Annonce
Del på Facebook   Print siden

Forsøg eller eksperiment?

Mandag 11. februar 2019 kl. 10:16

Forsøg eller eksperiment?
Poul Rubach, Bækkevej 28, Harridslev - medlem af Radikale Venstre.
LÆSERBREV Af Poul Rubach, Bækkevej 28, Harridslev - medlem af Radikale Venstre.

Jeg har som fysiklærer lavet mange forsøg i skolen. Det gik (næsten) altid godt. Udgangspunktet var kendt, arbejdsgangen var indøvet og resultatet bekræftede fysikkens love. Dejligt.

Når der politisk skal laves forsøg med menneskelige elementer, er man straks mere på gyngende grund. Det kaldes et eksperiment. Her kendes resultatet ikke.

Økonomi er overvejende den væsentligste bevæggrund til de seneste politiske eksperimenter:

• Den statslige skolereform, hvor de lange skoledage skulle gøre børn dygtigere, gik ikke som forventet, og store dele er rullet tilbage.
Blev ikke iværksat på forskning, men mavefornemmelser.

• Den lokale skolestruktur i Randers kommune, der involverede 7000 børn af kommunens 9300, var heller ikke en succes. Elever og lærere flygtede fra folkeskolen i samme tempo, som der blev plads på privatskolerne, og det bebudede provenu på kr. 30 mio. glimrede totalt ved sit fravær. Blev ikke iværksat på forskning, men mavefornemmelser.

• Nu er der igen en ny reform i støbeskeen, nemlig ændringen af skolegangen for de allersvageste elever på specialskolerne og i specialklasserne. Bliver heller ikke iværksat på forskning, men mavefornemmelser.

De populære ”Firkløverskolen” og ”Vesterbakke-skolen” - som har succes med at løfte disse elever - er for dyre i drift, mener nogle politikere. At udgifterne er stigende viser jo blot, at inklusion i folkeskolen ikke fungerer.

2 scenarier til besparelse er udregnet af forvaltningen:

• Der etableres 5 specialcentre i stedet for nuværende ordning. Besparelse 4-5 mio. på kørsel

• Eleverne flyttes tilbage til distriktsskolen, hvor der etableres intern specialundervisning. Besparelse 8-9 mio. på kørsel

Første forslag giver en ringere undervisning, en del specialpædagogisk viden forsvinder, men udløser færre transportudgifter.
Andet forslag er en sikker katastrofe.

Jeg tvivler på at alle parametre, for at udregne besparelserne er regnet med. Ringere undervisning, betyder at flere ikke bliver erhvervsdeltagende i samfundet, og disse øgede udgifter belaster andre kasser. Desuden de menneskelige konsekvenser.

At udgifterne til specialområdet og almenområder tages fra samme kasse er usympatisk, for det spiller de to forældregrupper op mod hinanden.
Det er langt bedre at tilbageføre specialområdet til regional regi.

Det er på tide, vi holder op med at betragte specialklasseeleverne som en udgift, men snarere som en investering i fremtiden. At spare netop på specialskolerne giver øgede udgifter andre området, er min bedste vurdering.

Det ser ud til, at der ikke er råd til både specialskoleelevernes gode undervisning og omkostningstunge anlægsarbejder. Det er denne prioritering politikerne skal forholde sig til.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder