Annonce
Del på Facebook   Print siden

Randers Kommune inviterer til konference om infrastruktur

Forside
Fredag 13. september 2019 kl. 10:00

Randers Kommune inviterer til konference om infrastruktur

Oplever du udfordringer med infrastrukturen i Randers Kommune? Har du måske endda bud på løsninger?

Eller er du nysgerrig på, hvordan vi sikrer, at vi kan komme effektivt fra A til B - også i fremtiden. Så sæt kryds i kalenderen den 24 september.

"De fleste af os er afhængige af en velfungerende infrastruktur. Og i løbet af efteråret skal vi have lavet en ny infrastrukturplan, der blandt andet beskriver og prioriterer større investeringer i Randers Kommune. Det er en plan som får betydning for mange menneskers hverdag, og nu er muligheden for at få indflydelse på, hvad planen skal indeholde," siger Jens Heslop, direktør i Udvikling, Miljø og Teknik i Randers Kommune.

Konferencen er for alle interesserede og byder på inspirerende oplæg af blandt andre Michael Svane, branchedirektør i Dansk Industri og Michael Nørgaard, konsulent i Dansk Byplanlaboratorium. Oplæggene sætter fokus på fremtidens infrastruktur og samspillet med byudviklingen i øvrigt.

Temadebatter om aktuelle og fremtidige udfordringer
Derudover bliver der på konferencen sat fokus på infrastrukturen i Randers med fire temadebatter: Fremkommelighed i Randers, Tilgængelighed til og fra landdistrikterne, Kampen om midtbyens arealer samt Cyklister og andre bløde trafikanter. Her er der mulighed for at gå i dialog med fagpersoner og andre deltagere på konferencen.

"Vi har valgt fire aktuelle udfordringer, som det bliver afgørende at den ny infrastrukturplan har gode løsninger på. Og jeg håber selvfølgelig, at vi på konferencen får masser af gode input, som vi kan tage med i det videre arbejde med infrastrukturplanen," siger Jens Heslop.

Randers Kommune forventer at være klar med et forslag til en ny infrastrukturplan i begyndelsen af 2020. Her skal byrådet tage stilling til planen.

Konferencen foregår på Underværket tirsdag den 24. september klokken 16.00-19.00, og det er gratis at deltage i. Af hensyn til forplejning og afvikling af temadebatter er tilmelding dog nødvendig.

Læs mere om konferencen og tilmeld dig på www.randers.dk/infrastruktur.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder