Del på Facebook   Print siden

K vil have billigere og sikrere biler

Fredag 12. juni 2015 kl. 14:20

K vil have billigere og sikrere biler
K fra Randers meldte i dag ud, at de vil have billigere biler. Det fik morgenbilisterne at vide ved Randersbro.


K vil have billigere og sikrere biler
Folketingskandidat KArsten Ulstrup Kristensen (K), Randers: Det er ikke rimeligt, at der er en slags topskat på biler.
Udspillet kom fra partiet fredag, og samme morgen var de konservative fra Randers på gaden i morgenmyldretiden ved Randers Bro for med skilte og plakater at henvende sig direkte til bilister på vej på arbejde.

Det har længe været en velkendt konservativ mærkesag, at bilerne skal være billigere. Men i et nyt konservativt udspil vil partiet også fritage sikkerhedsudstyr for afgifter, så det bliver billigere at købe mere sikre biler.

"Danske familier - også her i Randers - fortjener både billigere og sikrere biler. De skyhøje bilafgifter betyder desværre, at den danske bilpark i dag er domineret af forældede og små biler, som ikke giver danskerne den nødvendige sikkerhed i trafikken," forklarer Karsten Ulstrup Kristensen, der er konservativ folketingskandidat i Randers Sydkredsen.

Derfor støtter de lokale konservative to konkrete politiske forslag, der skal sikre danskerne muligheden for at købe billigere og sikrere biler. Dels skal registreringsafgiften sænkes fra 180 til 105 procent, og dels skal en lang
række sikkerhedsudstyr som bedre bremser, selealarmer og sikrere sæder helt fritages for afgift, så det bliver standard i flere biler.

"Det er ikke rimeligt, at der er en slags topskat på biler, der netop gør sikre familiebiler langt dyrere end de mindre modeller. Vores forslag om at afskaffe den vil føre til, at en dansk familie kan spare 50.000 kroner på en bil, der uden registreringsafgift koster 150.000 kroner," understreger Karsten Ulstrup Kristensen.

Den lokale konservative folketingkandidat lægger vægt på, at den mest solgte bil i Danmark er mikrobilen Volkswagen Up. Til sammenligning kører den typiske svensker rundt i en Volvo V70 og en tysker i en Golf.

Begge meget sikrere biler end Up'en.

"Danmark har i europæisk sammenhæng en midaldrende bilpark, hvor biler i gennemsnit bliver 9,1 år gamle, og en rapport fra DTU har vist, at hvis alle biler i Danmark var blot et år nyere, kunne kan reducere antallet af trafikdrab med 30 procent," afslutter Karsten Ulstrup Kristensen.

De konservative understreger i øvrigt, at de på sigt ønsker en fuldstændig omlægning af registreringsafgiften, så bilen beskattes ud fra parametre som vægt og C02-udledning frem for blot værdi, som det er tilfældet i dag.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Mand flygtede fra færdselsuheld
Mand flygtede fra færdselsuheld
Forside
Godt nytår fra DMI
Godt nytår fra DMI
Forside
Rigtig godt nytår!
Rigtig godt nytår!
Forside
Fremtidens luftfart kræver store omvæltninger
Fremtidens luftfart kræver store omvæltninger
Forside
Ved at skifte til mere bæredygtigt brændstof som electrofuels, foretage
Brems for rådyret og kør katten over?
Brems for rådyret og kør katten over?
Forside
Vi har netop stillet uret til 'vintertid' og i ugerne herefter, er der øget risiko for påkørsler af dyr.
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder