aarhus Bugt, Aabenraa Fjord, Flensborg Fjord og flere andre områder oplevede intenst iltsvind.

Naturfredningsforening kræver større indsats

Udviklingen fik Danmarks Naturfredningsforening til at opfordre regeringen og Folketingets partier til at styrke indsatsen mod kvælstofudledning omkring de fjorde, hvor problemerne var størst.

»Det er foruroligende, at vi igen ser så voldsomt iltsvind. Det viser, at vores havmiljø befinder sig i en tilstand, hvor iltsvind på historisk højt niveau er blevet det nye normal. Det skyldes i altoverskyggende grad den alt for store udledning af kvælstof fra danske landbrug,« siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen fremhævede den nye gødskningslov som et vigtigt skridt. Loven skal i første omgang reducere landbrugets kvælstofudledning med omkring 9.600 tons. I den grønne trepart er målet en reduktion på mindst 14.800 tons.

»Det, der er aftalt med den nye lov, bringer os to tredjedele af vejen i forhold til at få nedbragt kvælstofforureningen. Det er historisk. Men vi kan ikke stoppe nu. I efteråret ligger et stort arbejde for partierne bag forliget om trepartsaftalen med at beslutte, hvordan vi kommer helt i mål, så livet kan vende tilbage i vores danske hav,« siger Lars Midtiby.

Mariager Fjord blandt de hårdt ramte

Danmarks Naturfredningsforening pegede konkret på Mariager Fjord som et af de områder, der var hårdt ramt. Også Hjarbæk Fjord, Skive Fjord, Risgårde Bredning, Thisted Bredning, Aarhus Bugt, Vejle Fjord, Aabenraa Fjord, Flensborg Fjord og størstedelen af Det Sydfynske Øhav var berørt.

»Danskerne ønsker rene fjorde og kystvande. Det viste Folketingsvalget med al tydelighed. Vores børn skal kunne bade langs strande uden slimet fedtemøg og se livet udfolde sig i havet. Derfor venter der nu Folketinget en meget, meget vigtig opgave med at finde de sidste kvælstofreduktioner, som bliver afgørende for de mest sårbare fjorde,« siger Lars Midtiby.

Han fortsætter:

»Vi opfordrer til, at politikerne snarest ser på, hvordan kvælstofudledningen i de hårdest ramte områder bliver bragt ned til et niveau, hvor det marine liv får en chance for at vende tilbage,« siger Lars Midtiby.

Kan blive værre i de kommende uger

Vejret spiller en væsentlig rolle for udviklingen af iltsvind. Vinden havde siden maj generelt været svagere end normalt, mens bundvandet havde været varmere end normalt siden årsskiftet og især siden begyndelsen af juli. Samtidig skaber et overskud af næringsstoffer grundlaget for, at omfattende iltsvind kan udvikle sig.

Forskerne bag rapporten forventede, at iltsvindet kunne brede sig yderligere og tage til i styrke i de kommende uger, medmindre længere perioder med kraftig blæst eller storm forbedrer iltforholdene.