Annonce
Del på Facebook   Print siden

41 årig skal 2,5 år i fængsel | Gemte gevær og narko i lejlighed

112
Fredag 26. februar 2021 kl. 14:00

41 årig skal 2,5 år i fængsel | Gemte gevær og narko i lejlighed
Arkiv billede



En 41-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt to et halvt års ubetinget fængsel for at have været i besiddelse af et oversavet jagtgevær i sin lejlighed i Randers.

Han blev desuden dømt for trusler og for besiddelse af knap 200 gram amfetamin med henblik på videreoverdragelse.

Den 41-årige blev anholdt den 17. december sidste år af Østjyllands Politis specialpatrulje, som havde fået et tip om, at der var narko på adressen.

Da betjentene ankom, traf de den 41-årige og to af hans venner, som sad ved et bord, hvor der lå rester af amfetamin og rør til at sniffe med. Under den efterfølgende ransagning af lejligheden fandt patruljen et oversavet jagtgevær, der var gemt i to dele, og en bøtte med amfetamin, der var smidt i skraldespanden.

På adressen lå desuden flere mobiltelefoner, og på den ene fandt politiet beskeder fra den 41-årige til en 36-årig mand, som han truede ved bl.a. at skrive, at han havde et gevær, der altid var ladt.

Tekniske undersøgelser af geværet

Den 41-årige forklarede i retten, at han ikke mente, at geværet var funktionsdygtigt, men det blev modsagt af politiets teknikere, der havde foretaget undersøgelser af våbnet.

”Der var ikke patroner i våbnet, men det var fuldt funktionsdygtigt, og straffen er som udgangspunkt mindst to års ubetinget fængsel, når man som den 41-årige er i besiddelse af et skydevåben i hjemmet uden ammunition. Og så er det selvfølgelig også skærpende, at han sendte trusler med henvisning til geværet, ” siger senioranklager Jakob Beyer.

I retten nægtede den 41-årige sig skyldig og han udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.
Den dømte har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen i december, og det skal han fortsat være, indtil han skal afsone sin dom, besluttede Retten i Randers.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Falske bankbude på spil på Djursland
Falske bankbude på spil på Djursland
112
Østjyllands Politi: 46-årig mand anholdt efter drab på 41-årig
Østjyllands Politi: 46-årig mand anholdt efter drab på 41-årig
112
To gange ulovlig færdsel i Randers
To gange ulovlig færdsel i Randers
112
Flere anmeldelser om tyveri fra biler
Flere anmeldelser om tyveri fra biler
112
Indbrud i Randers og omegn
Indbrud i Randers og omegn
112
Endnu en gang: Pirattaxatur blev en dyr fornøjelse
Endnu en gang: Pirattaxatur blev en dyr fornøjelse
112
Tre bilister involveret i uheld på Århusvej
Tre bilister involveret i uheld på Århusvej
112
Ville på flyvetur med peberspray
Ville på flyvetur med peberspray
112
29 anholdte: Østjysk indbrudsindsats fortsætter – for det gør tyvene også
29 anholdte: Østjysk indbrudsindsats fortsætter – for det gør tyvene også
112
Tre gange spiritus i Randers fredag-lørdag
Tre gange spiritus i Randers fredag-lørdag
112
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder