-
Klik venligst---

Del på Facebook   Print siden

Er politik bare gammel vin på nye flasker?

Onsdag 9. januar 2019 kl. 09:26

Er politik bare gammel vin på nye flasker?
Iben Sønderup og Britt Bager i Folketingssalen.


Er politik bare gammel vin på nye flasker?
Wineboutique, Rikke og Flemming Nielsen.
Flemming Nielsen, der ejer Wineboutique og Stutteri Faust tager proppen af byrådsmedlem i Randers, folketingskandidat Iben Sønderup (S) og folketingsmedlem Britt Bager (V). Nielsen krydrer en vinaften med politik.

Fem minutters kørsel fra Hadsten ad den slyngede Faurskovvej ligger Wineboutique og Stutteri Faust på den samme adresse. I den hyggelige gård mellem bløde bakkestrøg slog han sig ned sammen med sin Rikke for syv år siden.

Man parkerer på gårdspladsen. Og hvis man går ind ad døren til højre, kommer man ind til de store travheste. Der dufter af hest og halm. Flemming har en passion for travheste. Den har han arvet efter sin bedstefar, som tog ham med på travbanen fra han var fem år gammel. Omme bag ved stalden har han en træningsbane, hvor han gerne selv sætter sig i sulkyen.

Bag døren til venstre, inde i hjørnet mellem de to længer, finder man et paradis for vin-elskere. I de rustikke lokaler står der store trætønder, kasser og borde med vin, portvin, gin, rom, cognac mv. Her holder Flemming gerne selskaber og vinsmagning, romsmagning osv. for sin omfattende kreds af kunder. Han holder også mange foredrag om vin.

Flemming Nielsen er uddannet ønolog ved universitetet i Bordeaux. Han gik i gang med uddannelsen straks efter gymnasiet. Og siden har livet budt på mange spændende opgaver inden for vin- og restauratørbranchen. Han har blandt andet ejet og drevet Restaurant Sandkassen over for Molskroen, været eventchef på Hotel Royal i Aarhus og medbestyrer af Café Faust i Aarhus, da den startede op.

Ved siden af sine virksomheder er han også aktiv i forskellige loger og velgørende organisationer, blandt andet Odd Fellow, hvor han for nylig var aktiv i indsamlingen af penge til Center for Voldtægtsofre.

Nu vil han prøve et nyt koncept: Politik og vin. Mandag d. 28. januar kl. 19-21 slår han dørene op for en aften med besøg af de to politikere Britt Bager og Iben Sønderup. Britt Bager er medlem af Folketinget og politisk ordfører for Venstre. Iben Sønderup er byrådsmedlem i Randers og folketingskandidat for Socialdemokratiet i Østjylland.

”Det skal ikke være en traditionel politisk debat, men en mulighed for at møde de to politikere på lidt nærmere hold,” forklarer Flemming Nielsen.

”De vil selvfølgelig præsentere sig selv og deres mærkesager. Men derefter vil de sætte sig ned sammen med gæsterne og lytte til, hvad folk har på hjerte i forhold til politik.”

Begge politikere har tidligere været folketingskandidater i Favrskovkredsen. I dag er Britt Bager opstillet på Djursland, mens Iben Sønderup er opstillet i Randers. Men de kommer begge til at stå på stemmesedlen i hele Østjylland, også i Favrskov.

”Jeg er meget glad for invitationen fra Flemming Nielsen, for selv om jeg er Randers-kandidat, arbejder jeg jo for hele Østjylland, også Favrskov,” siger Iben Sønderup.

”Det er jo et sjovt koncept og nye rammer at møde vælgerne i, her i vinbutikken. Jeg glæder mig til at høre, hvad folk er optaget af.”

Britt Bager har det på samme måde:

”Det er fantastisk at få lov at komme på besøg hos denne spændende virksomhed her i Favrskov,” siger hun og fortsætter:

”Flemmings virksomhed er er et godt eksempel på bredden i dansk erhvervsliv og de gode rammer, vi har for erhvervslivet i Danmark.”

* Det er gratis at deltage i arrangementet, alle er velkomne – og vinen til deltagerne er på Flemmings regning. Men man skal tilmelde sig: ”Vi har kun 40 pladser, så det er først til mølle,” siger Flemming Nielsen.
Tilmelding skal ske på e-mail: info@wineboutique.dkeller telefon: 4220 6066.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Forside

Renseanlæg i Spentrup har renset spildevand for sidste gang
Renseanlæg i Spentrup har renset spildevand for sidste gang
Forside
Vandmiljø Randers lukkede fredag den 14. juni Spentrup Renseanlæg.
Danske cyklister har sparet kloden for 1,5 mio. kg CO2
Danske cyklister har sparet kloden for 1,5 mio. kg CO2
Forside
Et cykelhold fra PFA i København vandt Vi Cykler til Arbejde 2019, mens en holdkaptajn fra Fredericia kunne fejre 21 år som holdkaptajn.
Åbning af børneteaterfestival
Åbning af børneteaterfestival
Forside
Lørdag den 15. juni var Jennumparkens børnekor med til at åbne børneteaterfestival på Amfiscenen ved Randers Egnsteater.
Østjyske elever får byggeri på skoleskemaet
Østjyske elever får byggeri på skoleskemaet
Forside
Skoleelever fra Østjylland får snart mulighed for at komme ind bag hegnet på en byggeplads og prøve kræfter med bygge- og anlægsbranchens værktøj og metoder.
Årets Asfergborger støtter det lokale handelsliv
Årets Asfergborger støtter det lokale handelsliv
Forside
Årets Asfergborger blev i 2018 Claus Edelgaard Nielsen. Claus har netop overrakt prisens 5.000 kroner til Støtteforeningen Vestergade 16
To Fantastiske Udstillinger
To Fantastiske Udstillinger
Forside
Fra lørdag den 29. juni til søndag den 7. juli danner Memphis Mansion rammen for to fantastiske udstillinger.
Kom til Girls Night Out på Yesterday
Kom til Girls Night Out på Yesterday
Forside
Så er det endelig tid til endnu en fantastisk Girls Night Out hos Nordisk Film Biografer i Randers! Denne gang på den romantiske komedie 'Yesterday'.
’Maccen’ i Randers har fødselsdag
’Maccen’ i Randers har fødselsdag
Forside
16. juni 1999 var en stor dag for burgerelskende randrusianere.
Donation til børnekor
Donation til børnekor
Forside
De yngste fra Jennumparkens Børnekor sang ved generalforsamlingen for Randers Østre Inner Wheel Club onsdag den 12. juni.
Regionshospitalet Randers har nedbragt deres madspild
Regionshospitalet Randers har nedbragt deres madspild
Forside
Nyt initiativ nedbringer madspild i storkøkkener.
Klik venligst


Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld