

7 sigtelser til motorcyklist på E45 ved Randers
112Fredag 17. juni 2022 kl. 17:00

Arkiv billede |
Af Carina Kondrup
7 sigtelser til motorcyklist på E45 ved Randers
Torsdag kl. 21.38 blev en patrulje opmærksom på en uindregistreret motorcykel, der kørte på Nordjyske Motorvej ved Randers SV. Betjentene ville standse motorcyklisten, men da de tændte patruljebilens horn og lygte satte motorcyklisten blot farten op, så han på et tidspunkt kørte over 200 km/t.
Det lykkedes dog ikke for manden at stikke af fra politiet, men da betjentene fik fat i ham, fandt de ud af, at han havde haft flere gode grunde til ikke at ville standse. Det viste sig nemlig, at den 35-årige mand var påvirket af både spiritus og narkotika. Motorcyklen havde han stjålet, og han havde heller ikke noget kørekort.
Den 35-årige mand blev derfor både sigtet for spiritus- og narkokørsel, for brugstyveri af motorcykel, for at køre på en uindregistreret motorcykel, for at have kørt alt for stærkt, for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for kørsel uden førerret. Han blev anholdt og kørt til hospitalet for at få taget en blodprøve.
© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
112
![]() Færdselsuheld på Tørvebryggen 112 | ![]() | ![]() 24 årig opførte sig aggressivt og opfarende 112 |
![]() | ||
![]() Narkobilist på Århusvej 112 | ![]() | ![]() Spritbilist standset på knallert på Gl. Jennumvej 112 |
![]() |