Klik venligst
Klik venligstKlik venligst--

Del på Facebook   Print siden

Tværfaglig indsats hjælper patienter tilbage til livet

Forside
Torsdag 15. august 2019 kl. 07:00

Tværfaglig indsats hjælper patienter tilbage til livet

Når en person får en hjerneskade som følge af sygdom eller ulykke, sætter personalet på Regionshospitalet Hammel Neurocenter ind med en tværfaglig højt specialiseret behandling og genoptræning.

Nogle patienter har udsigt til at skulle have døgnovervågning resten af livet, når de bliver indlagt på Hammel Neurocenter. Den udsigt har de, fordi de kommer til neurocentret med et indopereret rør i halsen – en såkaldt cuffet tube.

Tuben er en helt nødvendig livsline for patienterne i forbindelse med deres hjerneskade, fordi de ikke selv kan sikre frie luftveje mod spyt og føde og derfor heller ikke kan spise. Tuben er patientens eneste luftkanal, og patienter med en tube i halsen har brug for hjælp og overvågning døgnet rundt.

Det kan være svært at få genoptrænet patienter med en cuffet tube, så de selv kan trække vejret og indtage mad og væske sikkert og naturligt igen. Det kræver tid og en intensiv tværfaglig indsats, hvor både læger, sygeplejersker, terapeuter og logopæder byder ind og samarbejder hele vejen i patienternes forløb. Og netop tværfagligheden er en af Hammel Neurocenters helt særlige karakteristika.

Livet blev ændret på Hammel Neurocenter

En af de patienter, der har oplevet at få en tube i halsen efter at have fået en hjerneskade udtaler i en undersøgelse følgende:

- Uden tuben i halsen havde jeg været død. Jeg kunne ikke snakke, spise og gøre mig forståelig med tuben i halsen. Jeg kunne kun kommunikere ved at pege eller skrive på min iPad. Hele familien var i krise. Det var ikke kun mig. Når jeg skulle ud at gå, da jeg havde tuben i halsen, så skulle jeg altid have udstyr, trykmåler og to portioner ilt med. Jeg tænkte på, om jeg nogensinde kom af med den, og om jeg kunne lære at snakke igen.

- Livet blev ændret, da jeg var på Hammel Neurocenter og fik tuben ud igen. Nu kan jeg bare gå ud uden alt mit udstyr, fordi jeg har fået tuben ud af halsen. Det er helt fantastisk. Det, der er årsag til, at jeg er kommet så langt og har fået tuben væk, er det tværfaglige team på neurocentret. Hvis de ikke havde skubbet på, så var jeg ikke kommet så langt og havde været her i dag uden tuben, lyder det fra patienten.

Patienterne kræver særlig overvågning og tværfaglig rehabilitering

Ifølge ledende ergoterapeut Mette Skjærbæk Svane fra Hammel Neurocenter er tid og tryghed afgørende faktorer i forhold til, at patienterne kommer af med tuben. På neurocentret arbejder personalet ud fra en tilgang, hvor patienter og pårørende bliver inddraget i forløbet, så alle arbejder mod de samme mål på et fagligt såvel som menneskeligt plan.

På Hammel Neurocenter sætter personalet ind med en intensiv overvågning af forskellige parametre og en koordineret tværfaglig tilgang til genoptræningen. Og indsatsen bar altså også frugt i førnævnte tilfælde, og patienten er i dag udskrevet fra hospitalet.

- Da den omtalte patient blev indlagt her hos os, var hun stillet i udsigt, at hun potentielt skulle have tuben i halsen resten af livet. Vi har et ansvar for at vurdere på både de etiske og samfundsøkonomiske aspekter, og i dette tilfælde må man jo sige, at det er indsatsen værd at bruge kræfter på at hjælpe patienterne af med deres tube, så de af sikkerhedsmæssige hensyn ikke behøver en livslang overvågning, siger Mette Skjærbæk Svane.

- Samtidig er det vigtigt at understrege, at vi selvfølgelig ikke holder længere tid på patienterne end højst nødvendigt. Men vi har et ansvar for at hjælpe patienterne bedst muligt videre, idet vi tilbyder neurorehabilitering på højt specialiseret niveau og har en landsdelsfunktion som sådan, fortsætter Mette Skjærbæk Svane.

Hun understreger, at neurocentret arbejder ud fra at yde målrettede og tidsestimerede forløb. Indholdet i et rehabiliteringsforløb består af en række tværfaglige koordinerede ydelser, der stiler mod, at patienterne opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.



© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Forside

Fremtidens luftfart kræver store omvæltninger
Fremtidens luftfart kræver store omvæltninger
Forside
Ved at skifte til mere bæredygtigt brændstof som electrofuels, foretage
Brems for rådyret og kør katten over?
Brems for rådyret og kør katten over?
Forside
Vi har netop stillet uret til 'vintertid' og i ugerne herefter, er der øget risiko for påkørsler af dyr.
H.K.H. Kronprinsessen afslører årets Julemærke
H.K.H. Kronprinsessen afslører årets Julemærke
Forside
Salget bidrager til et helt unikt dansk hjælpearbejde.
Nyt videncenter skal styrke landdistriktsforskning
Nyt videncenter skal styrke landdistriktsforskning
Forside
Videncenter for Landdistrikter skal formidle viden, give bedre overblik over
Ny gratis svampeapp: Nu kan du artsbestemme svampe med din mobil
Ny gratis svampeapp: Nu kan du artsbestemme svampe med din mobil
Forside
Kan du kende de svampe, du finder på din vej? Statens Naturhistoriske Museum er en af hovedkræfterne bag Danmarks Svampeatlas, som nu giver
Vintertid: Så mange bilister har problemer i mørket
Vintertid: Så mange bilister har problemer i mørket
Forside
På søndag stiller vi igen uret en time tilbage, og med vintertiden bliver de lyse dage erstattet med mørke eftermiddage og tidlige aftener.
Oplev nutidig Færøsk naturfortolkning
Oplev nutidig Færøsk naturfortolkning
Forside
Kom og oplev nutidig Færøsk naturfortolkning i topklasse. Birgit Kirke præsenterer sine seneste fantastiske værker i Galleri Aadalen.
Nyt tiltag skal hjælpe unge til at begå sig på nettet
Nyt tiltag skal hjælpe unge til at begå sig på nettet
Forside
Danske børn og unge udsættes i stigende grad for it-relateret kriminalitet som grooming, misbrug af passwords og uønsket deling af billeder.
Randers Kommune har Danmarks bedste demensvenlige transporttilbud
Randers Kommune har Danmarks bedste demensvenlige transporttilbud
Forside
Randers Kommune fik ved deltagelsen i Demensalliancens topmøde et stort skulderklap for sine demensvenlige tiltag.
Udstilling i Helligåndshuset
Udstilling i Helligåndshuset
Forside
Åbningsdagene er fra torsdag den 31. oktober til og med lørdag den 2. november.


Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld