Klik venligst
Klik venligst-Klik venligst-

Del på Facebook   Print siden

Halv million danskere lider af skjult sygdom

Forside
Torsdag 15. august 2019 kl. 15:00

Halv million danskere lider af skjult sygdom

– professor og ekspert efterlyser handling nu

Ca. 500.000 danskere lider af knogleskørhed uden at vide det ifølge Sundhedsstyrelsen. Nu viser en netop afsluttet undersøgelse, at op mod halvdelen af dem, der har tegn på at få knogleskørhed, ikke selv tror, de risikerer at udvikle sygdommen.

Dermed får de ikke forebygget alvorlige følger, som brud på arme og hofter, tab af førlighed og for tidlig død. Det er en alvorlig situation, siger professor og ekspert i sygdommen, der opfordrer den nye sundhedsminister til at gribe ind.

Hundredetusinder af danskere går rundt med en potentielt livstruende sygdom uden at vide det. De lider af knogleskørhed, også kaldet Osteoporose. Men fordi de ikke kender til sygdommen og ikke ved, de er i risikogruppen, får de ikke forebygget de alvorlige skader, sygdommen kan give dem.

Det viser en netop afsluttet undersøgelse blandt 2100 danskere fra Netdoktor og Osteoporoseforeningen. Her svarer næsten halvdelen af dem, der har tegn på at få knogleskørhed, at de ikke selv tror, de risikerer at udvikle sygdommen.

En af dem, der blev ramt, er Andrea Rose på 64 fra Aarhus. Hun opdagede først, at hun led af knogleskørhed, da hun brækkede begge håndled. Bruddene var så alvorlige, at hun var sygemeldt i over et år og endte med at miste sit arbejde.

- Jeg vidste ikke noget om knogleskørhed, eller hvilke tegn man skulle se efter. Heller ikke, hvad risikoen var, og at det kunne forebygges. Det ærgrer mig i dag, siger Andrea Rose.

Netdoktors undersøgelse støttes af tal fra Sundhedsstyrelsen, der viser, at omkring en halv million danskere lider af knogleskørhed uden at være klar over det. De risikerer især brud på håndleddet, rygsøjlen og hoften selv ved bløde fald, hvor andre ikke brækker noget. Får man først brud på hoften, er det så alvorligt, at hver 3. mand og hver 4. kvinde vil dø inden for det første år efter bruddet.



Kræver handling nu
Situationen er så alvorlig, at det er nødvendigt med en helt ny indsats mod knogleskørhed, siger professor, dr. med. Bente Langdahl, der forsker i knogleskørhed og er overlæge på Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme på Aarhus Universitetshospital. Hun opfordrer derfor sundhedsminister Magnus Heunicke til at gribe ind.

- Konsekvenserne er veldokumenterede. Nu skal vi have handling, for det er vigtigt for både patienten og samfundet, at osteoporose opdages og behandles i tide, så nye knoglebrud kan forebygges, siger Bente Langdahl.

Sundhedsstyrelsen anbefalede i efteråret, at sundhedspersonalet på sygehusene bliver bedre til at opspore knogleskørhed blandt de personer, der allerede har haft et brud. Men det er for sent, mener Bente Langdahl. I stedet foreslår hun en national handlingsplan, der forpligter alle dele af sundhedsvæsenet til at finde de danskere, der er i farezonen, før de rammes af et brud:

- Det danske sundhedsvæsen er under stort økonomisk pres med krav fra mange sider. Jeg har ingen tro på, at sygehusene selv vil løfte opgaven med opsporing og behandling af osteoporose, hvis ikke den nye sundhedsminister forlanger en national handlingsplan, siger professor, dr. med. Bente Langdahl fra Aarhus Universitetshospital.

Koster milliarder
Knogleskørhed svækker knoglerne indefra. Resultatet er afkalkede knogler, der er så porøse, at de let brækker.

I undersøgelsen fra Netdoktor og Osteoporoseforeningen har deltagerne besvaret et spørgeskema om deres helbred og livsstil, og om de har en forælder eller søskende med knogleskørhed. På trods af, at de svarer ja til en eller flere indikationer på knogleskørhed, svarer hele 48 pct. alligevel, at de ikke tror, de er i risikogruppen.

