Annonce
Del på Facebook   Print siden

Skal Danmark slippe for de evindelige nedskæringer på uddannelserne?

Mandag 4. juni 2018 kl. 08:00

Skal Danmark slippe for de evindelige nedskæringer på uddannelserne?
Iben Sønderup, Havevej 9, Langå - byrådsmedlem og folketingskandidat for Socialdemokratiet i Randers.
LÆSERBREV Af Iben Sønderup, Havevej 9, Langå - byrådsmedlem og folketingskandidat for Socialdemokratiet i Randers.

Det er et meget hypotetisk spørgsmål, påstår man i Venstre, hvor man ikke vil svare på, om de årlige to procents besparelser skal fortsætte efter næste folketingsvalg.

Lars Løkke sagde i sin tale til afslutningsdebatten, at regeringen har styrket erhvervsuddannelserne. Men i virkeligheden har Venstres regering selv skåret 100 millioner kroner på erhvervsskolerne alene i 2018. Skal besparelserne droppes i fremtiden? Det eneste Venstre kan sige er, at de vil kigge på det.

Kigge på det? Det er da ikke noget svar.

I Socialdemokratiet mener vi, at uddannelse er en investering i Danmarks fremtid. Derfor fremlægger vi nu et løfte til danskerne om, at de to procents årlige nedskæringer på uddannelserne vil stoppe, hvis vi får nøglen til regeringskontorerne. Enhedslisten, SF og Alternativet bakker op.

Venstres politiske ordfører, Britt Bager, erklærede i sin ordførertale til Folketingets afslutningsdebat solidariteten under de røde faner for død. Men på uddannelsesområdet kan vi i hvert fald konstatere, at den lever i bedste velgående.

Jeg har i år 10 års jubilæum som gymnasielærer. Og jeg har undervist i seks år på universiteterne i Aalborg og Aarhus. I år er det 20 år siden, jeg selv begyndte mine studier på Aarhus Universitet, som jeg afsluttede fem og et halvt år senere. I løbet af disse år er der sket en langsom nedbrydning af uddannelsessystemet. Den klippegrund af forskning og uddannelse, som har gjort Danmark til et rigt samfund, er ved at erodere.

Vi mærker det hver dag, og ledelserne på gymnasier, erhvervsskoler og universiteter må konstant vride deres hjerner for at finde de to procents besparelser, uden at det skal gå alt for meget ud over medarbejderne og de studerende. Men det mærkes. Alle bliver mere og mere pressede, der er ikke tid nok til eleverne og ikke tid nok til at lære dem stoffet ordentligt.

I Socialdemokratiet mener vi, det er på høje tid at stoppe besparelserne. Uddannelse er til gavn for alle danskere. Vi må stå sammen om at værne om uddannelserne. For vi er fælles om fremtiden.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
En mindre revolution!
Når nu det primære mål i dit partis udmeldinger handler om at ekskludere istedet for at includere.
Det gælder flygtninge, det gælder også en folkeskolereform, lokalt en skolestrukturreform hvor de reelle mål udelukkende har haft bundlinien som fixpunkt.
Dog pakket ind i det politiske "gavepapir" kaldet spin.

Vi mangler at se handling, visioner og ideer.
Alene i vores egen lille kommune skal der jo lige samles godt 500 elever op.
Det politiske establisment har nu sultet, syltet og slagtet løs i mange år med skyklapper på.

Vi venter i begrænset spænding.
Søren Mikkelsen,, 04-06-2018 12:58:33


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder