5 områder it-kriminalitet vokser på

30. september 2023
5 områder it-kriminalitet vokser på

De fem områder, der er særligt aktive i øjeblikket, er:

Over hele verden kæmpes der mod de cybekriminelle, og vi er alle nødt til at gøre vores yderste for at holde os sikre og dermed nedbringe risikoen for at blive ramt af de cyberkriminelles aktiviteter.

Derfor er det yderst vigtigt, at vi ved, hvad det er, vi kæmper imod. Viden er også her magt, og for at vide, hvordan vi skal beskytte os, så skal vi vide, hvad vi kæmper mod, siger Leif Jensen, sikkerhedsekspert hos ESET Nordics.

Nationalstater og cyberkriminelle går sammen
Hvor nationalstater og cyberkriminelle før i tiden havde hver deres fokus, så er udviklingen nu, at nationalstater i højere grad bruger de cyberkriminelle til f.eks. cyberspionage. På samme tid får de cyberkriminelle adgang til mere sofistikerede teknologier, de kan bruge i deres egne kampagner.

De cyberkriminelle er i forvejen yderst avancerede i deres angreb. Den type samarbejder gør det endnu sværere at opdage angreb, og derfor skal vi alle være ekstra påpasselige og sørge for, at vores sikkerhedssoftware, operativsystemer og apps altid er opdaterede, pointerer Leif Jensen.

Datatyveri er brændstof til en svindelepidemi
Data er hård valuta for de cyberkriminelle og er grundlaget i deres økonomi. Derfor ser vi en markant stigning i cyberangreb som phishing, hvor formålet er at lokke følsomme og personlige data fra ofrene.

Ved at passe ekstra godt på dine personlige data kan du være med til at lægge en dæmper på de cyberkriminelles økonomi. Omvendt, hvis du er uforsigtig med data, er du indirekte med til at føde de cyberkriminelles aktiviteter, konstaterer Leif Jensen.

De samme ofre rammes igen og igen
Når først de cyberkriminelle har fundet en svaghed i rustningen eller et let offer, så nøjes de ikke med at angribe dem én gang. De forsøger gerne flere gange, og derfor kan du ikke forvente, at du ikke bliver ramt igen, hvis du har været offer for cyberkriminalitet.

De cyberkriminelle har absolut ingen kvaler ved at ramme det samme offer igen og igen. De tænker udelukkende på at tjene penge, og så længe de kan vride penge ud af et offer, så længe bliver de ved, siger Leif Jensen

Phishing er stadig yderst effektivt
Phishing har været på top ti listen over de cyberkriminelles værktøjer i mange år, og det er stadig et af de mest effektive værktøjer, når det handler om at få fat i personlige og følsomme oplysninger som f.eks. logindetaljer.

Mennesket er stadig det svageste led, og det er langt lettere at hacke en menneskehjerne end et avanceret sikkerhedssystem. Derfor skal vi ikke forvente, at cyberbanditterne dropper phishing som værktøj, tværtimod, pointerer Leif Jensen.

Unge rekrutteres på dark web
Stadig flere unge søger på dark web efter viden, ulovlige varer og mange andre ting. Det betragtes i høj grad ikke som forkert eller kriminelt at handle der, og det udgør et stigende problem. For ud over at sælge ulovlige ting på dark web, så bruger de cyberkriminelle også dark web til at rekruttere unge til deres organisationer.
Ifølge en rapport fra Europol i 2022 har 69 % af alle unge i Europa været indblandet i mindst én form for cyberkriminalitet, herunder hvidvaskning af penge eller digital piratkopiering.

Det er nødvendigt at snakke med vores børn og unge om de farer og problemer, dark web udgør. At det er lige så kriminelt at hjælpe med at stjæle noget digitalt som at stjæle i en forretning, og at der altid er et offer. Her hjælper kun uddannelse, slutter Leif Jensen.