Regeringen og aftalepartier fastholder historisk kvælstofindsats for havmiljøet

Partierne bag Aftale om Implementering af et Grønt Danmark har indgået en ny aftale om de sidste elementer i den kommende regulering af landbrugets kvælstofudledninger. Aftalen skal træde i kraft i 2027 og beskrives af regeringen som den mest ambitiøse reduktion af kvælstofudledninger i Danmark nogensinde.

Ifølge aftalen ventes den nye reguleringsmodel at fjerne omkring to tredjedele af de udledninger, der skal reduceres for at forbedre havmiljøet og skabe bedre forhold for dyr og planter under havets overflade.

”Den nye reguleringsmodel markerer et vendepunkt. Vi løser et problem, som er blevet skabt gennem årtiers politisk svigt, hvor for meget kvælstof på landbrugets marker har ført til iltsvind og ødelagt levesteder for fisk, muslinger og planter. Det her er en kæmpe aftale, som jeg er meget stolt af. Vi skylder både naturen og fremtidige generationer, at vi gør op med forureningen af kvælstof, så vi igen kan se torsken, skrubben og ålen svømme rundt i vandet,” siger Christian Rabjerg Madsen, minister for natur og dyrevelfærd.

Over en milliard kroner til kompensation

For at lette overgangen for landbruget afsættes der 1,23 milliarder kroner i 2027 til kompensation.

Pengene skal blandt andet bruges til at mindske landbrugernes økonomiske tab i de første år, hvor de nye krav til kvælstofudledninger indføres.

Aftalen indeholder samtidig flere muligheder for fleksibilitet. Landmænd får blandt andet mulighed for at overføre kvælstofkvoter mellem år og gemme overskydende reduktioner i op til fem år. Der bliver også mulighed for at anvende en mindre ekstra mængde kvælstof ét år, hvis den tilsvarende mængde reduceres året efter.

Ifølge aftalepartierne skal ordningen tage højde for blandt andet skiftende vejrforhold, som kan gøre det vanskeligt at overholde kravene i enkelte år.

Milliarder til vådområder og naturprojekter

Som en del af aftalen afsættes der også flere midler til arealomlægning.

Der afsættes:

• 347 millioner kroner i 2026 til små vådområde- og lavbundsprojekter.
• 100 millioner kroner i 2026 til en ny ordning for vådområde- og lavbundsprojekter.
• 2,2 milliarder kroner i perioden 2027-2030 til større sammenhængende vådområdeprojekter gennem Naturstyrelsen.

Målet er at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet yderligere.

Naturfredningsforeningen kritiserer aftalen

Danmarks Naturfredningsforening mener imidlertid, at aftalen ikke lever op til ambitionerne i den grønne trepartsaftale.

Organisationen peger på, at muligheden for at skærpe reguleringen yderligere – den såkaldte ”kvælstofhammer” – ifølge aftalen først kan anvendes fra tidligst 2028.

”Det var en bunden opgave at iværksætte alle tiltag, der skal sikre et godt vandmiljø, senest i 2027. Et af de vigtigste værktøjer vælger regeringen desværre nu at udskyde. Det er dybt skuffende og dårligt nyt for vores fjorde og kyster, og ikke mindst et brud på den grønne trepartsaftale,” siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen er også bekymret over muligheden for at opspare kvælstofkvoter.

”Vi ser med bekymring på, at landmænd kan opspare retten til at udlede kvælstof. Det kan føre til år med en langt større kvælstofudledning, end hvad vandmiljøet kan tåle. Det gør det svært for de marine økosystemer at få den ro, som de har brug for, hvis de skal genoprettes,” siger Lars Midtiby.

Landbruget efterlyser mere klarhed

Også Landbrug & Fødevarer retter kritik mod aftalen, men fra en anden vinkel.

Organisationens formand, Søren Søndergaard, mener, at landmændene fortsat mangler svar på centrale spørgsmål om de kommende regler.

”Vi har ventet længe, meget længe, på at få klarhed over, hvilke rammer og betingelser den enkelte landmand har at arbejde med i det næste dyrkningsår. Vi er blevet en smule klogere, men der er stadig mange uafklarede spørgsmål, som gør det ekstremt svært at planlægge næste års markdrift. Hvordan og hvad vi må dyrke på markerne, og hvilke jorde vi overhovedet kan bruge. Det ved vi fortsat ikke her få uger før høst,” siger Søren Søndergaard.

Han peger blandt andet på, at kompensationssatserne endnu ikke er fastlagt, og at landmænd fortsat mangler økonomisk afklaring.

”På den baggrund havde jeg selvsagt håbet på mere konkrete svar i dag. Vi kender fortsat ikke størrelsen af kompensationssatserne. Endelig klarhed kommer tilsyneladende først efter sommeren. Det er et af de helt centrale spørgsmål, som optager landmændene. Uden dem er det stort set umuligt at vide, hvor man står økonomisk med sin markdrift,” siger Søren Søndergaard.

Den nye kvælstofregulering er en central del af den grønne trepartsaftale og skal efter planen træde i kraft fra 1. januar 2027. Samtidig fortsætter debatten om, hvorvidt aftalen både giver tilstrækkelig beskyttelse af vandmiljøet og de nødvendige rammer for landbruget.