40 års jubilæum i Dragon BMX og afholdelse af Danmarksmesterskaberne

17. september 2024

I 1984 fik nogle kreative personer den idé, at der skulle stables en BMX Klub på benene i Hadsund. Det resulterede i Dragon BMX. I weekenden den 21. og 22. september er det så 40 år siden. I sig selv noget af en bedrift for en BMX Klub. Dermed hører klubben også til blandt de…

Det fejrer Dragon BMX med afholdelse af Danmarksmesterskaberne i alle klasser og jubilæumsfest på området ved BMX banen den 21. september.

Det bliver en spændende lørdag  med masser af gode løb, tør bestyrelsen godt love. Og måske det største arrangement i klubben nogensinde.

Festlig åbning af arrangementet

Inger Støjberg, medlem af Folketinget, holder åbningstalen til arrangementet. Denne holdes umiddelbart efter indmarch og nationalsang ved Lærke Gregersen. Og herefter går Danmarksmesterskabet og festlighederne i gang.

På anlægget finder du også en stor tombola som er et besøg værd. Der er en masse fine gevinster som er givet af byens forretninger. Klubhuset er åbent og her kan du bl.a. købe de meget populære pommes fritter og sodavand til fornuftige priser.

Arrangementet er åbent for alle og der er gratis adgang. Bemærk at parkering på området er forbeholdt BMX kørerne og deres familie.

Der er altid masser af publikummer ved løbene hos Dragon BMX. Foto Palle Sund

Program lørdag den 21. september

  • Kl. 10.30 – 11.00: Indmarch og åbning af DM Challenge
  • Kl. 11.10 – 11.50: Opvarmning og registrering BLOK 1
  • Kl. 11.50 – 12.30: Opvarmning og registrering BLOK 2
  • Kl. 12.30 – 13.00: Pause for officials
  • Kl. 13.00: LØBSSTART

En frivillig forening

Dragon BMX er en frivillig forening hvor man for at køre BMX, skal være medlem af klubben. Der er frivillige trænere og en bestyrelse, samt en masse aktive forældre, som gerne giver en hånd med, ved diverse arrangementer.

Trænerteamet består af:  Sarah Thorhauge, Palle Nielsen, Steven Jensen, Morten Klitgaard, Henrik Thorhauge, Alexander Bach Jensen, Mads Bjerre, Johnny K. Madsen og Niels Jensen.

Bestyrelsen for Dragon BMX: formand Mette Mostrup, næstformand Alexander Bach Jensen, kasserer Mads Nielsen, baneansvarlig Henrik Thorhauge. Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Louise Thorhauge, Palle Nielsen og Johnny K. Madsen. Suppleanter Sabrine Bach Geisler og Thomas Nielsen.

Dragon BMX har 40 aktive kørere i stort set alle klasser, både drenge og pige Dragon BMX er en fantastisk klub for både store og små sjæle. Klubben har et stort skønt anlæg beliggende i industri kvarteret med tilhørende klubhus. Har du lyst til at prøve BMX-sporten, så mød op på en træningsaften og prøv det af. De har cykler og udstyr så du kan prøve sporten, før du beslutter dig til om det er en sport for dig.  Der trænes hver tirsdag og torsdag kl. 17.

Kan jeg mon finde min cykel..? Foto Palle Sund

Fair Play og socialt samvær ved Dragon BMX

BMX er en individuel sport, hvor det er ens egen præstation der tæller, uanset om man er rigtig god eller mindre god. Dragon BMX er en breddeklub og der er plads til alle.  Selv om man er konkurrenter på banen, kan man sagtens sidde og spise pommes fritter sammen efter løbet. Så fairplay og socialt samvær er i højsædet, da det også skal være sjovt at dyrke sport.

Tekst og foto: Palle Sund