Del på Facebook   Print siden

43 danske atleter vender hjem med metal

Danmarkidag
Mandag 1. august 2022 kl. 11:00

43 danske atleter vender hjem med metal
15-årige Nicholas Castella fra Kastrup vandt guld i 100m fri. EYOF 2022 Banská Bystrica.


.
Af: redaktionen

Et ungdoms-OL er slut: 43 danske atleter vender hjem med metal og erfaring i bagagen

Det europæiske ungdoms-OL i Banská Bystrica har været en succes. Ikke mindst fordi de unge atleter udover ti medaljer vender hjem med værdifuld læring fra et af Europas største multisportsevents.

Når OL i Paris om to år skydes i gang, vil man uden tvivl tale om medaljeforventninger inden, og om disse er blevet indfriet efter. Det samme er ikke tilfældet med det europæiske ungdoms-OL, EYOF, der den seneste uge er blevet afholdt i den slovakiske by Banská Bystrica. Her er målet i større grad udvikling af og international erfaring til de unge atleter, der er i alderen 14 til 18 år.

"Det nemmeste ville være at kommentere på, hvor imponerende det, er, at vi tager ti flotte medaljer med hjem. Men det jeg synes er allermest imponerende, er den måde både atleter og trænere er gået til opgaven på. En imponerende dedikation i både forberedelse og eksekvering af konkurrencerne, og ikke mindst en stor nysgerrighed på at lære og udvikle sig selv," fortæller Chef de Mission for delegationen, Jonas Vestergaard Jensen og fortsætter de rosende ord om de unge sportstalenter:

"Atleter har været gode holdkammerater overfor hinanden og generelt været enorm eksemplariske og gode repræsentanter for dansk idræt hernede. Jeg håber og tror på, at alle atleter og trænere har fået værdifuld erfaring, som de selv kan bygge videre på og forhåbentlig også dele ud af hjemme i træningshallen".

En stolt fanebærer og ti flotte medaljer

Danmark deltog med 43 atleter i seks sportsgrene: håndbold, judo, gymnastik, tennis, badminton og svømning. I sidstnævnte disciplin blev det til hele fire medaljer. Martine Damborg fra Kastrup svømmede sig på legenes første dag til sølv i 400 meter individuelt medley og senere bronze i 100 meter butterfly. Da hun svømmede Danmarks første medalje hjem og generelt havde været en eksemplarisk olympianer, fik hun til opgave at være Danmarks fanebærer ved afslutningsceremonien.

"Det var en stor ære og overvældende at få lov at være den danske fanebærer. Generelt har EYOF været overvældende, for jeg havde slet ikke regnet med to medaljer. Det har været fedt med opbakningen omkring hvert løb og hver medalje. EYOF har givet mig en anden glæde ved svømning. Jeg tog en chance og pressede mig selv ved min anden medalje, og jeg er stolt over, at det gav pote og at jeg kunne", fortæller den 15-årige svømmer.

Den 15-årige svømmer Nicholas Castello var den hurtigste på 100 meter fri i bassinet og tog Danmarks første guldmedalje ved legene. To dage senere tog han bronze på den dobbelte distance.

"Havde du sagt til mig for seks måneder siden, at jeg ville stå med to medaljer i dag, så havde jeg grinet. Jeg har det for vildt lige nu!", lød det fra Castella efter finalen.

Derudover vandt badminton tre medaljer. Salomon Thomasen fra Favrskov tog guld i herresingle i badminton, Maria Tommerup fra Solrød tog bronze i damesingle, mens de to sammen vandt endnu en bronze i mix double.

I gymnastik tog københavnske Sarah Jacobsen bronze i gymnastikdisciplinen 'spring over hest', mens både håndbolddrenge- og pigerne endte med sølv. Især drengenes finale var tæt, da Tyskland i det allersidste sekund sendte en skruebold fra fløjen over målstregen. Efter det ærgerlige nederlag sagde playmaker Frederik Bak:

"Vi spiller en virkelig tæt kamp, der lige så godt kunne være faldet til vores fordel. Desværre mangler vi lige det sidste til slut. Men overordnet set har vi præsteret over forventning i turneringen taget i betragtning af, at vi ikke har spillet ret meget sammen. Det kan vi være stolte af".

"Sindssyg oplevelse af repræsentere Danmark"

For den 15-årige tennisspiller Cecilie Fridtjof har det været en kæmpe oplevelse på trods af, at hun røg ud af pigernes singleturnering efter en tæt kamp i 1. runde.

"Det har været en sindssyg oplevelse at repræsentere Danmark sammen med de andre danske atleter, komme tættere på deres sportsgrene og være en del af det danske hold. Jeg vidste, at jeg skulle møde de bedste af de bedste fra Europa, så jeg steppede op og fik nogle virkelig fede kampe ud af det – selvom jeg godt kunne have ønsket mig flere," fortæller den unge tennisspiller fra Kastrup.

Cecilie stillede også op i mix double sammen med Emanuel Grau, hvor de desværre tabte i turneringens anden runde. Alligevel har hun fået meget ud af de otte dage, hun og resten af den danske delegation har været afsted:

"Hvis jeg var røget ud så tidligt i en anden turnering, så havde det været meget sværere at komme videre. De andre danskere har været gode til at støtte op og bakke op om mig. Personligt og sportsligt har været en fantastisk uge, som jeg vil tage med mig videre".



© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Modstanden mod ligestilling er velorganiseret
Modstanden mod ligestilling er velorganiseret
Danmarkidag
Online fysioterapi hitter,  giver glade medarbejdere
Online fysioterapi hitter, giver glade medarbejdere
Danmarkidag
Frivilligt fællesskab samler 500 tons affald fra havet
Frivilligt fællesskab samler 500 tons affald fra havet
Danmarkidag
Danske boligejere er millionærer i mursten
Danske boligejere er millionærer i mursten
Danmarkidag
Streamere og youtubere samler ind til udsatte børn
Streamere og youtubere samler ind til udsatte børn
Danmarkidag
Mindre virksomheder er stærkt pressede af 4-5-doblede energiregninger
Mindre virksomheder er stærkt pressede af 4-5-doblede energiregninger
Danmarkidag
Regeringen vil indføre nultolerance for bilister med lattergas i blodet
Regeringen vil indføre nultolerance for bilister med lattergas i blodet
Danmarkidag
Hele Europa tæller fugle: Oplev tusindvis af fugle i Skagen og Gedser
Hele Europa tæller fugle: Oplev tusindvis af fugle i Skagen og Gedser
Danmarkidag
Ni mænd tiltalt for organiseret indsmugling af 400 kg kokain
Ni mænd tiltalt for organiseret indsmugling af 400 kg kokain
Danmarkidag
Vi vil se mange flere illegale cigaretter og nikotinprodukter i Danmark
Vi vil se mange flere illegale cigaretter og nikotinprodukter i Danmark
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder