Del på Facebook   Print siden

Det skal være slut med omsorgssvigt på ældreområdet

Debat
Fredag 31. juli 2020 kl. 07:00

Det skal være slut med omsorgssvigt på ældreområdet


Læserbrev af Susanne Nielsen (DF) og Louise Høeg (V).

Dokumentaren om Nyvang og Kongsgården har vist dybt rystende optagelser om omsorgssvigt, som burde få alle byrådspolitikere, også Socialdemokraterne, i højeste alarmberedskab.

Vi mener, at der straks skal reageres, og at der skal sættes ind på rigtig mange fronter for at skabe en tryg og værdig ældrepleje for alle. Uddannelse og stærk faglighed er naturligvis vigtigt, men det har ingen værdi, hvis ikke man brænder for at arbejde med mennesker. Det kræver ingen uddannelse men blot almindelig empati at se, når et menneske er utrygt og forvirret og i den grad har brug for hjælp og personlig pleje. Det modsatte er direkte omsorgssvigt og sundhedsmæssigt uforsvarligt.

Plejecentret Nyvang har eksisteret i godt tre år og blev bygget som en såkaldt demenslandsby og samtidig i forbindelse med en børnehave. Dette burde give de bedste rammer for vores demente medborgere på centret, men sådan har virkeligheden ikke vist sig for en række af beboerne, og det skal stoppe nu!

Der er heldigvis mange dygtige medarbejdere på vores ældreområde, der hver dag gør en positiv forskel for vores mest sårbare ældre medborgere. Og TAK for det! De medarbejdere skal ikke være bange for at gå på arbejde og blive filmet fra et skjult kamera. Men de kan også medvirke til at det ikke sker igen, som en sidste udvej fra desperate pårørende. De skal være stolte af deres faglighed og daglige arbejde, og sige fra, hvis de oplever svigt på arbejdspladsen. Og ledelsen skal kunne fange dette og agere lynhurtigt.

Der er nogle mennesker der slet og ret ikke skal arbejde med mennesker. Vi har set eksemplerne fra Kongsgården og Nyvang. Men hvor mange steder lider ældre medborgere under den form for omsorgssvigt? Vi skal gøre alt, hvad der overhovedet er muligt for fremover at undgå det, og dette kræver derfor en undersøgelse af ældreområdet.

Ledelsen har pligten til og muligheden for at ændre, når noget ikke går godt. Det er ledelsens ansvar at være tilstedeværende og lyttende og sørge for at beboerne, medarbejderne, de pårørende og de frivillige trives og er glade for centret. At sørge for at de ældre er trygge i deres eget hjem.

Og det skal være godt at blive gammel i Randers Kommune, og man skal som pårørende være tryg ved at overlade sin nærmeste i kommunens hænder. Dette er overordnet byrådets ansvar, og derfor håber vi på et stort flertal for en undersøgelse af området, trods det at Socialdemokraterne har meldt, at de ikke ønsker dette.




Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Det der får mig til tasterne nu er situationen i ældreplejen.
Det der får mig til tasterne nu er situationen i ældreplejen.
Debat
Plejehjems sagerne, hvad mon der er op og ned?
Plejehjems sagerne, hvad mon der er op og ned?
Debat
Momentum for omsorg og værdighed
Momentum for omsorg og værdighed
Debat
Ledelse eller administration?
Ledelse eller administration?
Debat
Regionen lukker genoptræning på Randers sygehus
Regionen lukker genoptræning på Randers sygehus
Debat
SF: Det lugter af hykleri og populisme
SF: Det lugter af hykleri og populisme
Debat
Hov – landbruget er slet ikke skurken!
Hov – landbruget er slet ikke skurken!
Debat
Dansk Sygeplejeråd: Styrk plejeindsatsen på plejehjem
Dansk Sygeplejeråd: Styrk plejeindsatsen på plejehjem
Debat
Freder FOA socialdemokratisk borgmester og udvalgsformand
Freder FOA socialdemokratisk borgmester og udvalgsformand
Debat
Trist at se sekvenser med Niels Christian fra Huset Nyvang
Trist at se sekvenser med Niels Christian fra Huset Nyvang
Debat


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev