Annonce
Del på Facebook   Print siden

600 elever dyster i opfindsomhed i dag

Randers
Mandag 24. februar 2020 kl. 18:00

600 elever dyster i opfindsomhed i dag


Omkring 600 skoleelever fra Randers konkurrerer om de bedste opfindelser til Naturfagsmaraton.

Hvordan kan enzymer spare energi? Hvordan bygger man en skywalk ud over en klint, så den kan holde? Og hvordan dæmper man støjen fra en larmende maskine på en fabrik?

Det er bare nogle af de spændende udfordringer, som omkring 600 skoleelever fra Randers Kommune skal finde kreative svar på, når Naturfagsmaraton kommer til byen i dag den 24. og i morgen 25. februar.

Omkring 24.000 elever fra 5. og 6. klasse fra hele landet skal løse sjove udfordringer med opfindsomhed og sammenhold til årets udgave af Naturfagsmaraton, der blev skudt i gang i januar.

Spændende opgaver fra danske virksomheder

I år har Naturvidenskabernes Hus samarbejdet med Novozymes, Dansk Byggeri og Dansk Akustisk Selskab om at udvikle tre af de i alt otte opgaver til Naturfagsmaraton.

På tværs af alle aktiviteter samarbejder Naturvidenskabernes Hus med virksomheder og organisationer for at forbinde undervisningen i naturfagene og matematik med virkelige problemstillinger, fortæller direktør i Naturvidenskabernes Hus, Anders Dahlstrup:

"Samtidig med, at de har det sjovt sammen, så oplever eleverne, at kemi, fysik og matematik bliver brugt til fx at udvikle produkter, de kender fra hverdagen. De får også et indblik i de job- og karrieremuligheder, som naturvidenskab og teknologi kan give dem senere i livet. Det er det, som koblingen mellem virksomheder og skoler kan," siger han.

I opgaven fra Dansk Byggeri kommer eleverne til at arbejde med en opgave, hvor de skal bygge en funktionel model af en skywalk. Underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl, mener, at det handler om at få virkeligheden ind i den danske skole:

"I Dansk Byggeri vil vi gerne være med til at skabe begejstring blandt eleverne ved at vise dem, hvad naturfag også kan bruges til. Det handler om at få virkeligheden ind i folkeskolen og vise, hvordan vi i bygge- og anlægsbranchen kan spille ind i de naturvidenskabelige fag. Derudover er det heller ingen hemmelighed, at vi på den lange bane håber, at de elever, der interesserer sig for naturfag, også ser en fremtid i vores branche," siger hun.

Novozymes: Det er sejt at arbejde med naturvidenskab

Novozymes har leveret de enzymer, som eleverne skal arbejde med i enzymopgaven. Her skal de undersøge, hvordan enzymer og naturens egne løsninger kan bruges til at reducere brugen af kemikalier og spare strøm, fx når vi vasker vores tøj.

"Naturen er fantastisk, og med biologiske løsninger som enzymer, kan vi hjælpe til med at løse nogle af verdens største problemer som forurening og global opvarmning. Jeg håber, at dét vil kunne give eleverne blod på tanden, så de ser hvor sejt det er at arbejde med naturvidenskab," siger Claus Crone Fuglsang, der er forskningsdirektør i Novozymes.

Den sidste af de tre opgaver har lyd som tema, og den er udarbejdet i samarbejde med Dansk Akustisk Selskab.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder