Annonce
Del på Facebook   Print siden

En kunsthistorie

Søndag 8. april 2018 kl. 09:20

En kunsthistorie
Kim stod op på det blå podie og læste nogle af sine nye og gamle digte.


En kunsthistorie
Hver den første fredag i måneden byder Claus Ørsted varmt velkommen til både høj og lav.
'Jeg vågnede til lyden af en spinkel pigestemme og energifyldt musik,' skriver Benny Knudsen, Udbyhøjvej 369, 8930 Randers NØ. Han fortsætter:

Landsradioens P4 promoverede historien om en lille musikalsk slider og stræber, der nu har udsendt sin første LP, og som ofte er spillet i radioen. Fredag aften faldt jeg i søvn til afsløringen af årets X-factor vinder – to kunsthistorier, der bliver promoveret stort i landsdækkende medier.

Tillykke til de heldige.

En overset og meget mere stille kunstrejse oplevede jeg fredag sidst på eftermiddagen hos vores lokale passionerede kunstmæcen Claus Ørsted.

Hver den første fredag i måneden byder Claus Ørsted varmt velkommen til både høj og lav. Alle, der ønsker at opleve afsløringen af ’Månens’ billede, får et smil og et hjerteligt håndtryk.

’Månens’ billede hos Claus er en særlig lokal begivenhed. Det lille historiske butikslokale udstråler kunstglæde og minder fra utallige kunstrejser. Denne fredag var det Kim, der trak i snoren ved afsløringen af ’månens’ billede. Han stod op på det blå podie og læste nogle af sine nye og gamle digte. Kim, den passionerede teatermand og engagerede lærer, men nu påvirket af livets oplevelser og samfundets forandringer. Det sætter sine spor i hans kunst.

’Månens’ billede: En nyfødt sovende baby ligger trygt i varme tæpper.

’Månens’ ord: En samling af poesi om hverdag, om frustrationer, om frihed.

Andre billeder: Aftenstemning fra Silkeborg, presset rødtang fra Læsø, et gammeldags billede af to unge mænd. Billeder og tekster, der kunne komme mange steder fra, men i dag er samlet af Kim og promoveret af Claus i hans stemningsfyldte butik på hjørnet af Vestervold og Adelgade i Randers for en broget flok af lokale gæster.

Kunst i øjenhøjde præsenteret med en varme og en passion for alle interesserede, der kommer forbi hans butik i Randers. Der kan opleves mange skønne ting under mediernes højtflyvende radar. Indtil næste måneds første fredag kan du nyde tekster og billeder – og garanteret også en ekstra historie – hos Claus i hans åbningstid.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Kultur

Det kan stadig lade sig gøre at høre levende musik.
Det kan stadig lade sig gøre at høre levende musik.
Kultur
Blues på Tante Olga
Blues på Tante Olga
Kultur
Martin Simpson - en lyslevende folk-blueslegende
Martin Simpson - en lyslevende folk-blueslegende
Kultur
Torsdagsdialoger på Randers Kunstmuseum
Torsdagsdialoger på Randers Kunstmuseum
Kultur
Botanikken i et moderne perspektiv
Botanikken i et moderne perspektiv
Kultur
Genhør med B.B. And The Blues Shacks
Genhør med B.B. And The Blues Shacks
Kultur
Fransk elitekvartet på Værket
Fransk elitekvartet på Værket
Kultur
Teater om Randers-forfatter
Teater om Randers-forfatter
Kultur
Fælles hjernegymnastik i Randers
Fælles hjernegymnastik i Randers
Kultur
Månedens kunstner i Randers Kunsthus
Månedens kunstner i Randers Kunsthus
Kultur
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder