-Klik venligst--

Del på Facebook   Print siden

Randers er Danmarks læsekommune

Torsdag 21. maj 2015 kl. 08:02

Randers er Danmarks læsekommune
Bøgerne hænger populært sagt i træerne i nordbyen.
Fællesskab, relationer og samarbejde er de vigtigste ingredienser i læsekampagnen Nordbyen læser fra Randers Kommune, der nu er udnævnt som Danmarks bedste.

Projektet Nordbyen Læser er udtænkt og udført af Randers Bibliotek sammen med ca. 20 lokale samarbejdspartnere med det boligsociale team fra Bysekretariatet i spidsen og med rod i lokalmiljøet i Randers Nordby. Sammen har de stået for en lang række aktiviteter og læseoplevelser for at øge interessen for litteratur og lysten til at læse i bydelen.

Projektet, der er økonomisk støttet af Kulturstyrelsen, er en del af kulturminister Marianne Jelveds kampagne Danmark Læser, hvor 12 kommuner har dystet om at blive Danmarks bedste læsekommune.

”I Randers har fællesskabet omkring læsningen været i centrum, og derfor er jeg glad for at kunne sige tillykke med titlen som Danmarks bedste læsekommune”, siger kulturminister Marianne Jelved.

Det er et uvildigt dommerpanel, der har peget på Randers som landets bedste læsekommune. De begrunder deres valg således:

Med projektet er Randers ikke bare gået op på det højeste bjerg, de har også taget de tungeste sten med sig. Med Nordbyen Læser har man formået at skabe en kulturforandring og gjort læsning relevant for en målgruppe, der sjældent gik på opdagelse i litteraturen, skriver dommerne i deres vurdering.

Bibliotekschef Lene Byrialsen fra Randers Bibliotek blev både glad og stolt, da hun modtog nyheden.

"Nordbyen Læser er på alle måder et fantastisk initiativ. Biblioteket har her flyttet en kernefunktion ud af biblioteket til et område i byen, hvor vi ikke har en fast biblioteksbetjening. Læsning og arbejdet med ord, historier og fortælling er med til at danne os som mennesker. Det er en stor glæde, at så mange lokale aktører har bidraget og samarbejdet med Randers Bibliotek og Bysekretariatet. Uden det samarbejde kunne vi ganske enkelt ikke løfte projektet”, forklarer Lene Byrialsen.

Kommunens borgere inviteres til at tage hele familien med og fejre succesen, når kulturminister Marianne Jelved kommer til Randers for at foretage den officielle kåring. Det sker den 30. maj kl. 11-13 i Nordbyens nye frilufteområde Ndr. Fælled, Randers. Der er indgang ad stien overfor Garnisionsvej 36.

Der er mad og drikke, underholdning for børnene og taler fra kulturminister Marianne Jelved og borgmester i Randers Claus Omann Jensen.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.



Kommentarer til artiklen:
Rigtig godt gået. Bliver bare glad af at læse, at børn/unge, som "sjældent gik på opdagelse i litteraturen", nu fremover vil få en masse læseoplevelse.
Kirsten Lorentzen, 21-05-2015 09:54:57


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Kultur



Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld