Del på Facebook   Print siden

Generalprøve på ”Byen til Vandet”

Debat
Fredag 14. februar 2020 kl. 15:00

Generalprøve på ”Byen til Vandet”


Læserbrev af bestyrelsen for Tøjhushavekvarterets Venner.

Generalprøven på det store fremtidsprojekt, ”Byen til Vandet”, udspiller sig i de kommende måneder i Tøjhushavekvarteret. Når den er afholdt, véd vi, hvordan havneprojektet bliver grebet an. Så véd vi, hvordan udviklingen vil forløbe: Vil udviklingen blive tilpasset byen og borgernes ønsker og behov? Eller vil planerne bare afspejle de enkelte bygherrers ønsker om flest mulige kvadratmeter til færrest muligt penge? Vil vi i det hele taget følge en overordnet plan? Eller vil vi springe fra sten til sten - fra dispensation til dispensation?

Det véd vi, når generalprøven i Tøjhushavekvarteret er ovre.
I Tøjhushavekvarteret drejer sig om den gamle lagerbygning ved Rosenørnsgade - i dag en ret uskøn bygning, som huser en frikirke, og som ligger på kanten af Randers centrum og det område, der er omfattet af havneplanerne. Den skal rives ned, og i stedet skal der - delvist på fundamenterne af det eksisterende - bygges boliger. Det synes vi er en rigtig god idé!

Men der skal bygges højt, der skal bygges bredt, og der skal bygges dybt. Den store grund skal plastres til - bebyggelsesprocenten skal være 185, hvilket kræver kræver et tillæg til kommuneplanen. Det synes vi ikke er en god idé!

Tøjhushavekvarteret er et meget blandet kvarter med store og små huse, gamle og nye mellem hinanden. Det er et hyggeligt kvarter og består hovedsageligt af små parceller, så selv de højeste bygninger ikke overdøver de små toetagers huse. Men den nye bygning kommer til at udfylde en kæmpeparcel - og i seks etagers højde. Den er helt ude af proportioner og vil komme til at dominere hele kvarteret.

Ligesom i relation til projekt ”Byen til Vandet” gælder kommunens arkitekturpolitik: ”Nybyggeri skal forholde sig til det eksisterende byggeri i gaden, til kvarteret eller landsbyen samt det omkringliggende byrum eller landskab, så der opnås en god helhedsvirkning”. Hvis der dispenseres fra politiken her, dispenseres der nok også i havneprojektet.

Ligesom i ”Byen til Vandet” siger planerne, at udviklingen skal tage udgangspunkt i det stedsspecifikke - den skal tilpasses det meget bevaringsværdige kvarter. Det gør det aktuelle byggeprojekt ikke.

Ligesom i ”Byen til Vandet” taler planerne om borgerinddragelse. I løbet af vores inddragelse er byggeriet blevet beskåret med en etage - intet andet. Og det er endda sandsynligvis den ekstra etage, som bygherren har klistret på for at have noget at ”give af” i forhandlingerne. Bygherren er blevet grundigt hørt!

Lokalplanforslaget er jo endnu kun et udkast, så vi véd ikke, hvordan det hele ender. Men når vi véd dét, så véd vi også, hvordan det kommer til at gå med projekt ”Byen til Vandet”.




Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Ønsker bedre indeklima i daginstitutioner
Ønsker bedre indeklima i daginstitutioner
Debat
100 millioner kroner til folkeskolerne; glimrende!
100 millioner kroner til folkeskolerne; glimrende!
Debat
Generalprøve på ”Byen til Vandet”
Generalprøve på ”Byen til Vandet”
Debat
Den sunde fornuft efterlyses
Den sunde fornuft efterlyses
Debat
Er det Byrådet eller investorerne, der bestemmer byens udseende?
Er det Byrådet eller investorerne, der bestemmer byens udseende?
Debat
Proteinindholdet styrer sojaimporten
Proteinindholdet styrer sojaimporten
Debat
Inddrag landbruget i klimaforhandlinger
Inddrag landbruget i klimaforhandlinger
Debat
Flytter Vorherre?
Flytter Vorherre?
Debat
Historie om hvordan demokratiet fungerer i Randers kommune
Historie om hvordan demokratiet fungerer i Randers kommune
Debat
Byrådet prioriterede tid frem for liv
Byrådet prioriterede tid frem for liv
Debat


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev