Eksperter vil have mere bevægelse ind i behandlingen af kronisk syge

Fysisk aktivitet bør fremover spille en langt større og mere systematisk rolle i behandlingen af patienter med kroniske sygdomme. Det er konklusionen i et nyt internationalt konsensusarbejde, som forskere fra Syddansk Universitet og Københavns Universitet har stået i spidsen for.

Anbefalingerne er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift British Journal of Sports Medicine og bygger på et samarbejde mellem 27 eksperter fra 13 lande fordelt på fem kontinenter.

Baggrunden er, at fysisk inaktivitet fortsat er en af de største påvirkelige risikofaktorer for kroniske sygdomme på verdensplan.

Vil gøre rådgivning mere konkret

Ifølge forskerne bliver fysisk aktivitet allerede nævnt i mange møder mellem patienter og sundhedsvæsenet, men ofte uden en fast struktur eller egentlig opfølgning.

– ”Fysisk aktivitet bliver ofte nævnt i sundhedsvæsenet, men ikke altid på en struktureret eller dokumenteret måde,” siger lektor Alessio Bricca fra Center for Sundhed i Muskler og Led ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

– ”Vores mål var at give praktiske anbefalinger, som sundhedsprofessionelle realistisk kan anvende i deres daglige arbejde.”

Konsensusarbejdet anbefaler blandt andet, at alle patienter får vurderet og registreret deres aktivitetsniveau. Hvis de ikke lever op til Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger for fysisk aktivitet, bør de tilbydes individuelt tilpasset rådgivning eller en konkret plan for motion og bevægelse.

Fokus på langvarig støtte

Anbefalingerne lægger vægt på, at fysisk aktivitet ikke blot skal nævnes kort under en konsultation, men integreres som en del af et længere behandlingsforløb.

Ordinationer af fysisk aktivitet bør ifølge forskerne indeholde konkrete oplysninger om type, varighed, hyppighed og intensitet. Der kan også henvises til strukturerede tilbud i kommunalt eller privat regi.

Samtidig peger forskerne på, at patienter skal støttes i at fastholde et aktivt niveau over længere tid.

– ”Vi udvider de eksisterende globale anbefalinger ved at fokusere på, hvordan de kan anvendes i konkrete konsultationer,” siger Alessio Bricca.

– ”Hvis fysisk aktivitet systematisk vurderes og registreres, bliver det lettere at identificere, hvem der har behov for ekstra støtte.”

Skal omsættes til konkrete værktøjer

Forskerne ser konsensusarbejdet som et første skridt mod at gøre fysisk aktivitet til en fast del af behandlingen af kroniske sygdomme.

Næste skridt bliver at udvikle konkrete redskaber og digitale løsninger, som sundhedsprofessionelle kan bruge i hverdagen.

– ”Et vigtigt næste skridt er at udvikle et struktureret klinisk redskab eller et digitalt værktøj, der gør det nemt og effektivt for sundhedsprofessionelle at vurdere, ordinere og fremme fysisk aktivitet,” siger Alessio Bricca.

Han understreger samtidig, at løsningerne skal udvikles i tæt samarbejde med klinikere.

– ”Vi har brug for co-creation med klinikere for at sikre, at anbefalingerne passer ind i de eksisterende arbejdsgange og ikke skaber unødig belastning.”

Fakta om studiet

Konsensusarbejdet er initieret og ledet af Kristian Thorborg og Mette Aadahl fra Københavns Universitet med støtte fra International Federation of Sports Physical Therapy og Dansk Selskab for Sportsfysioterapi.

Professor Søren T. Skou fra Syddansk Universitet og Sjællands Universitetshospital har også bidraget til arbejdet.

Anbefalingerne er udviklet gennem spørgeskemaundersøgelser, paraplyreviews af eksisterende forskning samt såkaldte Delphi-runder, hvor eksperter arbejder frem mod fælles anbefalinger.

Studiet er publiceret under titlen ACTIVATE: physical activity assessment, prescription and promotion in clinical practice by healthcare professionals i British Journal of Sports Medicine.