Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny ledende overlæge

Randers
Tirsdag 3. december 2019 kl. 15:00

Ny ledende overlæge

Allan Bach bliver ny ledende overlæge for Region Midtjyllands akutlægebiler
Det bliver et kendt ansigt, der fra den 1. februar skal stå i spidsen for udvikling og drift af regionens akutlægebiler.

Allan Bach får som ledende overlæge det overordnede ansvar for den daglige drift af regionens ti akutlægebiler. Han skal blandt andet sikre den fortsatte udvikling af kvaliteten i patientbehandlingen, og han får en nøglerolle i forhold til at konsolidere og udvikle den nye regionale driftsorganisation, som er etableret efter at Region Midtjylland selv er begyndt at drive akutlægebiler og ambulancer.

Kvalitet og kontinuitet
Lægefaglig direktør i Præhospitalet glæder sig til det kommende samarbejde.

- Med Allan Bach får vi en meget engageret og ambitiøs leder med stor indsigt i at drive og udvikle akutlægebilernes indsats, som kan være med til at sætte retningen for den rivende udvikling, Præhospitalet står midt i. Som leder af akutlægebilerne i Randers og Grenå og med hans nuværende nøglerolle i efteruddannelse af såvel akutlæger som lægeassistenter og paramedicinere, er han samtidig et kendt ansigt i organisationen, og kan være med til at sikre både kvalitet og kontinuitet.

Allan Bach er speciallæge i anæstesiologi og intensiv medicin. Han i dag ansat som overlæge på Regionshospitalet Randers på Operation og Intensiv afdelingen. Han er samtidig afsnitsleder for akutlægebilerne i Randers og Grenå. Desuden er han delegerende læge for Præhospitalet, og dermed ansvarlig for at sikre, at ambulancepersonalet er uddannelsesmæssigt godt rustet til at sikre høj kvalitet i patientbehandlingen.

Samarbejde i hele kæden af akuthjælp
Allan Bach ser frem til at tage fat som leder i Præhospitalet.
- Det bliver en masse spændende udfordringer og jeg er ydmyg over for opgaven. Men jeg kender allerede organisationen godt og glæder mig til at samarbejde endnu tættere med de mange ambitiøse og dygtige kolleger.
Jeg har en klar vision om, at akutlægebilerne fortsat skal være en velintegreret del af Præhospitalet, og vil arbejde for at sikre et rigtig godt dagligt samarbejde mellem AMK-vagtcentralen, ambulancer og akutlægebiler, akutafdelinger og de andre led i den samlede kæde, som skal sikre at borgere, der bliver kritisk syge eller kommer alvorligt til skade i Region Midtjylland får behandling i verdensklasse.

Som ledende overlæge kommer Allan Bach til at indgå i Præhospitalets ledergruppe og skal sammen med ambulancechefen lede akutlægebiler og ambulancer. Han indgår desuden i Anæstesiologisk Specialeråd og i det daglige samarbejde med de ledende overlæger i de anæstesiologiske afdelinger på regionens øvrige hospitaler. Allan er 41 år, bosat i Aarhus og er i sin fritid blandt andet en engageret hjerteløber.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Randers
Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder