Klik venligst
--Klik venligst-

Del på Facebook   Print siden

De nationale tests i skolen skal kasseres, og Danmark skal ud af PISA

Folketingsvalget 2019
Fredag 17. maj 2019 kl. 11:00

De nationale tests i skolen skal kasseres, og Danmark skal ud af PISA

Læserbrev af Af Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge i Aarhus og politisk leder for SF-Aarhus og Charlotte Broman Mølbæk, folketingskandidat og byrådsmedlem Randers Kommune.

Det er ikke alt, der tæller, kan tælles og det er svært at sætte værdien at et trygt klasserum på formel. Virkeligheden er fyldt med forskellige elever med forskellige baggrunde, og de forskellige tests virker ikke. De risikerer tværtimod at gøre mere skade end gavn.

Sikken en nedtur for testkulturen i folkeskolerne i almindelighed og de nationale tests i særdeleshed: De nationale tests og PISA-undersøgelserne er blevet gennemhullet og gennemheglet af både danske og internationale forskere den senere tid, og vi ser nu ikke anden udvej end at afskaffe dem i folkeskolerne. Det betyder, at vi skal trække Danmark og danske skoleelever ud af PISA-hysteriet.

PISA er et elevvurderingsprogram til måling af 15-åriges skolemæssige præstationer. Programmet er udviklet af OECD i 1997 og har deltagelse af 49 lande.

Kritikken af PISA er langvarig, vedholdende og systematisk. Blandt dens mange kritikere har den norske professor Svein Sjøberg bl.a. påpeget, at PISA er en værdiladet og rent ud sagt uvidenskabelig måde at måle skolepræstationer på. I selskab med mange andre har han forklaret, hvordan indførelsen af PISA – ikke mindst i de skandinaviske lande – passede ind i et neoliberalistisk ønske om at gennemføre reformer på skoleområdet. Vi kunne ikke være mere enig. PISA-undersøgelserne skriver sig nemlig ind i en tradition om, at konkurrence, målinger og synlige og sammenlignelige testresultater er vejen til bedre skoler. Derfor er point systemet bygget op, så det kun siger noget om rangordningen – ikke om, hvorvidt resultaterne er bedre end ved sidste måling. Der indgår ikke noget, der kan omsættes til læring, undervisning eller forbedringer for den enkelte elev.

Samtidig har de to danske forskere Peter Allerup og Inge Henningsen fra Aarhus Universitet påvist, hvordan PISA-undersøgelserne baserer sig på særdeles tvivlsomme metoder. Peter Allerup har endda spurgt, om undersøgelserne bare er til daglig underholdning for at sammenligne forskellige skoler med hinanden, eller om de ganske enkelt bare er et fastelavnseventyr. De to forskere kalder eksempelvis PISA’s definition af ”funktionelle analfabeter” for et politisk fif, ligesom de betegner andelen af eleverne, som får netop det stempel i panden, som ”fuldstændig tilfældig”. Kritikken peger blandt meget andet på at PISA-undersøgelserne er fyldt med deciderede fejl og arbejder med helt forkerte og usaglige definitioner af, hvad eksempelvis en ”funktionel analfabet” er, for derefter at stemple en meget stor del af deltagerne som netop analfabeter.

Et er altså, at PISA-værket skaber professionelle frustrationer i massevis – i klasserne, blandt lærere, elever og forældre. Noget andet er, at hele ranglistekulturen blandt eleverne er et usundt og ukorrekt omdrejningspunkt for skoledebatten i sig selv. Foruden dette er de nationale tests blevet udsat for massiv kritik af en række forskere. Kritikken har blandt andet gået på, at de ikke virker, at de måler forkert, og at de rammer skævt. Dermed er de rigtig dårlige til at omsætte til individuelle mål, samtidig med at de er rigtig dårlige til at omsætte til læring og til undervisning.

Koblingen mellem PISA og de nationale tests ligger da også snublende nært. Dagblade og debatfora bugner af beretninger fra forældre og professionelle fagfolk, som ganske enkelt ikke kan få virkeligheden og testresultaterne til at gå op. Det skaber frustrationer, og det skaber faglig usikkerhed og utryghed på egen praksis. Det kunne måske endda gå an, hvis det kun ramte de voksne, men problemet er, at usikkerheden og utrygheden risikerer at sætte sig som en utilstrækkelighed hos børnene og de unge. Således bidrager det til den perfektions- og præstationskultur, som mange er enige om er et hårdt levevilkår for unge i disse år.

Hele ideen om at måle, sammenligne, optimere, rangordne, rationalisere og overføre børnedata og skoledata er et levn fra en ellers forlist new public management-tænkning, der glemmer, at ikke alt det, der tæller, kan tælles. Det er svært at sætte værdien af et trygt klasserum på formel. Virkeligheden er fyldt med forskellige mennesker med forskellige baggrunde, og skolerne eksisterer under så forskellige forhold, at det er direkte vanvittigt, at det mest centrale omdrejningspunkt for skole- og uddannelsespolitikken er blevet test- og måleregimer.

”Jamen, det er vigtigt, at vi ved, hvordan det går”, siger undervisningsministeren, og det er svært at være uenig i. Men det nytter ikke noget, at hun finder et defekt termometer frem, når hun vil måle hastigheden på sin cykel. Vi vil opfordre hende til at lytte til kritikken: De nationale tests virker ikke, de måler forkert, og de rammer skævt.

Så spørgsmålet er, om ikke det er på tide, at blå blok indser sit neoliberalistiske nederlag på skoleområdet og kaster håndklædet i ringen? Vi mener i hvert fald, at vi skal stoppe den ulige kamp nu. Imens regeringen har sendt de nationale test i den store evaluerings-syltekrukke, fortsætter de med at teste alle danske børn med test, der måler forkert og meget vanskeligt kan omsættes til undervisning. Derfor ønsker SF både i Randers og Århus at give skolerne mulighed for at slippe for de nationale test. Det er for os at se den eneste rigtige vej at gå.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

-
Folketingsvalget 2019

Mere Danmark - mindre EU
Mere Danmark - mindre EU
Folketingsvalget 2019
Af Nick Zimmermann, Danmarksgade 15, Randers - byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Randers og Folketingskandidat.
Skrot de asociale fattigdomsreformer
Skrot de asociale fattigdomsreformer
Folketingsvalget 2019
Læserbrev af Helle Nielsen, Folketingskandidat Enhedslisten Randers. Sennelsgade 6, 8900 Randers.
Ny bredbåndspulje giver lynhurtigt internet til landdistrikterne
Ny bredbåndspulje giver lynhurtigt internet til landdistrikterne
Folketingsvalget 2019
Læserbrev af Michael Aastrup Jensen, Dybdalen 12, Randers SØ - medlem af Folketinget (V). Valgt i Østjylland.
En plejehjemsplads bør være en ret!
En plejehjemsplads bør være en ret!
Folketingsvalget 2019
Læserbrev af Nick Zimmermann - Byrådsmedlem i Randers Kommune og Folketingskandidat.
Socialdemokratiet vil sidestille psykisk sygdom med fysisk sygdom
Socialdemokratiet vil sidestille psykisk sygdom med fysisk sygdom
Folketingsvalget 2019
Læserbrev af Iben Sønderup, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Østjylland, Havevej 9, Langå, Randers.
Sig det med billeder
Sig det med billeder
Folketingsvalget 2019
Mal et billede af hvad du synes, Iben Sønderup skal arbejde for i Folketinget.
Værdigt otium
Værdigt otium
Folketingsvalget 2019
Læserbrev af Malte Larsen, S, Vester Boulevard 29, 8920 Randers NV.

"Kampen" for friskolerne
Folketingsvalget 2019
Læserbrev af Finn Rytter Larsen, Blenstrupvej 30, Blenstrup.
Vi skal have en moderne grænsekontrol
Vi skal have en moderne grænsekontrol
Folketingsvalget 2019
Læserbrev af Michael Aastrup Jensen, Dybdalen 12, Randers SØ - medlem af Folketinget (V). Valgt i Østjylland.
Regeringens besparelser skal væk
Regeringens besparelser skal væk
Folketingsvalget 2019
Vores velstand og velfærd afhænger af uddannelse.
Klik venligst


Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld