Annonce
Del på Facebook   Print siden

Velfærdslisten: Kæmpe sejr, at plejehjem reddes

Mandag 3. december 2018 kl. 17:29

Velfærdslisten: Kæmpe sejr, at plejehjem reddes
Det er fantastisk nyt for de ældre i Havndal og Dronningborg, siger Kasper Fuhr Christensen, medlem af Randers Byråd for Velfærdslisten.
Velfærdslisten, der stod bag de to borgermøder om plejehjems-lukningerne, jubler over, at det nu ser ud til, at Aldershvile i Havndal og Dronningborg Plejecenter overlever.

Æren tilfalder de lokale kræfter, mener Velfærdslisten

"Det er så godt! Det er fantastisk nyt for de ældre i Havndal og Dronningborg," siger Kasper Fuhr Christensen, medlem af Randers Byråd for Velfærdslisten, og tilføjer:

"Kæmpestor ros til de lokale kræfter, der har knoklet. De har sikret, at Aldershvile og Dronningborg Plejecenter overlever."

Da det stod klart, at plejehjemmene Aldershvile i Havndal og Dronningborg Plejecenter var i fare for at blive lukket, tog Velfærdslisteninitiativ til to borgermøder.

Et borgermøde blev afholdt i Havndal den 14. november. Her deltog cirka 100 mennesker. Og cirka lige så mange deltog, da der den 21. november blev holdt borgermøde i Remisen i Tøjhushavekvarteret i Randers. Målet med borgermøderne var at forhindre plejehjemslukningerne i at blive til virkelighed.

Og møderne gav pote! Hvor der før kun var sporadisk modstand, eksploderede den i kaskader af læserbreve, underskrifter mv.

Det kulminerede mandag eftermiddag i en beslutning i kommunens økonomiudvalg om, at plejehjemslukningerne ikke bliver til noget. De fire partier, Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der havde bragt forslaget om at lukke Aldershvile og Dronningborg Plejecenter i spil, har nemlig besluttet sig for at skrinlægge lukningsplanerne.

"Det eneste, Velfærdslisten gjorde med borgermøderne, var at stille en platform til rådighed for de lokale kræfter. Den brugte de. Jeg er virkelig imponeret over, hvor hårdt både medarbejdere, pårørende og andre gode lokale kræfter har kæmpet. Det viser, hvor vigtigt det er, at plejehjemmene overlever," siger Kasper Fuhr Christensen.

Han fortsætter:

"Den eneste grund til, at Torben Hansen og co. har set sig nødsaget til at droppe lukningerne, er, at der har rejst sig en så stor folkelig modstand. Det viser, at det betaler sig at protestere."

Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vil nu indstille til byrådet, at pengene i stedet findes ved, at embedsmændene får til opgave at nedlægge plejehjemsboliger i hele kommunen.

* I alt består Aldershvile af 20 boliger og Dronningborg Plejecenter af 40 boliger.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder