

50 døde køer fundet på landejendom i Syddjurs
Randers Opland SFredag 3. februar 2023 kl. 16:00

Flere døde køer fundet på landejendom
Østjyllands Politi modtog tirsdag den 31. januar 2023 en anmeldelse om flere døde kreaturer på en privat landejendom i Syddjurs Kommune.
Da politiet ankom til stedet, fandt betjentene et større antal døde køer på en mark og i en omgivende skov samt i en stald på gården.
Der blev i alt fundet over 50 døde køer.
I stalden var der 13 levende køer, som umiddelbart skønnedes at være i så god stand, at aflivning ikke var nødvendigt. Der er var dog flere forhold, som skulle forbedres, blandt i forhold til deres adgang til foder og vand.
Ejeren af gården fik derfor et strakspåbud, der betød, at han skulle bringe forholdene i orden med det samme.
Politiet, dyrlæger og relevante myndigheder har de følgende dage flere gange været på stedet, og ejeren har forbedret flere forhold. Østjyllands Politi vil også de kommende dage følge op for at sikre, at påbuddet bliver overholdt, og at de tilbageværende kreaturer har det godt.
Sagen bliver nu efterforsket nærmere – blandt andet bliver der foretaget obduktion af nogle af de døde kreaturer for at finde frem til dødsårsagen.
Østjyllands Politi vil på baggrund af de videre undersøgelser og indstilling fra andre myndigheder vurdere, hvilken lovgivning på dyrevelfærdsområdet, der er overtrådt, inden der bliver rejst endelig sigtelse mod ejeren.
© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Randers Opland S
![]() Multikunstner Else Frøsig udstiller i Kulturhjørnet Randers Opland S | ![]() | ![]() Transportbranchens roadshow ruller ind hos Romalt Friskole Randers Opland S |
![]() | ||
![]() Kvindedagen i Langå/Randers lukker Randers Opland S | ![]() | ![]() Indbrud i Ohøj Bar i Bønnerup Randers Opland S |
![]() |
![]() DM-finalen i beach handball kommer til Glesborg Randers Opland S | ![]() | ![]() Indbrud i Hadsten Randers Opland S | ![]() | ![]() Jens Rohde er ny adm. direktør for Political Festival of Europe i Mariager Randers Opland S |
![]() | ||||
![]() Indbrud i Nimtofte Randers Opland S | ![]() | ![]() Indbrud i Hadsten Randers Opland S | ![]() | ![]() Indbrud i Ørsted Randers Opland S |
![]() |