Klik venligst
Klik venligst-Klik venligst-

Del på Facebook   Print siden

6 tips til en klimaklog jul

Her & Nu
Tirsdag 3. december 2019 kl. 18:00

6 tips til en klimaklog jul

Mange af de ting, vi forbinder med julen, har en negativ effekt på klimaet. Danmarks Naturfredningsforening guider til en god – og klimaklog – jul.

Julen byder traditionelt på gaveræs, store mængder kød og alt for meget madspild.

Heldigvis oplever vi en stigende interesse hos danskerne for at ændre vaner og leve mere klimaklogt – også i juledagene. Fx har mere end 7.000 danskere lavet en personlig klima-aftale via Klimaklogt.dk.

For I kan sagtens have en dejlig jul, selvom I skruer ned for forbruget og mængden af kød. Her er seks steder, du kan sætte ind, så I kan få en god og klimaklog jul.

Undgå madspild

10 procent af årets samlede madspild sker i juledagene. Det betyder, at en familie smider mad ud for cirka 1.000 kroner i julen, viser beregninger fra Landbrug & Fødevarer.

Madspild er et oplagt sted at sætte ind, og mange er klar over potentialet. Undgå madspild er det mest populære klimamål: over halvdelen af klima-aftalerne indeholder målet om at undgå madspild

Pas på med mængderne, når du laver julemiddag og julefrokost. Beregn 500-700 gram mad til hver gæst ved bordet, så er der rigeligt. Og husk at bruge resterne i dagene efter eller giv gæsterne noget af maden med hjem.

Spis mindre kød

Kød er omdrejningspunktet i julemaden, så det giver en god effekt at spise mindre kød og mere grønt. Det vil jeres maver sikkert også sætte pris på. Også her er mange danskere klar til at ændre vaner. Halvdelen af klima-aftalerne indeholder målet om at halvere kødforbrug.

Samtidig betyder det meget, hvilket noget kød I spiser. En flæskesteg udleder 50 procent mere CO2 pr. kilo kød end en gåsesteg. Mens frosne rejer udleder tre gange så meget CO2 som friske. Det viser tal fra Concito. Hvis du er vegetar, veganer eller skal holde jul med én, så kan du servere nøddepostej. Smagen passer til julen og så udleder det væsentligt mindre CO2.

Brems op i gaveræset

Hvis vi skal vende klimakrisen, skal vi tage et opgør med overforbruget og køb og smid væk-kulturen. Hvis I giver børnene kalender- eller adventsgaver, så giv oplevelser, spiselige gaver og ting, de har brug for, i stedet for billigt plastiklegetøj.

Når det kommer til julegaver, kan du gøre tre ting:

-Køb genbrugsgaver. Du kan finde unikke gaver på loppemarkeder, genbrugsbutikker og hjemmesider, hvor man køber brugt.

-Giv oplevelser eller services, fx koncert, teater, biograf, restaurant, museum, madlavningskursus, ølsmagning, rengøring. Gode oplevelser behøver ikke være dyre. Det er vigtigere, at du har gjort noget ud af det, og at oplevelsen er tilpasset modtageren.

-Støt et godt formål. Julen er den tid på året, hvor flest giver penge til velgørenhed. Mange foreninger har gaveæsker, små kunstværker eller lignende, så der også er noget at putte under træet og pakke op.

-Hvis du skal købe noget fra nyt, så gå efter færre ting men af høj kvalitet. De skal kunne holde længe og repareres, hvis de går i stykker.

Lad rådene gå igen, når du skriver ønskeseddel. Nogle kan være nervøse for, hvordan det bliver opfattet at give en brugt julegave. Så når du fortæller om dine ønsker, er det vigtigt, at du understreger, at din julegave faktisk helst skal være købt brugt.

Pak ind med måde

Hvert år bruger danskerne 825 tons gavepapir til julegaverne, viser en udregning fra affaldsselskabet AffaldPlus. Det belaster klimaet og miljøet meget. Blandt andet fordi papiret kun bruges én gang og dårligt kan genbruges, da det ofte er overfladebehandlet.

Så genbrug gavepapiret eller pak ind i gamle aviser og magasiner. Hvis du køber nyt gavepapir, skal være miljømærket (Svanen eller blomsten) og/eller FSC-mærket. Du kan også pakke gaverne ind i "bee's wrap" – det er indpakningspapir lavet af bivoks, som bagefter kan bruges igen og igen til at pakke madvarerne ind i. Det er selvfølgelig meget dyrere end gavepapir, men så lad det være en del af gaven.

Sorter affaldet korrekt

Som du kan se ved punkterne om madspild og indpakning, så bliver der genereret rigtig meget affald hen over julen. Hvis du sorterer affaldet korrekt, kan det genanvendes - og vi sparer på jordens ressourcer. Fx belaster et kilo nyt plastik med 2,1 kg CO2 mens et kilo genanvendt plastik belaster med 1,3 kg CO2. Det viser tal fra DTU.

Bæredygtige lys i mørket

December er mørk, så lys spiller en stor rolle i julen. Men levende lys er kilde til partikelforurening, dårligt indeklima og det er klimabelastende at producere nye lys. Overvej at erstatte de levende lys med LED-lys. Hvis du vælger levende lys, så gå efter Svanemærket eller vælg et lys af bivoks i stedet for stearin.

Vælg LED-lys, hvis du skal have en ny lyskæde. LED-lyskæder udleder typisk kun en femtedel af den CO2, som en kæde med traditionelle pærer, viser tal fra Concito.

© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Her & Nu

Finansloven mangler landdistriktsinitiativer
Finansloven mangler landdistriktsinitiativer
Her & Nu
Finansloven er positiv for arbejdsmarkedet
Finansloven er positiv for arbejdsmarkedet
Her & Nu
6 tips til en klimaklog jul
6 tips til en klimaklog jul
Her & Nu
Finanslov sikrer fortsat drift af vagtcentral
Finanslov sikrer fortsat drift af vagtcentral
Her & Nu
Har du ingen røgalarm, så køb dog en
Har du ingen røgalarm, så køb dog en
Her & Nu
Hvid jul den 24 dec.
Hvid jul den 24 dec.
Her & Nu
Danskerne løber stadig fra parkeringsskaderne
Danskerne løber stadig fra parkeringsskaderne
Her & Nu
Stor donation til Astma-Allergi Danmark på Black Friday
Stor donation til Astma-Allergi Danmark på Black Friday
Her & Nu
Rådyr og mørke veje giver flere ulykker op til jul
Rådyr og mørke veje giver flere ulykker op til jul
Her & Nu
Indbrudstyven kommer: Tre råd til hvad du kan – og må – gøre
Indbrudstyven kommer: Tre råd til hvad du kan – og må – gøre
Her & Nu


Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld