Annonce
Del på Facebook   Print siden

Alle gadelamper i Randers er nu udskiftet

Forside
Torsdag 13. juni 2019 kl. 09:00

Alle gadelamper i Randers er nu udskiftet

Gadebelysningen i hele Randers er nu skiftet til mere miljøvenlig LED-belysning.

Den nye belysning giver Randers Kommune en besparelse på 8 millioner kroner om året.

Onsdag den 12. juni blev den sidste gadelampe skiftet ved Det Gamle Rådhus i Randers. Og gevinsten er til at mærke for kommunens pengepung, fortæller Martin Højholdt, projektleder i Veje og Trafik i Randers Kommune:

"De seneste års udvikling af LED-teknologi har gjort det attraktivt at skifte de gamle kviksølvgadelamper ud med LED-lys. De nye lamper bruger mindre strøm, og er derfor bedre for både miljøet og for kommunens pengepung. I 2012 kostede gadebelysningen 11,5 millioner kroner, og vi forventer, at udgifterne bliver blot 3,5 millioner kroner i 2019. Det vil sige en besparelse på 8 millioner kroner årligt".

Ud over besparelser på strøm, sparer kommunen omkostninger til driftsopgaver, da LED-lysene er mere stabile og kræver mindre vedligeholdelse. Besparelserne vil i første omgang blive brugt til at afdrage på investeringen og vil derefter tilgå kommunekassen.

Kommer klimaet til gode
De nye LED-lamper er ikke bare en økonomisk gevinst. De energivenlige gadelamper bidrager også til, at kommunen opnår syv procent af sine klimamål ved at spare kommunen for 336.000 tons CO2 om året frem mod 2030.

LED-lamperne har også indflydelse på trafiksikkerheden om natten, siger Martin Højholdt:

"Før i tiden var hver anden gadelampe slukket om natten, hvilket medførte mørke pletter. Nu er alle lamper tændt hele natten, hvilket medfører en mere jævn belysning og mere trafiksikkerhed".

Formand for Miljø og Teknikudvalget, Frank Nørgaard, var med oppe i kranen for at sætte den sidste lampe op ved Det Gamle Rådhus. Han glæder sig også over den nye belysning:

"Alle lamper er blevet skiftet til mere miljørigtig LED-belysning, som giver et langt bedre lys. Det giver en stor besparelse for kommunen og kommer borgerne til gode".

Randers Kommune har siden 2012 gennemført en omfattende renovering af gadebelysningen, efter at et EU-direktiv forbød anvendelse af kviksølvlyskilder. Der blev bevilliget 126 millioner til indsatsen, og i alt er omkring 21.000 gadelamper blevet udskiftet.


Kommentarer til artiklen:
Bedre lys og tændt hele natten, det er vist begge udsagn der skal tages med et gran salt
LED lamperne dækker ikke så stort et område som de gamle kviksølvslamper, og lyset slukkes ofte alt for tidligt om morgenen således at gaderne henligger i mørke
Peter Hansen, 13-06-2019 21:52:18


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder