Del på Facebook   Print siden

Gratis hjertetræning

Her & Der
Torsdag 21. maj 2020 kl. 19:00

Gratis hjertetræning
Foto: Tue Fiig Panorama



Hjerteforeningen har udviklet et nyt træningsunivers. "Hjertetræning" er et gratis tilbud for både stabile hjertepatienter og alle andre interesserede, der ønsker inspiration til fysisk aktivitet og bevægelse.

De første fire træningsvideoer er produceret i samarbejde med Hjerteforeningens ambassadør, Thomas Evers Poulsen. Det er 15-minutters træningsprogrammer, der indeholder opvarmning, øvelser med puls og styrke og udstrækning. Undervejs i programmerne guider Thomas Evers Poulsen deltagerne, så de kan tilpasse øvelserne til deres eget, individuelle fysiske niveau.

- Vi er meget stolte over at kunne præsentere danskerne for vores nye motionstilbud Hjertetræning, siger administrerende direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft.

- I tråd med sundhedsmyndighederne anbefaler vi i Hjerteforeningen fysisk aktivitet med høj intensitet mindst to gange om ugen. Vi har gjort træningen tilgængelig for alle helt gratis, fordi onlinetræning er særligt aktuelt nu, hvor de fleste grundet coronakrisen er afskåret fra at dyrke motion i større fællesskaber.

Videoerne består af tre træningsprogrammer. De er tilrettelagt af Hjerteforeningens fysioterapeut med grundlæggende øvelser inden for puls og styrke, samt en dansetræning, hvor Thomas Evers står for trin og bevægelser.

På Hjertetræning er der udover træningsvideoer samlet gode råd om træning og kost fra Hjerteforeningens egne eksperter. Her kan man blive klogere på vigtigheden af at varme kroppen op og strække grundigt ud, og der er tip til at sammensætte den rigtige kost for at få mest mulig energi i dagligdagen.

Kom i gang med det gratis motionskoncept Hjertetræning her!



© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her & Der

Hundekøb bør altid være en velovervejet beslutning
Hundekøb bør altid være en velovervejet beslutning
Her & Der
Flere eneulykker med dræbte i trafikken
Flere eneulykker med dræbte i trafikken
Her & Der
Fra solbrun i 80'erne til solbeskyttelse i dag
Fra solbrun i 80'erne til solbeskyttelse i dag
Her & Der
Tyder på nyt rekordår: Højsæson for kasserede killinger starter nu
Tyder på nyt rekordår: Højsæson for kasserede killinger starter nu
Her & Der
Fars dag siden 1935
Fars dag siden 1935
Her & Der
Falck tilbyder nu videolæger til kunder
Falck tilbyder nu videolæger til kunder
Her & Der
Nu er det højsæson: Haveejere bag hundredvis af udrykninger
Nu er det højsæson: Haveejere bag hundredvis af udrykninger
Her & Der
Beskyt dig i solen
Beskyt dig i solen
Her & Der
I tvivl? Her er symptomerne på pollenallergi
I tvivl? Her er symptomerne på pollenallergi
Her & Der
Den nye beskæftigelses bekendtgørelse er uambitiøs
Den nye beskæftigelses bekendtgørelse er uambitiøs
Her & Der


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev