Annonce
Del på Facebook   Print siden

Opgør med nulfejlskulturen

Tirsdag 4. december 2018 kl. 07:41

Opgør med nulfejlskulturen
Arne Erikslev, Toldbodgade 21, Randers NØ.
LÆSERBREV Af Arne Erikslev, Toldbodgade 21, Randers NØ.

Der pågår for tiden en drøftelse om, hvorvidt nulfejlskulturen har taget overhånd i privat-, offentlig- og erhvervsregi.

På det private område ses det specielt på de sociale medier, hvordan den enkelte person ynder at fortælle og vise om sig selv, at alt er perfekt og fejlfrit ved at foretage sig positive oplevelser. Giver det nye kreative tanker og individuel udvikling og resultater? Nej, vel?

På det erhvervsmæssige område er det den administrerende direktørs uovervindelige dilemma sammen med bestyrelsen at finde en balance mellem at ”dyrke” en nulfejlskultur eller at tage større risici med chance for gevinst og læring – men også risikoen for at tabe investeringer.

Forfatter og ledelsesrådgiver Mikael Vest stiller i en artikel i JP den 22. august 2018 spørgsmålet: ”Hvilken forretningsmodel er mest hensigtsmæssig?” – af de to modpoler.

Han giver selv svaret: ”Overdyrkning af en overanalyserende nulfejlskultur leder til stillestående udvikling” – kan dog skabe tryghed og garanti for gavnlige gevinster." ”Men hvad blev der af glæden ved at udforske det ukendte og turde tage lidt knaster undervejs?”. ”Det er her, at de store opfindelser bliver skabt og de mest inspirerende resultater opnås”.

På det offentlige område vil jeg beskrive min fornemmelse af det kommunale område i Randers.

Her oplever jeg en kraftig nulfejlskultur hovedsagelig på grund af en minoritets bevågenhed af byrådsmedlemmer bistået af deres bagland.
Det adskiller sig således fra de to andre områder, hvor man selv har indflydelse på valg af kultur, men fra kommunens side med et primært udefrakommende pres.

Eksempel fra sidste byrådsmøde den 12. november 2018, hvor Velfærds- og Beboerlisten havde 22 spørgsmål, anmodninger, redegørelser og forslag. Fra øvrige partier i byrådet var der én anmodning. Der er ikke medtaget flertalsafgørelser i de stående udvalg, som løftes op i byrådssalen, men som ikke fører til ændringer af de allerede trufne beslutninger.

Yderligere kommer der en usædvanlig stor efterspørgsel på aktindsigt i alt mellem himmel og jord. Man kunne jo være heldig at finde noget at brokke sig over.

Hvad betyder det så for forvaltningen udover en markant og kostbar arbejdsbyrde, som kunne bruges på alt andet, som udvikling og kreativ nytænkning til gavn for alle i kommunen? Ja, man vil naturligvis i den givne situation dække sig ind under en nulfejlskultur og i visse tilfælde også have en ekstra sagsbehandler ved sin side, når et byrådsmedlem møder op som uuddannet sagsbehandler, sammen med sin ”klient”.
Forholdet skaber også et uholdbart arbejdsmiljø og kan i værste fald skabe et sygefravær.

Så konklusionen på den kommunale uforskyldte nulfejlskultur er desværre manglende udvikling, der koster penge fra den kommunale kasse, som kunne være brugt til bl.a. velfærd, herunder ”varme hænder”.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Nu står der så lige en enkelt "minimal" detalje tilbage !
Hvorledes er den til tider belastende kultur opstået ?
Er det mon fordi, der rimelig udpræget har været og der til dels føres en politik på kanten af det tilladte og som minimum ude af trit med lovgivningens intentioner ?
Jeg undres fortsat over at en tidligere gruppeformand på et byrådsmøde, direkte advarede mod at overholde landets love.
Jeg undres over et møde med en medarbejder i forvaltningen, der helt åbenlyst sagde at hun var ligeglad med lovgivningen, men at det udelukkende handlede om økonomi.
Grundlæggende mener jeg også at der af og til opstår for meget "småpilleri"

Men du/i skal selv tage et seriøst ansvar og arbejde med årsag/virkning, det virker en kende letkøbt udelukkende at skylde skylden på andre.
Søren Mikkelsen, 05-12-2018 17:44:09


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder