Del på Facebook   Print siden

Valgkamp i Aktivitetshuset

Torsdag 26. oktober 2017 kl. 19:00

Valgkamp i Aktivitetshuset
Der var et godt fremmøde og en god stemning, og tilhørerne viste en ægte interesse for politikernes synspunkter.


Valgkamp i Aktivitetshuset
Alle i panelet var enige om, at det er vigtigt, at der er fokus på en god ældrepleje.
Der var dækket op til valgkamp i Langå Aktivitetshus onsdag 25. oktober. Seks politikere sad i panel og slap deres meninger løs. 100.000 kr. til herreløse katte blev også nævnt.

Fra Langå var det Majken Vestergaard (Velfærdslisten), Lars Søgaard (Venstre) og Iben Sønderup (Socialdemokratiet). Lars Søgaard og Iben Sønderup sidder begge i byrådet og genopstiller. Majken Vestergaard er kandidat til byrådet.

Derudover deltog byrådskandidat Karin Blach (Radikale Venstre), byrådsmedlem Susanne Nielsen (Dansk Folkeparti) og byrådskandidat Ann Søndergaard Pedersen (Socialistisk Folkeparti).

Der var lagt op til, at vælgermødet skulle handle mest om ældrepolitik i hele kommunen og lokale forhold i Langå. Alle i panelet var enige om, at det er vigtigt, at der er fokus på en god ældrepleje. Men debatten kom vidt omkring.

Et af emnerne var skat.

”En skattestigning bliver ikke med Venstres stemmer,” fastslog Lars Søgaard.

”Det er jo netop her, man ser forskellen på Venstre og Socialdemokratiet,” svarede Iben Sønderup og fortsatte:

”For jer i Venstre er skat nogle penge, der tages fra borgerne, men for os i Socialdemokratiet er skat noget, vi bidrager med til fællesskabet.”

Kommunens budget blev også diskuteret. Det blev i år alene indgået mellem Venstre og Dansk Folkeparti. Lars Søgaard var stolt af, at der var blevet afsat 15 mio. til ny daginstitution i Langå.

”Det har jeg kæmpet for i 8 år,” sagde han.

100.000 til herreløse katte
Susanne Nielsen talte varmt for, at der i budgettet var blevet afsat 100.000 til herreløse katte.

Karin Blach fortalte, at hun opstiller til byrådsvalget for at slå et slag for, at der skal vælges flere kvinder ind. Og på et spørgsmål fra en tilhører lovede hun at undersøge, hvad man kan gøre bedre for tilbyde flextur på tværs af kommunegrænser.

Majken Vestergaard mente, at frivillighed er godt og vigtigt men aldrig må erstatte den professionelle ældrepleje eller andre opgaver inden for kernevelfærd.

Susanne Nielsen påpegede, at frivillighed er et nyt begreb:

”I gamle dage hed det, at man hjalp hinanden.”

Iben Sønderup fortalte om den store indsats, som borgerne i Langå gør i foreningerne og i udviklingen af byen.

”Det har også været af stor betydning for, at vi nu får broen hen over stationen, som vil binde byens dele sammen og give bedre adgang til naturen, samtidig med at den giver lovlige adgangsforhold for gangbesværede ældre, folk med barnevogne og for handicappede,” sagde hun.

Iben Sønderup har sammen med en lang række borgere, fagfolk og politikere arbejdet i mere end 10 år på få bygget stationsbroen. Den sidste del blev stemt igennem af et enigt byråd.

Ann Søndergaard Pedersen mente, at gode arbejdsforhold i ældreplejen er vigtige.

”Og her er jeg bekymret for pensionsalderen. Kan man blive ved med at holde tempoet til man bliver 68 eller 70? Også som ansat i ældreplejen,” spurgte hun.

Derudover diskuterede man natur og miljø, anvendelse af sprøjtegift, cykelstier, Langå Skole , og en eventuel omfartsvej uden om Langå var der stor uenighed om, både blandt tilhørerne og i panelet. Lars Søgaard går ind for en omfartsvej, mens Iben Sønderup er imod.

Der var et godt fremmøde og en god stemning, og tilhørerne viste en ægte interesse for politikernes synspunkter.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Mand flygtede fra færdselsuheld
Mand flygtede fra færdselsuheld
Forside
Godt nytår fra DMI
Godt nytår fra DMI
Forside
Rigtig godt nytår!
Rigtig godt nytår!
Forside
Fremtidens luftfart kræver store omvæltninger
Fremtidens luftfart kræver store omvæltninger
Forside
Ved at skifte til mere bæredygtigt brændstof som electrofuels, foretage
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder