---Klik venligst

Del på Facebook   Print siden

Line dance DM 2014 i Randers

Torsdag 9. oktober 2014 kl. 10:52

Line dance DM 2014 i Randers
Roy Hadisubroto & Fiona Murray.


Line dance DM 2014 i Randers
Randers Real Idrætshal lægger for første gang gulv til, når det 12. officielle åbne Danmarksmesterskab i line dance afholdes.

Det sker lørdag den 18. oktober.

Fra klokken 11.00 til 17.00 finder selve konkurrencen sted i den store hal, efterfulgt af Superstar-show, præmieoverrækkelse og line dance-party frem til kl. 23.00.

Hele eftermiddagen vil der også være fri dans og masser af workshops i spejlsalen i kælderen, ledet af nogle af Danmarks mest populære instruktører, heriblandt Gina Pedersen og Hans Jørgen Wollesen.

Deltagerne dyster på flere niveauer fra begyndere til eliten: Social, Newcomer, Novice, Intermediate og Advanced. Der dystes i seks forskellige danse; lilt, smooth, vals, cuban, funk og novelty. Nogle af deltagerne stiller desuden op med egne koreografier, samt i Modern og Renegade (der er en slags freestyle dans).

Deltagerne i dagens konkurrencer er ikke bare blandt de bedste line dancere i Danmark, men også blandt de bedste på verdensplan.

Aftenens danseshow er i absolut verdensklasse med bl.a. superstjerner og verdensmestre på plakaten: Roy Hadisubroto fra Holland og Fiona Murray fra England, begge flerdobbelte verdensmestre på aller højeste plan, MegaStar Stine Mathiesen fra Aars, og Rising Star Sanne Kjær Poulsen fra Randers. Disse er også med på dommerpanelet sammen med danske Tenna Severinsen, Lone Darling, Annette Rosendahl Dam og Emma Ginge, sidstnævnte fra Randers.

* Stævnets arrangør er Benny Ray, femdobbelt verdensmester indenfor linedance, samt den første dansker nogensinde der har nået Star-divisionen.

* Læs mere samt billetinfo på bennyray.dk.


Fotos: Roy Hadisubroto & Fiona Murray / Stine Mathiesen / Sanne Kjær Poulsen (privat foto)



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Livsstil



Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld