870 unge i Randers står uden job og uddannelse: Kommunen er langt fra det politiske mål

I Randers Kommune står 870 unge mellem 15 og 24 år uden job og uddannelse. Det svarer til 7,8 procent af kommunens unge i aldersgruppen.

Det fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der er offentliggjort lørdag den 31. oktober 2026.

Analysen viser, at antallet af unge uden job og uddannelse i Randers er faldet med 7,2 procent fra 2016 til 2025.

Det er dog langt fra det politiske delmål om en reduktion på 20 procent, som et bredt flertal i Folketinget vedtog tilbage i 2017.

Randers er dermed blandt de 74 kommuner i Danmark, som ikke har nået målsætningen.

Randers klarer sig bedre end flere nabokommuner

Selvom Randers ikke har nået det politiske mål, er udviklingen mere positiv end i flere af de omkringliggende kommuner.

I Mariagerfjord Kommune er antallet af unge uden job og uddannelse steget med 27,2 procent siden 2016. I Norddjurs er stigningen på 24,3 procent, mens Syddjurs har oplevet en stigning på 11,6 procent.

Randers har derimod reduceret antallet med 7,2 procent.

Viborg og Aarhus har dog haft en mere positiv udvikling med fald på henholdsvis 14 og 16 procent.

Det betyder, at Randers har den tredjebedste udvikling blandt de seks sammenlignede kommuner.

Samtidig ligger andelen af unge uden job og uddannelse i Randers på 7,8 procent. Det er højere end landsgennemsnittet på 6,4 procent.

Folketingets mål er ikke nået

I 2017 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om, at andelen af unge uden job og uddannelse skulle halveres frem mod 2030 sammenlignet med 2016.

Et delmål var, at antallet skulle være reduceret med 20 procent allerede i 2025.

Men på landsplan er antallet kun faldet med 8,3 procent.

Ifølge AE har blot omkring hver fjerde kommune nået målsætningen.

Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mener, at landspolitikerne har et betydeligt ansvar for udviklingen.

»Først og fremmest bærer landspolitikerne et kæmpe ansvar for at nå det mål, som de selv satte for snart et årti siden. Det kræver investeringer i indsatser og uddannelser målrettet de her unge, hvis 2030-målet skal nås. Alligevel er det nye regeringsgrundlag blottet for sådanne investeringer,« siger Troels Lund Jensen.

Kommunerne har forskellige udfordringer

Analysen viser, at der er betydelige forskelle på tværs af landets kommuner.

I nogle kommuner er andelen af unge uden job og uddannelse under fire procent, mens den i andre ligger over 13 procent.

Ifølge Troels Lund Jensen er der flere forklaringer på forskellene.

»Kommuner arbejder under forskellige vilkår, og kommunerne med mange unge uden job og uddannelse er typisk også presset på andre områder i deres budget. Det gør det sværere at investere i løsninger, der kan give de unge en god indgang til uddannelse eller arbejdsmarkedet,« siger han.

Han understreger samtidig, at kommunerne har mulighed for at gøre en forskel.

»Når det er sagt spiller kommunerne en vigtig rolle for gruppen af unge uden job og uddannelse, der af forskellige årsager risikerer at blive efterladt på perronen. Vi ved, at kommunerne virkelig kan rykke noget med investeringer i de rette indsatser,« siger Troels Lund Jensen.

Unge flytter mod de større byer

En del af forklaringen på de kommunale forskelle skal ifølge analysen findes i de unges flyttemønstre.

Unge, der flytter for at tage en uddannelse, søger ofte mod de større byer. Omvendt bliver unge med behov for ekstra støtte i højere grad boende i deres hjemkommune.

Det kan være med til at forklare, hvorfor Aarhus har en væsentligt lavere andel af unge uden job og uddannelse end Randers og flere af de øvrige kommuner i sammenligningen.

»Mange unge flytter til de store byer for at studere, og dem, der gør det, kan i høj grad klare sig selv. Omvendt bliver unge med behov for en ekstra hånd i højere grad i den kommune, de er vokset op i. Det forstærker forskellene mellem land og by,« siger Troels Lund Jensen.

Uddannelse kan være en vej videre

Kommunerne arbejder blandt andet med at hjælpe unge videre gennem den kommunale ungeindsats.

Her kan unge få tilbud om forberedende grunduddannelse (FGU), særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) og andre indsatser, som skal bringe dem tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet.

Ifølge AE er der dog stor forskel på, hvor meget kommunerne benytter mulighederne.

»Vi ved, at den forberedende grunduddannelse er et relativt effektivt redskab til at rykke unge fra kanten til uddannelse og beskæftigelse. Men der er meget stor forskel på, hvor meget kommunerne visiterer de unge til FGU’en,« siger Troels Lund Jensen.

Fortsat en stor udfordring i Randers

På landsplan står omkring 43.400 unge mellem 15 og 24 år uden job og uddannelse.

For Randers Kommune viser tallene, at udviklingen siden 2016 går i den rigtige retning, men også at der fortsat er et betydeligt stykke vej til det politiske mål.

Med 870 unge uden job og uddannelse og en andel over landsgennemsnittet er der fortsat en udfordring med at få flere unge videre i uddannelse eller beskæftigelse.

Og med blot fire år tilbage til den nationale målsætning for 2030 viser analysen, at der fortsat er behov for en indsats, hvis ambitionen om at halvere andelen af unge uden job og uddannelse skal indfries.

Bemærk: Infografikkens tal for Norddjurs, Syddjurs og Aarhus er ikke korrekte. De verificerede tal fremgår af tabellen i artiklen ovenfor og bør anvendes ved offentliggørelse.