Annonce
Del på Facebook   Print siden

Sidste chance for håndværkerfradrag

Tirsdag 27. oktober 2015 kl. 07:00

Sidste chance for håndværkerfradrag
For at få gavn af fradraget i 2015 skal arbejdet være udført inden 31. december og være betalt inden 29. februar 2016.
Det er ved at være sidste chance for at benytte håndværkerfradraget i sin kendte form. Det drejer sig om fradrag til almindelig vedligeholdelse.

Fra årsskiftet omlægges ordningen, så man i 2016 og 2017 kan fradrage op til 12.000 kr. i arbejdsløn for håndværksarbejder med en grøn profil, dvs. forbedringer der nedsætter energiforbruget i boligen. Desuden kan man fradrage op til 6.000 kr. for servicearbejde, dvs. havearbejde, vinduespudsning etc.

Dermed bortfalder muligheden for at opnå fradrag til al anden håndværkshjælp, istandsættelse og forbedringer uden et grønt formål.

En undersøgelse blandt 800 boligejere i EDC-kædens køberkartotek viser, at det især er ældre boligejere, der benytter håndværkerfradraget.

"Der er god grund til at formode, at færre vil bruge håndværkerfradraget fremover," siger Jesper Hedegaard Jensen, som står i spidsen for EDC Mæglergruppen i Randers SØ.

"Det giver mening at omlægge håndværkerfradraget, så det får en mere grøn profil, men jeg kan også være lidt betænkelig ved omlægningen, idet det især vil gå ud over mange ældre boligejere, der med den gældende fradragsmulighed bedre kan vedligeholde deres bolig. Det bliver dyrere for dem fremover, og man kan frygte at nogle vedligeholdelsesopgaver helt undlades."

Håndværkerfradraget i sin nuværende form benyttes nemlig især af ældre boligejere. EDC’s analyse viser, at 70 pct. af boligejerne over 60 år har benyttet fradraget i 2015, mens det for boligejere under 35 år kun er 30 pct.

"De unge er mere tilbøjelige til at gøre tingene selv og prioriterer anderledes i boligen, mens de ældre foretrækker at overlade større vedligeholdelsesopgaver til professionelle," siger Jesper Hedegaard Jensen.

"Det hænger naturligvis også sammen med, at de ældre typisk har bedre råd til at betale sig fra arbejdet."

* For at få gavn af fradraget i 2015 skal arbejdet være udført inden 31. december og være betalt inden 29. februar 2016.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Bolig

Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder