Del på Facebook   Print siden

Nordiske forbrugere værdsætter Svanemærket

Østjylland
Søndag 10. november 2019 kl. 16:00

Nordiske forbrugere værdsætter Svanemærket

Mere end 7 ud af 10 nordiske forbrugere er optaget af, hvad de selv kan gøre for at beskytte miljøet – og for mange spiller mærkningsordninger en vigtig rolle, når de vælger produkter.

For næsten 8 ud af 10 forbrugere er det dog afgørende, at mærkningsordningen er objektiv og uafhængig. Dette kan være med til at forklare, at Svanemærket, som i dag fylder 30 år, står stærkere end nogensinde.

Hele 75 % af de nordiske forbrugere er optaget af, hvad de selv kan gøre for at beskytte miljøet. Og næsten lige så mange er overbeviste om, at de valg, de træffer som forbrugere, kan gøre en forskel for miljøet. Det viser en ny forbrugerundersøgelse, som IPSOS har gennemført for Nordisk Miljømærking.

Mange af de valg, vi træffer, sker i dagligdagen, når vi vælger mellem produkter. Her spiller mærkningsordninger en vigtig rolle. Ifølge undersøgelsen mener 63 % af de nordiske forbrugere, at miljømærker er et vigtigt redskab, når de vælger produkter.

- Undersøgelsen viser, at mærkningsordninger er vigtige navigationsværktøjer for forbrugerne i hverdagen. For hele 77 % af de nordiske forbrugere er det dog afgørende, at mærkningsordningen er objektiv og uafhængig, fortæller Charlotte Rajsager, marketing- og kommunikationschef i Miljømærkning Danmark.

Svanemærket, som er Nordens officielle miljømærke, er et af de miljømærker, som forbrugerne med fordel kan gå efter. Svanemærkede produkter er nemlig certificeret af en uafhængig tredjepart.

Svanemærket, som i dag fylder 30 år, er tilsyneladende også et af forbrugernes foretrukne mærker: Hele 93 % af den nordiske befolkning kender Svanemærket, og 76 % svarer, at de har tillid til, at svanemærkede produkter er gode miljøvalg.

Svanemærket blev stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989. Det skete efter, at verden havde været vidne til flere store hændelser med alvorlige miljøkonsekvenser, bl.a. atomulykken i Tjernobyl og hullet i ozonlaget, og to år efter, at "FN's Verdenskommisson for miljø og udvikling" havde fremlagt den såkaldte "Brundtlandrapport".

Et vigtigt budskab fra kommissionen var, at ansvaret for et bedre miljø og mere bæredygtighed ikke bare lå på et overordnet niveau, men at hver enkelt også har både rettigheder og forpligtelser, når det gælder miljø. Derfor tog Nordisk Ministerråd initiativ til et officielt nordisk miljømærke, som skulle give forbrugerne troværdig miljøinformation om produkter.

- Selvom Svanemærket fylder 30 år, er det mere aktuelt end nogensinde, da vi i dag står over for nye udfordringer om bl.a. at stoppe tab af biodiversitet, spare på jordens ressourcer og bremse klimaforandringer. Her er Svanemærket et godt pejlemærke på indkøbsturen, hvis man gerne vil være med til at gøre en forskel, siger Charlotte Rajsager.

Svanemærket er et livscyklusmærke. Det betyder, at hele produktets livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering er med i vurderingen, når kravene til miljømærkede produkter bliver fastsat. Svanemærket findes i dag på mere end 200 forskellige produkttyper inden for 60 forskellige produktgrupper.

© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjylland

Mørke: Mand løb rundt med revolver
Mørke: Mand løb rundt med revolver
Østjylland
Østjyske boligsælgere har is i maven - og med god grund
Østjyske boligsælgere har is i maven - og med god grund
Østjylland
Musikundervisningen er blevet alvorligt svækket i Danmark
Musikundervisningen er blevet alvorligt svækket i Danmark
Østjylland
Investeringer i veje kan redde arbejdspladser og forbedre infrastrukturen
Investeringer i veje kan redde arbejdspladser og forbedre infrastrukturen
Østjylland
Stram økonomiaftale betyder presset regionsbudget i 2021
Stram økonomiaftale betyder presset regionsbudget i 2021
Østjylland
Fornuftig kommuneaftale med plads til forbedringer
Fornuftig kommuneaftale med plads til forbedringer
Østjylland
Sådan får du hunden tilbage til hverdagen
Sådan får du hunden tilbage til hverdagen
Østjylland
Behovet for flere pædagoger stiger
Behovet for flere pædagoger stiger
Østjylland
Ny råstofplan for Region Midtjylland i høring
Ny råstofplan for Region Midtjylland i høring
Østjylland
Udsigt til renovering af næsten 7.000 almene boliger i Østjylland
Udsigt til renovering af næsten 7.000 almene boliger i Østjylland
Østjylland


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev