Nyheder

50 år

Redaktion
Af Redaktion 28. august 2020

Kirsten Flarup fylder 50 år 1. september. Kirsten er ansat som kunderådgiver både for erhvervskunder og private i Sparekassen Kronjyllands Randers City afdeling.

Her har hun arbejdet i snart 21 år; først udelukkende med at rådgive privatkunder, men siden også med små og mellemstore erhvervskunder. Med næsten 21 år i samme afdeling kender Kirsten sine kunder rigtig godt, ligesom hun kan trække på et solidt lokalkendskab, da hun selv er bosat i Over Hornbæk. Her bor hun sammen med sin mand og parrets to teenagedøtre.

Fritiden bruger Kirsten sammen med familien og på gåture og fitness.