Annonce
Del på Facebook   Print siden

85 år gammelt motortog indledte årets første sommerdag

Handest
Mandag 7. juni 2021 kl. 10:00

85 år gammelt motortog indledte årets første sommerdag
Toget er netop rullet ind på Handest station, og om lidt myldrer det af liv på den flotte nyanlagte perron. Foto: Asger Kristiansen


.
Den danske sommer viste sig endelig fra sin allersmukkeste side, da veteranbanen i søndags indledte sin sæson nummer 52.

Havde det ikke været fordi togets endestation var Handest, kunne motortoget lige så godt træde ind på scenen og befordre gæster til Badehotellet i Vendsyssel anno 1936.

Ombord var der plads til den neurotiske skuespiller Hr. Weyse, den eftertænksomme kontorchef Hr. Aurland og de to bridgespillende søstre.

Et smukt lakeret teaktræstog – 85 år gammelt – forlod søndag formiddag stationen i Mariager for at gøre turen på de 17 kilometer til endestationen i Handest.

Adskillige af togets rejsende havde fulgt opfordringen og medbragte frokostkurven, som blev nydt undervejs ved de små klapborde under
vinduerne.

Et yngre selskab havde valgt at forsødeturen med kold rose`, indtaget i langstilkede glas med tilhørende snacks.

Det er en tur med stil!

Fra vognene kunne det afvekslende landskab nydes i ro og mag, og samtidig kunne man nå at læse om turen i veteranbanens nye folder Hvad man ser fra kupevinduet.

Nogle af de yngste gæster fandt hurtig vej ud til motorføreren i fronten af toget, hvor motorkassen blev inddraget som bænk.

Herfra kunne turen og landskabet opleves i børnehøjde, og samtidig blev der holdt øje med, hvordan man betjener en gammel en motorvogn. ”Det er vist ikke så lige til at skifte gear på sådan et gammelt tog. Det er også spændende at holde øje med signalerne undervejs på togturen”, slog børnene fast.

Op gennem den lysegrønne skov i Lunddalen gik det med 30 kilometer i timen, og ud over de lave markområder mellem True og Vester Tørslev
bugtede toget sig gennem flotte gule rapsmarker, mens de stedlige kreaturer igen skulle vende sig til,at nu kommer der besøg af nogle mærkelige køretøjer.

Handest er det lokale trafikknudepunkt.

Her udveksles der rejsende til/fra TREKANTRUTEN.
Mange rejsende fra veterantoget skulle fra Handest station videre med TREKANTRUTENS bus til Hobro og derfra med turbåden Svanen tilbage til Mariager, mens tilsvarende rejsende ankom med bus fra Hobro
efter en sejltur på Mariager Fjord.

Tid til en forfriskning og en herlig kold is er der heldigvis mulighed for i Handest og også et lille kig indenfor på det gamle stationskontor, hvor landets regent Chr. 10. kigger ned til sine landsmænd.

”Vi kom rigtig godt i gang med sæsonen i år”, fortæller veteranbanens driftsbestyrer Ole Juhl. ”Det er dejligt at opleve, hvordan vore rejsende kommer hen og takker for en god tur, når vi når frem til endestationen.

Rigtig mange benytter sig også af at kunne booke billetter i forvejen til toget eller til Trekantruten via banens eller Svanens hjemmeside.

Her er virkelig sket et boom i forudbestillingerne.”


Foto: Asger Kristiansen

Håndspritten er klar inden afgangen fra Mariager


Foto: Asger Kristiansen

Klar til afgang fra spor 0 på Mariager station


Foto: Asger Kristiansen

Motortoget bugter sig gennem bølgende gule rapsmarker


Foto: Asger Kristiansen

Op gennem den lysegrønne skov i Lunddalen gik det med 30 kilometer i timen


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers Opland N V

Færdselsuheld på Frederiksbergvej i Øster Bjerregrav
Færdselsuheld på Frederiksbergvej i Øster Bjerregrav
Randers Opland N V
Stjålet bil fundet 45 minutter senere
Stjålet bil fundet 45 minutter senere
Randers Opland N V
70 års fødselsdag i Råsted
70 års fødselsdag i Råsted
Randers Opland N V
Brand i ejendom - muligvis opstået i pillesilo
Brand i ejendom - muligvis opstået i pillesilo
Randers Opland N V
Historien om Otto Brandenburg kommer til Bjerregrav.
Historien om Otto Brandenburg kommer til Bjerregrav.
Randers Opland N V
 Første spadestik til Randers Friplejehjems tilbygning
Første spadestik til Randers Friplejehjems tilbygning
Randers Opland N V
Det har jeg aldrig nogensinde sagt
Det har jeg aldrig nogensinde sagt
Randers Opland N V
Øster Velling Ældreklub klar med efterårsprogram
Øster Velling Ældreklub klar med efterårsprogram
Randers Opland N V
Udvidelse af Randers Friplejehjem
Udvidelse af Randers Friplejehjem
Randers Opland N V
Over 3.000 besøgende til EU-dagen i Mariager
Over 3.000 besøgende til EU-dagen i Mariager
Randers Opland N V
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder