Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hjemmearbejde giver uventet overvægt

Randers
Fredag 22. maj 2020 kl. 19:00

Hjemmearbejde giver uventet overvægt
Foto: PR


Mange arbejdspladser i og omkring Randers er lukket ned, og tusindvis af ansatte har oprettet hjemmekontor. Den lokale diætist har haft travlt med at vejlede randrusianerne til at holde vægten under hjemmearbejdet.

Mennesker er vanedyr, og når vi kommer ud af vores automatiserede hverdag, bliver vores dømmekraft og selvkontrol sat på prøve. I løbet ad de seneste uger har mange haft skiftet de vante arbejdsrammer på kontoret ud med dagligstuen eller køkkenet, og dermed opstår nye udfordringer, blandt andet i form af mindre kalorieforbrænding og for nem adgang til køleskabet og slikskuffen. Det mærkes tydeligt hos DiætistHuset i Randers, hvor telefonerne i disse dage gløder i takt med, at de første par ugers hjemsendelse er ved at blive synlige på sidebenene.

– Er man stresset, nervøs eller trist, så har mange en tendens til at spise, hvilket er et tegn på, at man mangler overskud. Når vi samtidig befinder os i en noget særlig situation med corona og usikker jobsituation på dagsordenen, så kommer det hurtigt til udtryk i vores daglige kalorieindtag. Især når køleskabet pludselig er blevet lettere tilgængeligt, udtaler Camilla Tøstesen, der er klinisk diætist hos DiætistHuset i Randers.

Ny situation, nye vaner
Hvis man vil undgå, at vægten stiger under hjemmearbejdet, skal man ifølge Camilla Tøstesen sætte ind med faste regler for dagens måltider og fokusere på, hvad man putter i munden.

– Ændrer hverdagen sig, bliver man også nødt til at ændre sine hverdagsvaner, herunder spisevaner, så man ikke bliver for vant til at gå i slikskuffen eller køleskabet, forklarer Camilla Tøstesen, som anbefaler fem små tricks til at få bedre styr på snacktrangen og hjemmets fristelser.

Udsæt dine behov: Når du får lyst til at spise noget usundt, så sæt alarmen på din telefon til at om ringe om 20 minutter, og beslut dig for, at du først må spise noget, når telefonen ringer. Så giver du din hjerne chancen for at nå at tænke rationelt og mærke efter, om du virkelig har brug for at spise lige nu, eller om det blot er fordi, du er rastløs.

Gør fristende madvarer ubekvemme: De fleste lader det visuelle styre deres spisevaner. Alene synet af mad kan give os lyst til at spise, så anbring fristelser i husets fjerneste hjørne, i kælderen eller i tøjskabet, så du kommer til at tænke på, om du fortsat kan passe dit tøj. Du kan også lægge slikket i postkassen, så du skal ud for at hente det.

Få nok søvn: Måske kender du følelsen af at trænge til noget sødt, når du for eksempel sidder foran fjernsynet om aftenen eller lige skal lave det sidste arbejde, som du er bagud med. I langt de fleste tilfælde skyldes trangen, at du er træt. Hvis du er i søvnunderskud, påvirker det din appetitregulering, og du bliver mere sulten i løbet at dagen.

Tænk 20 procent mindre: Undersøgelser viser, at folk kan spise 20 procent mindre, uden at de bemærker det fysisk. Så øs 20 procent mindre op på din tallerken, end du plejer. Omvendt kan du snyde øjet ved samtidig at lægge de 20 procent til i grøntsager, så det fortsat ser tilstrækkeligt ud på tallerkenen.

Faste spisetider: Sørg for at spise på faste tidspunkter, så hele dagen ikke bliver ét stort måltid. Det kan eksempelvis være morgenmad klokken 8, frokost klokken 12, snack klokken 15, aftensmad klokken 19 og snack klokken 21. Det hjælper maven til at vænne sig til, at der skal gå flere timer imellem hvert måltid - ligesom på en normal arbejdsdag.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fra kantinen til ventilen – Randers Kommune klimahandler
Fra kantinen til ventilen – Randers Kommune klimahandler
Randers
Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder