Annonce
Del på Facebook   Print siden

Radikale har forladt budgetforhandlingerne

Fredag 15. september 2017 kl. 09:43

Radikale har forladt budgetforhandlingerne
Radikale Venstres byrådsmedlem Mogens Nyholm.
Radikale Venstre i Randers er ikke længere en del af budgetforhandlingerne. 'Randers kommunes økonomi er udfordret', lyder det fra partiet.

Radikale Venstre Randers har fredag formiddag udsendt følgende pressemeddelelse:

Familieafdelingen har opbygget et underskud på 52 millioner kroner.
Områder, der hjælper voksne med særlige behov, forventes at have et underskud på 5 mio. kr. i år, efter at der var et underskud på 17 mio. fra 2016.

Der forventes et underskud på specialundervisningen i år på 12 mio. kr. I 2015 og 2016 var der underskud på 10 mio. og 17 mio. Hertil kommer, at ældreområdet i indeværende år forventes at få et underskud på 10-15 mio. kr.

Dette er alle sammen områder, hvor vi som kommune er sat i verden for at hjælpe de svageste af vore medborgere. Områder, hvor man ikke bare kan vælge, om man skal hjælpe eller ej, der er gudskelov en lovgivning, der siger, at vi skal. Her kan man ikke bare vælge om man vil bygge en Hal 4 eller ej.

Nu kunne man så tro, at byrådet ville konstatere og acceptere, at budgetterne var for små og så forhøje dem. Men sådan fungerer det ikke i Randers Byråd. Nej, her skal de, der er udfordret, selv betale det nødvendige merforbrug tilbage (af budgetter der er for små). Ikke nu, for vi skal jo nødigt have for meget ballade op til kommunalvalget, først senere.

En sikker konsekvens af denne politik er, at disse klemte områder i mange år fremover vil være klemte, og medarbejderne vil have svært ved at gøre det rigtige, og aldrig rigtigt komme ovenpå.

Af budgetmaterialet fremgår det, at der vil være et økonomisk råderum på i alt 50 mio. i budget 2018-2021. Altså et råderum på 12.5 mio. kr. årligt.

Ved byrådsmødet den 31. august stillede Radikale Venstre forslag om mindre skatteforhøjelse. Uden øgede skatteindtægter vil de sociale ubalancer i næste års budgetter nemlig blive for store, og vi vil ikke kunne investere tilstrækkeligt i, at vores mindste børn og skolebørnene tilbydes en opvækst præget af glæde og udvikling - bemærk, at en ud af 10 folkeskoleelever her i Randers kommune ikke tager afgangseksamen – det kan vi ikke være bekendt.

Det påståede økonomiske råderum er ønsketænkning – langt fra den økonomiske virkeligheds kendsgerninger. I sin iver for at fremstå ansvarlige og handlekraftige fejer Venstre og Dansk Folkeparti bevidst de økonomiske realiteter ind under gulvtæppet til efter valget og efterlader regningen på børneværelset og til de allermest sårbare borgere.

Med Venstres og DF's afvisning af en mindre skatteforhøjelse snyder de på vægten - også overfor deres egne vælgere - da de bevidst forsøger at ”spinne” sig ud af de faktiske økonomiske udfordringer, som Randers Kommune står over for.

Radikale Venstre vil ikke tage ansvar for så uansvarligt et budget, der nu bliver råd til. Radikale Venstre har derfor forladt budgetforhandlingerne.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Regner V og DF med forhandlinger i år? Det er vist noget nyt? Det plejer da at være: Skriv nu under på budgetaftalen, I får ikke ændret noget på V og DF's udspil, men det vil se godt, at I SER UD TIL AT VÆRE ANSVARLIGE. Så V DF, brug nu jeres demokratiske flertal på 16. Jeg vil kalde det skindemokrati. Jeg vil så tænke over de 95% af alle afstemninger ...........

Finn Rytter Larsen, 16-09-2017 18:40:44

Radikale Venstres forslag handlede at Randers Kommune skulle søge Økonomi oh Indenrigsministeriet om lov til at få en mindre skattestigning. Venstre og DF stemte det ned.

I parentes bemærket. I dag har ministeriet givet Odense lov til at hæve skatten med knap 100 mio. kr. Med til historien hører, at Odenses kassebeholdning er ca. dobbelt så stærk som Randers`

Randers har Gennemsnitlig kasse-beholdning pr .indbygger (opgjort pr. 2 kvartal 2017) på . kr. 3.335, hvor Odenses er på hele kr. 6.165 pr. indbygger.

Blot til venlig orientering. God weekend!
Mogens Nyholm, 15-09-2017 13:54:16

Radikale vil have skatteforhøjelse, fint nok, men det er bare så utroligt ineffektivt.

For hver krone kommunerne hæver skatten skal de 75 øre sendes videre til statskassen. Sådan er reglerne - for alle landets kommuner.

Borgerne bliver plukket 100% mens kommunen får 25% i kassen. Men andre ord betal 4 få 1.

Politik er jo det muliges kunst men, hvis et supermarked reklamerer med betal 4 få 1, tror jeg ikke at de vil få mange kunder........ Der skal andre ting til
Michael Frank, 15-09-2017 10:58:33

Den helt uansvarlige mangel på reel økonomi styring fortsætter.
Når det nye byråd kommer til, venter der en stor opgave med oprydning i det morads som nu tilsyneladende fortsætter.

Vi håber på at der med et nyt flertal, findes en vilje til at handle på en ansvarlig måde både rent socialt (det er nemlig god økonomi) og økonomisk.
Der skal både skæres i overflødigt "fedt" og sandsynligvis tænkes i en beskeden skatteforhøjelse.
Søren Mikkelsen, Sociallisten, 15-09-2017 10:15:35


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder