Natur

Fra Nordjylland til Amager: DNA-støvsuger afslører det lokale dyreliv i dansk natur

Forskere har udviklet en ny metode, der kan kortlægge dyrelivet ved at indsamle DNA direkte fra luften. Forsøg i tre danske naturområder viser lovende resultater og kan blive et vigtigt redskab i fremtidens naturforvaltning.

Søren Greve
Af Søren Greve 23. juli 2026

En havørn kan flyve ubemærket forbi, og en europæisk bison kan gemme sig langt væk fra stierne. Alligevel kan forskere nu finde spor efter dem – blot ved at analysere luften.

Forskere fra Københavns Universitet har udviklet en såkaldt DNA-støvsuger, som opsamler genetiske spor fra dyr i luften. I to nye studier har forskerne testet metoden i Lille Vildmose i Nordjylland, Kalvebod Fælled på Amager og på Æbelø nord for Fyn. Resultaterne viser, at teknologien i stigende grad kan bruges til at kortlægge det lokale dyreliv og dermed styrke overvågningen af biodiversiteten.

Luften gemmer på dyrenes DNA

Alle dyr efterlader små spor i deres omgivelser i form af hudceller, hår, fjer og andre mikroskopiske partikler. Disse partikler indeholder DNA, som kan opfanges ved at lade luft passere gennem et særligt filter.

Forskerne har udviklet en enkel anordning, hvor en computerblæser suger luft gennem et filter. Efterfølgende analyseres filteret på laboratoriet, hvor DNA-sporene afslører, hvilke arter der har opholdt sig i området.

Testet i tre danske naturområder

Forsøgene omfattede tre meget forskellige naturområder.

I Lille Vildmose fandt forskerne blandt andet DNA fra europæisk bison, natugle, stor flagspætte og dompap. På Kalvebod Fælled blev der registreret arter som krikand, vibe, skægmejse og dobbeltbekkasin, mens prøverne fra Æbelø afslørede blandt andet havørn, skovhornugle og dådyr. Resultaterne viser, at metoden i høj grad registrerer dyr, som faktisk lever i de områder, hvor luftprøverne bliver taget.

Kan blive et nyt værktøj til naturforvaltning

Forskerne ser et stort potentiale i teknologien, som kan blive et værdifuldt supplement til de metoder, der allerede anvendes til overvågning af naturen.

Metoden kan blandt andet gøre det lettere at dokumentere sjældne og truede arters tilstedeværelse, følge udviklingen i biodiversiteten og opdage invasive arter på et tidligt tidspunkt.

Forskerne understreger samtidig, at DNA-støvsugning ikke skal erstatte traditionelt feltarbejde, men fungere som et ekstra redskab, der kan give et mere detaljeret billede af livet i den danske natur.