Undersøgelser fra blandt andet Aalborg Universitet har påvist, at de mange følger af knogleskørhed hvert år koster samfundet milliarder af kroner.

Dyrk motion

Fysisk aktivitet livet igennem nedsætter risikoen for osteoporose, da knoglerne stimuleres. Samtidig styrkes muskler og led, hvorved risikoen for fald mindskes.
Alle former for daglig motion begrænser det aldersbetingede knogletab, f.eks. løb, boldspil, svømning, stavgang, dans eller trave- eller cykeltur til/fra arbejde etc. Vægtbærende motion er bedst.
Spis varieret

Det er vigtigt at indtage en alsidig kost, og til forebyggelse af osteoporose er det især vigtigt at få tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin.
Til en voksen person anbefales 800 milligram kalcium om dagen. Dæk f.eks. dit behov for kalcium med en halv liter skummetmælk og et par skiver mager ost dagligt.

Undgå rygning

Hvert sjette hoftebrud kan forklares med rygning. Det skyldes, at rygere er slankere, kommer tidligere i overgangsalderen og har et lavere niveau af det kvindelige hormon østrogen end ikke-rygere – alt sammen risikofaktorer for udvikling af knogleskørhed.
Begræns alkoholforbruget

Et større alkoholforbrug end Sundhedsstyrelsens anbefalinger på 14 genstande om ugen for mænd og 7 for kvinder er forbundet med en øget risiko for osteoporose.
Undgå store mængder kaffe

Kaffe virker vanddrivende og bevirker et forøget tab af kalcium fra nyrerne. Nogle undersøgelser har derfor vist, at personer, der drikker mere end seks kopper kaffe dagligt, har en større risiko for osteoporose. Drikker du kaffe, er det en god idé, at komme mælk i, da mælk styrker knoglerne.

© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Forside

Fremtidens luftfart kræver store omvæltninger
Fremtidens luftfart kræver store omvæltninger
Forside
Ved at skifte til mere bæredygtigt brændstof som electrofuels, foretage
Brems for rådyret og kør katten over?
Brems for rådyret og kør katten over?
Forside
Vi har netop stillet uret til 'vintertid' og i ugerne herefter, er der øget risiko for påkørsler af dyr.
H.K.H. Kronprinsessen afslører årets Julemærke
H.K.H. Kronprinsessen afslører årets Julemærke
Forside
Salget bidrager til et helt unikt dansk hjælpearbejde.
Nyt videncenter skal styrke landdistriktsforskning
Nyt videncenter skal styrke landdistriktsforskning
Forside
Videncenter for Landdistrikter skal formidle viden, give bedre overblik over
Ny gratis svampeapp: Nu kan du artsbestemme svampe med din mobil
Ny gratis svampeapp: Nu kan du artsbestemme svampe med din mobil
Forside
Kan du kende de svampe, du finder på din vej? Statens Naturhistoriske Museum er en af hovedkræfterne bag Danmarks Svampeatlas, som nu giver
Vintertid: Så mange bilister har problemer i mørket
Vintertid: Så mange bilister har problemer i mørket
Forside
På søndag stiller vi igen uret en time tilbage, og med vintertiden bliver de lyse dage erstattet med mørke eftermiddage og tidlige aftener.
Oplev nutidig Færøsk naturfortolkning
Oplev nutidig Færøsk naturfortolkning
Forside
Kom og oplev nutidig Færøsk naturfortolkning i topklasse. Birgit Kirke præsenterer sine seneste fantastiske værker i Galleri Aadalen.
Nyt tiltag skal hjælpe unge til at begå sig på nettet
Nyt tiltag skal hjælpe unge til at begå sig på nettet
Forside
Danske børn og unge udsættes i stigende grad for it-relateret kriminalitet som grooming, misbrug af passwords og uønsket deling af billeder.
Randers Kommune har Danmarks bedste demensvenlige transporttilbud
Randers Kommune har Danmarks bedste demensvenlige transporttilbud
Forside
Randers Kommune fik ved deltagelsen i Demensalliancens topmøde et stort skulderklap for sine demensvenlige tiltag.
Udstilling i Helligåndshuset
Udstilling i Helligåndshuset
Forside
Åbningsdagene er fra torsdag den 31. oktober til og med lørdag den 2. november.


Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld