Regeringen vil forbyde sprøjtemidler i sårbare områder – møder både jubel og hård kritik

Regeringen vil indføre et nationalt forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider i sårbare grundvandsdannende områder.

Miljøministeriet sendte onsdag den 9. september lovforslaget i offentlig høring. Forslaget skal samtidig forbyde udlægning af forurenet jord og udbringning af spildevandsslam i de berørte områder.

Høringen varer otte uger med frist for høringssvar den 4. november.

Minister: Et opgør med årtiers svigt

Sprøjteforbuddet er en del af regeringsgrundlaget, og miljøminister Maria Reumert Gjerding betegner lovforslaget som en milepæl for beskyttelsen af drikkevandet.

”Det er en milepæl for arbejdet med at sikre rent drikkevand til nuværende og fremtidige generationer af danskere, at vi nu er klar med høringen af lovforslaget om et sprøjteforbud. Det er et opgør med årtiers svigt i beskyttelsen af drikkevandet, hvor indsatserne har været baseret på frivillighed. Nu tager vi fat ved kilden og forbyder brugen af pesticider, dér hvor de sårbare grundvandsmagasiner er.

Lovforslaget sendes i høring i en forlænget periode på otte uger, fordi det er helt centralt at få interessenternes input til loven. Jeg ser frem til at fortsætte de politiske forhandlinger med Folketingets partier, så vi kan få en bred aftale om beskyttelse af vores drikkevand,” siger miljøminister Maria Reumert Gjerding.

Reglerne for kompensation til berørte landmænd og virksomheder er ikke en del af selve lovforslaget. Kriterier og niveauer for kompensation skal senere fastlægges i bekendtgørelser, som også skal sendes i offentlig høring.

Vandselskaber og DN glæder sig

Danmarks Naturfredningsforening, DANVA og Danske Vandværker tager positivt imod lovforslaget. Organisationerne ser det som et vigtigt skridt mod en langsigtet beskyttelse af grundvandet.

Danmarks Naturfredningsforening fremhæver, at pesticidrester findes i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer.

”Det kan ikke overdrives, hvor glædeligt det er, at der nu endelig kommer et stop for at bruge pesticider i lige præcis de områder, der er sårbare for vores drikkevand. Nu stopper vi ulykken og kan se fremad,” siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Hos DANVA peger administrerende direktør Carl-Emil Larsen på, at organisationen gennem mange år har arbejdet for bedre beskyttelse af grundvandet.

”Det er meget glædeligt, at vi med regeringens initiativ, der har et markant parlamentarisk flertal, kan sikre forsyningssikkerheden af rent drikkevand til danskerne og erhvervslivet. DANVA har kæmpet i snart 30 år for at få beskyttet det grundvand, vi indvinder til danskernes drikkevand, mod bl.a. sprøjtemidler. Fordi der er gået så lang tid, så er vandselskabernes råvarelager – grundvandsboringerne, i en meget dårlig tilstand, hvor over 50 pct. af dem er forurenet af pesticider, men det billede vil med sprøjteforbuddet nu heldigvis ændre sig over tid,” siger Carl-Emil Larsen, adm. direktør i DANVA.

Danske Vandværker bakker ligeledes op.

”Det er mange års kamp for drikkevandet, der kulminerer nu. Det er et stort og vigtigt skridt, at vi snart kommer til at sikre det grundvand, vi bruger til drikkevand, mod forurening fra pesticider, spildevandsslam og jord. Det er meget positivt, at en bred vifte af partier står bag. Jeg har set så meget frem til, at lovforslaget blev sendt i høring. Nu glæder jeg mig rigtig meget til at læse ned i detaljerne og kommentere på forslaget,” siger Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker.

Landbruget går imod forslaget

Hos Landbrug & Fødevarer er modtagelsen en helt anden.

Organisationen mener, at beskyttelsen af drikkevandet bør håndteres lokalt gennem arbejdet i de lokale grønne treparter. Landbrug & Fødevarer oplyser samtidig, at regeringens forslag berører omkring 160.000 hektar landbrugsjord.

”Et nationalt sprøjteforbud er et brud med den oprindelige trepartsaftale, som regeringens ministre ellers hyldede som historisk, da man indgik den,” siger Søren Søndergaard, formand i Landbrug & Fødevarer.

Han mener, at forslaget skaber usikkerhed om fremtidens landbrug.

”Regeringen fortsætter desværre med at gøre det både dyrere og sværere at producere fødevarer i Danmark. Et sprøjteforbud, hvor det faglige grundlag og konsekvenserne end ikke er kendt, er nu sendt i høring. Det tegner et billede af en regering, der laver lovgivning, som ingen kender konsekvenserne af, og som udmønter sig i usikkerhed i landdistrikterne. Man fodrer os med skåltaler, men piner os med jura,” siger Søren Søndergaard, formand i Landbrug & Fødevarer.

Frygter at arbejdet går i stå

Landbrug & Fødevarer understreger samtidig, at organisationen støtter arbejdet med at beskytte drikkevandet, men ønsker en anden model.

”Beskyttelsen af vores drikkevand er vigtig. Derfor vil vi gerne gøre det på den bedste og mest effektive måde, og vi er ikke enige med regeringen i, at det gøres gennem et nationalt forbud. Det lyder måske nok handlekraftigt, men i virkeligheden sætter det vores arbejde med at omdanne f.eks. lavbundsjord til natur i stå,” siger formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.

Han peger også på usikkerhed om, præcis hvilke arealer der bliver berørt.

”Lige nu holder alle på jorden, for lodsejerne har ikke andet valg. Præcis som med gødskningsloven L5 efterlader et sprøjteforbud landmændene med stor usikkerhed om de fremtidige vilkår. Myndighederne kan endnu ikke svare på, hvor alle de grundvandsdannende områder præcist ligger. Alligevel tromler regeringen reglerne igennem. Det er en rigtig ærgerlig måde, staten behandler sine borgere på,” siger Søren Søndergaard.

Landbrug & Fødevarer mener desuden, at omfanget og de økonomiske konsekvenser endnu ikke er tilstrækkeligt belyst.

”Der er flere problemer ved det, som regeringen nu har sendt i høring. For det første kender vi ikke omfanget af et forbud; vi kender heller ikke konsekvenserne for fødevareproduktionen, og dermed kan man heller ikke sige noget om, hvad det vil koste den enkelte landmand eller samfundet som helhed.”

Søren Søndergaard frygter blandt andet konsekvenser for jordværdier og investeringer.

”Jordværdierne og dermed bedrifternes investeringsmuligheder bliver alt andet end lige ramt, når man fra statens side vil bestemme i endnu højere grad, hvad der må dyrkes på den enkelte mark. Vi vil arbejde for, at usikkerheden bliver mindre for lodsejerne, at der bliver tid til at omstille sig, og at arbejdet fortsat kan foregå lokalt og med dialog som hovedingrediens,” siger Søren Søndergaard.

Lovforslaget er nu i offentlig høring frem til den 4. november.