Hver tiende borger i Danmark har ikke dansk statsborgerskab

Flere borgere i Danmark lever uden dansk statsborgerskab end tidligere.

En ny analyse fra ROCKWOOL Fonden viser, at andelen af herboende borgere uden dansk statsborgerskab er steget fra 3 procent i 1992 til 10 procent i 2023. Det svarer til en stigning fra omkring 166.000 personer til cirka 620.000 personer.

Flere fødes uden dansk statsborgerskab

Analysen viser også, at flere efterkommere fødes i Danmark uden dansk statsborgerskab, fordi deres forældre ikke har det.

I 1992 udgjorde efterkommere uden dansk statsborgerskab under én procent af befolkningen. I 2023 var andelen steget til 2,5 procent, svarende til cirka 148.000 personer.

Har færre rettigheder

Statsborgerskab har betydning for en række rettigheder. Borgere uden dansk statsborgerskab kan blandt andet ikke stemme ved folketingsvalg. Statsborgerskab kan også give adgang til visumfri rejser i EU og bestemte job, der kræver dansk statsborgerskab.

Tre hovedgrupper

Ifølge analysen kan borgere uden dansk statsborgerskab groft opdeles i tre grupper.

Omkring halvdelen er personer fra vestlige lande, som hovedsageligt er kommet til Danmark for at arbejde. Cirka en fjerdedel er efterkommere, der er født i Danmark af forældre uden dansk statsborgerskab. Den sidste fjerdedel består af personer fra ikke-vestlige lande, der blandt andet er kommet for at arbejde, studere eller af private grunde.

Flere fra vestlige lande

Siden 2006 er andelen af borgere uden dansk statsborgerskab med baggrund i vestlige lande steget markant. ROCKWOOL Fonden peger blandt andet på EU-udvidelsen i 2004 som en forklaring, da borgere fra flere nye EU-lande fik lettere adgang til Danmark.

Samtidig er andelen med ikke-vestlig baggrund faldet relativt. I begyndelsen af 1990’erne havde omkring seks ud af ti uden dansk statsborgerskab ikke-vestlig baggrund. I dag er det omkring fem ud af ti.