Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nordbyen vil rykke i hele landet

Lørdag 25. august 2018 kl. 18:10

Nordbyen vil rykke i hele landet
Louise Hou Kragh fra Bysekretariatet, borgmester Torben Hansen, formand for RandersBolig Jan Guldmann og dir. Kenneth T. Hansen. Foto: K. Helge


Nordbyen vil rykke i hele landet
Jan Guldmann: Vi har skabt et tryghedsskabende område, som boligforeninger fra hele landet vil besøge og beundre. Foto: Kurt Helge
'Det er blevet et fantastisk område. Når først folk er flyttet hertil, er der ingen, der vil flytte herfra igen. Det her fritidsområde er kommet i stand på baggrund af, at vi kom på den forhadte ghetto-liste.'

Det sagde formanden for RandersBolig, Jan Guldmann, da han efter borgmester Torben Hansens (S) åbningstale og inden RandersBolig-direktør Kenneth T. Hansens igangsættelse af aktiviteterne introducerede fritidsområdet Falken for de mange fremmødte ved åbningsseancen lørdag eftermiddag, hvor også Randers Pigegarde var med.

Guldmand tilføjede:

"Vi har skabt et tryghedsskabende område, som jeg er sikker på, at boligforeninger fra hele landet vil besøge og beundre”.

Landsbyggefonden syntes så godt om initiativet i området Falkevej-Glarbjergvej, Randers, at der blev bevilget 30 millioner kroner til projektet med at skabe et fritidsområde med legepladser, boldspilarealer, BMX-baner, grillpladser og mødesteder på arealerne mellem Hadsundsvej og Nørrevangsskolens område.

Smukt kuperet og placeret ind i mellem boligblokkene med bl.a. en 700 meter lang gang- og løbesti. En stor del af det bevilgede beløb er brugt på at etablere en omfattende belysning i hele området, sådan at der nu ikke mere er ”mørke kroge”.

Hvis der mangler noget, så er det en kommunal bevilling, som kan renovere og forny kommunens arealer i området, sådan at fritidsområdet, der er døbt ”Falken”, bliver en færdig helhed. Det forventes, at pengene kan findes også til den del. Dermed er der skabt et enestående fritidsområde for de elleve afdelinger i boligforeningerne Møllevænget & Storgaarden, Randers Boligforening af 1940 og A/B Gudenå.

Beboerrepræsentanterne har været en del af styregruppen, som gennem det seneste år har arbejdet med at realisere projektet, efter at det først var vedtaget gennem en demokratisk proces. Det er også styregruppen, der har besluttet navnet ”Falken”, og det navn vil blive gjort synligt i området på et senere tidspunkt.

Midlerne kommer som nævnt primært fra Landsbyggefonden, og det er faktisk første gang, at tre boligforeninger og elleve boligafdelinger har fået en finansiering af et projekt i den størrelsesorden.

* Der bor omkring 1500 mennesker i de 800 almene boliger i området omkring Glarbjergvej og Falkevej.

Billederne i galleriet er fra åbningsfesten i dag.

* Se BILLEDGALLERI - klik her.

Af Kurt Helge

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


30 millioner kroner har et fritidsområde med legepladser, boldspilarealer, BMX-baner, grillpladser og mødesteder på arealerne mellem Hadsundsvej og Nørrevangsskolens område kostet. I dag blev det indviet. Foto: Kurt Helge



Kommentarer til artiklen:
Det var ikke dette område,som var døbt som Ghetto.Nu er Ghettoen blot udvidet enormt.
Susie Pedersen, 25-08-2018 19:39:24


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder