Økonomi
Randers-borgere ligger under landsgennemsnittet i pensionsformue
Nye tal fra Söderberg & Partners viser, at borgere i Randers typisk har godt 1,08 millioner kroner stående til pension.
Der er stor forskel på, hvor meget danskerne har sparet op til pension, alt efter hvor i landet de bor. Det viser en ny kortlægning fra pensionsmægleren Söderberg & Partners.
I Randers Kommune har borgerne typisk 1.080.596 kroner stående til pension. Det er 8,4 procent under landsgennemsnittet og placerer Randers som nummer 76 ud af landets 98 kommuner.
Tallene viser samtidig store forskelle på tværs af landet. I toppen ligger kommuner som Rudersdal og Gentofte, hvor borgerne typisk har tæt på to millioner kroner i pensionsformue. I bunden ligger Langeland og Ishøj med omkring 870.000 kroner.
Stor betydning for hverdagen
Ifølge Söderberg & Partners kan forskellene få mærkbar betydning for livet som pensionist. Pensionsmægleren har beregnet, hvad forskellen mellem Rudersdal og Langeland svarer til over en pensionisttilværelse på 20 år.
Her viser beregningen, at en pensionist i Rudersdal vil have næsten 4.600 kroner mere om måneden end en pensionist i Langeland. Beregningen er dog forenklet og inkluderer ikke afkast eller folkepension.
“Det er en ret markant forskel, der kan have stor betydning for hverdagsøkonomien som pensionist,” siger Lars Søgaard Hansen, partner og pensionsspecialist hos Söderberg & Partners.
Læs også:
Høj løn er ikke altid nok
Ifølge Lars Søgaard Hansen er det ikke kun lavtlønnede, der risikerer at stå med en for lille pensionsopsparing. Han peger på, at også højtlønnede kan være dårligere forberedt, end de selv tror.
“Højtlønnede med indkomster på 600.000-850.000 kroner om året har ofte alle forudsætninger for at have en solid pensionsopsparing — men jeg ser jævnligt, at pengene i stedet prioriteres til forbrug som fx større huse og biler. De modtager samme folkepension som den lavtlønnede og burde derfor procentuelt indbetale mere for at udligne forskellen. Det gør de ikke i høj nok grad,” siger Lars Søgaard Hansen.
Tidspunktet er afgørende
Alder spiller også en stor rolle, når det gælder mulighederne for at rette op på en lav pensionsopsparing.
“Er du over 60 år og ikke har fået sparet tilstrækkeligt op, er mulighederne begrænsede. Men er du 45 år med minimal opsparing, har du stadig 20-25 år foran dig. Det er ikke for sent, men det kræver en seriøs prioritering,” siger Lars Søgaard Hansen.
Han oplever også, at mange overvurderer, hvor langt en opsparing rækker.
“Jeg kan sidde over for en kommende pensionist, der har sparet en million kroner op og synes, det er rigtig mange penge. Men når jeg fortæller dem, at de forventes at leve 17-18 år på pension, og at der skal betales skat af pengene, vil de måske kun modtage omkring 3.000 kroner om måneden efter skat. Der er mange, der ikke har regnet tallene igennem på den måde,” siger han.
Bygger på registerdata
Opgørelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og viser median-pensionsformuen for danskere med mindre end fem år til deres individuelle folkepensionsalder.
Pensionsformuen omfatter blandt andet arbejdsmarkedspensioner, private pensioner, tjenestemandspension, ATP, indefrosne feriemidler og Lønmodtagernes Dyrtidsmidler. Fast ejendom og andre formueaktiver indgår ikke.
For at gøre tallene sammenlignelige er der fratrukket 40 procent i skat. Den faktiske beskatning kan dog variere fra person til person.
Læs også: