Der var et stort og varieret program til årets udgave af Danmarks Hurtigste Bil (DHB) i Padborg Park i weekenden. Programmet var fyldt med alt fra traditionel banesport og drifting til DJ Morten Breum og skønhedskonkurrencer for biler.
Det var ikke kun racerkørerne, der oplevede fart over feltet på nærmeste hold. 9-årige Valdemar Dirksen fra Randers og Jonas Thorning fra Thisted vandt hver især en tur i de lynhurtige DST-biler, der er Danmarks nyeste motorsportsklasse.
Det var en stor oplevelse for Valdemar Dirksen, der er stor bil- og motorsports entusiast trods sin unge alder.
“Det var vildt sejt. Molly kørte så stærkt, at det gav et helt sug i maven. Det vil jeg gerne prøve igen,” fortæller en begejstret Valdemar efter køreturen med racerkører #28 Molly Pettit.
Marginaler til forskel
Netop marginalerne tæller, når motorerne er ens som i både Legend Car Cup og DST.
Det kom tydeligt til udtryk i weekendens Legend Car Cup-afdeling til DHB, hvor der var spændende nærkampe forrest i feltet mellem Kevin Verner, Tommy Laugesen, Kasper Bruun og Mathias Storbank. Kevin Verner løb dog med tre sejre i tre løb.
Også i OK Mobil 1 DST var der tæt kamp om pointene. Her løb Michel Nykjær endnu en gang med sejren foran den tidligere Legendkører Frederik Nymark og Nicki Kristensen.
Læs også: