Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hvordan fanden er det, du kører?

Torsdag 11. oktober 2018 kl. 11:27

Hvordan fanden er det, du kører?
Fra politiets døgnrapport torsdag 11. oktober 2018.

* En 39-årig mand henvendte sig i går formiddag på politigården i Randers for at anmelde et voldelig overfald. Manden forklarede, at han i går morges ved 7.20-tiden kom cyklende fra Ødum mod Randers, da han på Aarhusvej krydsede en frakørsel til motorvejen ved Randers Syd.

Kort efter standsede en sort kassevogn op ved siden af ham, og en mand steg ud og gik hen til den 39-årige cyklist. Manden var, ifølge cyklisten, meget aggressiv og råbte "hvordan fanden er det, du kører" til cyklisten, der ikke kunne erindre at have kørt ud foran nogen biler.

Det førte til en diskussion mellem de to personer, hvorefter bilisten først lagde en hånd på cyklistens overkrop og efterfølgende slog ham i ansigtet. Da cyklisten herefter tog sin mobiltelefon frem for at tage et billede af manden og hans bil, hev bilisten telefonen ud af hånden på ham og kastede den ind i rabatten, hvor cyklisten efterfølgende måtte opgive at finde den igen. Bilisten kørte herefter fra stedet.


Sigtet for sexkrænkelser mod børn
* Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 10.00 i Retten i Randers en 43-årig mand, der sigtes for flere forhold vedrørende seksuelle krænkelser mod to børn.

* Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi vil anmode om dørlukning i sagen, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere.


For fulde til at køre
* I går kl. 16.47 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en borger, der havde set en lastbil med hænger, der holdt parkeret på Jernholmen i Randers SØ. Ifølge anmelderen virkede chaufføren meget fuld og var netop blevet hjulpet op i førerhuset af en anden person, der også virkede beruset.

En patrulje kørte til stedet og tog kontakt til de to polske mænd, der begge virkede påvirkede af spiritus. De nægtede at deltage i en alkometertest, og da patruljen desuden fandt en næsten tom flaske vodka i bilen, besluttede de at beslaglægge deres bilnøgler. Dem kan de så komme forbi politistationen og hente, når de er blevet ædru.


Færdsel
* I går kl. 12.05 skete der et færdselsuheld på Nørregade i Randers. En 21-årig mandlig bilist bakkede ud på Nørregade, da han ramte en 92-årig kvindes stok, så hun væltede. Kvinden kom ikke umiddelbart til skade, men blev kørt til tjek på skadestuen.

* I går kl. 17.58 blev en patrulje opmærksomme på en bil i krydset Vestervold/Jernbanegade i Randers. Føreren af bilen påkaldte sig patruljens opmærksomhed, da han sad og drak øl, mens han kørte bil.

Patruljen valgte derfor at køre efter ham og fik standset bilen. I bilen lå der flere tomme øldåser, og den 44-årig fører fik taget en alkomentertest, der viste en promille noget over det tilladte. Manden blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev kørt med på politistationen og fik taget en blodprøve.


Indbrud
* Der er det seneste døgn anmeldt seks indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds - heraf to i Randers kommune:

• Nørre Boulevard i Randers begået mellem tirsdag den 9/10 kl. 15.00 og onsdag den 10/10 kl. 07.00

• Lokesvej i Spentrup begået onsdag den 10/10 kl. 13.30

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder