Del på Facebook   Print siden

Styrket hjælp til kæledyr

Randers
Torsdag 13. februar 2020 kl. 11:00

Styrket hjælp til kæledyr


Styrket hjælp til kæledyr uden for dyreklinikkernes normale åbningstid.

Når uheldet er ude for vores kæledyr, er det vigtigt, at man kan komme i kontakt med en dyrlæge. Nu har dyrehospitaler i Randers og omegn udbygget et vagtsamarbejde til fordel for dyrenes – og dyrlægernes – helbred. Samarbejdet er også med til at give fagligheden et løft.

Åh nej, hunden Fido har fået sin pote i klemme. Den piver og halter. Og katten Artemis har fået voldsom diarré og virker helt ved siden af sig selv. Klokken er fem minutter over dyrlægens lukketid. Men heldigvis kan man kontakte ’Dyrlægevagten Randers og omegn’ og få hjælp.

På den nye hjemmeside dyrlægevagtenranders.dk kan man desuden finde nyttig information om førstehjælp til dyr og hvad man selv kan gøre.

’Dyrlægevagten Randers og omegn’ er et samarbejde mellem ni dyreklinikker, som nu er blevet både tættere og mere formaliseret.

”Vi har arbejdet på at udvikle samarbejdet til fordel for både kæledyrene og os selv. Det betyder en tættere sparring, som både er med til at øge trygheden for alle parter og udvikle os fagligt.

Alle journaloplysninger sendes videre til dyreejerens egen dyrlæge, og vi ringer sammen i de tilfælde, hvor det kan have betydning for kæledyrets helbred og den videre behandling,” fortæller dyrlæge Helle Markwardt fra Hornbæk Dyrehospital, som er en af de ni klinikker i vagten.

Ny hjemmeside og godt samarbejde

Dyrlæge Heirun Møller fra Vorup Dyrehospital tilslutter sig:
”Vi er meget omhyggelige med overdragelse af al information.

Samarbejdet betyder også, at vi hele tiden udvikler os fagligt og får et stadigt større netværk og grundlag med mange forskellige typer af behandlinger og dyr. Et sådant samarbejde er faktisk ret enestående, fordi vi jo normalt er konkurrenter, men hensynet til dyrene og vores faglighed vejer tungest. Derfor er vi rigtig gode til at give hinanden sparring og udvide hinandens horisont inden for dyrlægefaget.”

Når man ringer på vagttelefonen 70227122, kommer man i kontakt med den vagthavende dyrlæge, som kan rådgive over telefonen og vurdere, hvorvidt det er så akut, at man bør komme forbi den vagthavende klinik eller om man kan vente til ens egen dyrlæges åbningstid.

Veludhvilede og erfarne dyrlæger

Når man har vagten, kan man godt komme ud for at skulle behandle kæledyr i livstruende situationer. Derfor er det erfarne dyrlæger, som sidder i den anden ende af røret, når man ringer.
Ikke kun fagligheden, men også trygheden spiller en stor rolle for dyrlægerne i samarbejdet, siger dyrlæge Lone Plum fra Randers Dyrehospital:

”Dyreejere er meget knyttede til deres kæledyr og derfor lægger vi vægt på at skabe så stor tryghed som muligt. Og én ting kan man som dyreejer være helt sikker på: Man møder altid en veludhvilet dyrlæge i vagten.” Lone Plum er mor til tre børn og bruger ved siden af sine vagter på dyrehospitalet en del tid på opgaver relateret til at være klinikejer og til faglige kurser for at holde sig opdateret. Turnusordningen giver hende – og samarbejdets øvrige dyrlæger - mulighed for at få privat- og arbejdsliv til at hænge sammen, så der er plads til overskud på begge fronter.

’Dyrlægevagten Randers og omegn’ er et samarbejde mellem selvstændige dyrehospitaler, som tilbyder behandling uden for klinikkernes normale åbningstid. På dyrlægevagtenranders.dk kan man finde kontaktoplysninger og nyttig information om, hvad man selv kan gøre for at hjælpe sit dyr.

Der står bl.a. førstehjælp i forhold til livstruende sygdomme, diarré, opkast, bidsår, hedeslag og meget andet.

Det er gratis at ringe til dyrlægevagten for at få en vurdering af, hvorvidt dit dyr har behov for akut hjælp eller om det kan vente til normal åbningstid.



© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Frø pop-up i Kulturhuset i Randers
Frø pop-up i Kulturhuset i Randers
Randers
Sygedagpenge på Ydelseskontoret holder lukket
Sygedagpenge på Ydelseskontoret holder lukket
Randers
Kendt tv-vært leverer underholdning til Andelskassen.
Kendt tv-vært leverer underholdning til Andelskassen.
Randers
En tur i detentionen
En tur i detentionen
Randers
Bil beslaglagt på Grenåvej i nat
Bil beslaglagt på Grenåvej i nat
Randers
Kampen mellem Randers FC og AGF er aflyst
Kampen mellem Randers FC og AGF er aflyst
Randers
KOM til fastelavnsfest i Romalt
KOM til fastelavnsfest i Romalt
Randers
100 millioner kroner til folkeskolerne; glimrende!
100 millioner kroner til folkeskolerne; glimrende!
Randers
Hasarderet kørsel, påvirket og kniv i lommen
Hasarderet kørsel, påvirket og kniv i lommen
Randers
Sådan vækker konservatorer stenalderen til live
Sådan vækker konservatorer stenalderen til live
Randers


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev