Annonce
Del på Facebook   Print siden

397 ansøgninger til VIAs uddannelser i Randers

Randers
Torsdag 16. marts 2023 kl. 15:00

397 ansøgninger til VIAs uddannelser i Randers
Pressefoto. VIA University College, Campus Randers


I går, onsdag den 15. marts, klokken 12.00 var deadline for at søge videregående uddannelse i kvote 2.

Det gælder også i Randers, hvor VIAs uddannelser til pædagog, psykomotorisk terapeut, professionsbachelor i skat og sygeplejerske tilsammen har modtaget 397 ansøgninger i kvote 2 mod 463 sidste år. Det svarer til 14 procent færre ansøgninger.

Nedgangen er dog mindre, når man kigger på 1. prioritetsansøgninger. I år har 183 valgt at sætte Randers allerøverst på deres ønskeliste. Sidste år var det tal 203. En nedgang på 10 procent.

VIA Pædagoguddannelsen i Grenaa har modtaget 30 ansøgninger mod 39 sidste år. Det er en nedgang på 23 procent. 18 har søgt uddannelsen som deres førsteprioritet. Det tilsvarende tal var 17 sidste år.

Flere ansøgninger på vej gennem kvote 1

Uddannelserne har dog et håb om stadig at få fyldt deres studiepladser op. Der er nemlig loft over antallet af studiepladser, som er dimensionerede fra politisk hold. Og uddannelserne kender først det endelige søgebillede, når ansøgningerne gennem kvote 1 modtages til sommer.

VIA Psykomotorikuddannelsen i Randers optager dog udelukkende i kvote 2 via motiveret ansøgning og optagelsessamtaler.

I år har psykomotorikuddannelsen modtaget 103 ansøgninger mod 98 sidste år. Det er en stigning på 5 procent. 64 har valgt uddannelsen som førsteprioritet mod 61 sidste år, hvilket også svarer til en stigning på 5 procent.

Nye uddannelser på Campus Randers

”For at styrke søgningen til skatteuddannelsen, der åbnede på Campus Randers i 2021, har VIA fra i år gjort det muligt også at uddanne sig online til professionsbachelor i skat. Det betyder altså, at ansøgerne kan vælge, om de vil tage skatteuddannelsen på den traditionelle måde med fysisk tilstedeværelse ved undervisning og gruppearbejde, eller om de ønsker at gennemføre hovedparten af uddannelsen online hjemmefra,” forklarer VIAs prorektor Gitte Sommer Harrits.

I år har skatteuddannelsen i Randers modtaget i alt 19 ansøgninger, fordelt på 10 ansøgninger til fremmøde på campus og 9 ansøgninger til onlineuddannelsen.

Endnu et nyt tiltag er, at VIA i Randers slår dørene op til en bygningskonstruktøruddannelse fra august 2024 – som supplement til VIAs udbud af bygningskonstruktøruddannelsen i Aarhus, Horsens og Holstebro.

Bygningskonstruktøruddannelsen i Randers får plads til at optage 80 studerende årligt og vil dermed styrke Randers som studieby.

Læs til bygningskonstruktør i Randers

”Byggebranchen efterspørger flere udbudssteder for bygningskonstruktøruddannelsen, og ligeledes er der politisk ønske om flere uddannelser uden for landets fire største byer. Begge dele kan vi fra VIAs side imødekomme med det nye udbud i Randers af bygningskonstruktøruddannelsen,” pointerer Gitte Sommer Harrits.

Behovet for et fjerde udbudssted i Region Midtjylland for bygningskonstruktøruddannelsen hænger desuden sammen med, at VIA har skullet reducere antallet af engelsksprogede studiepladser til bygningskonstruktør markant som følge af politiske nedskæringer. En andel af de studerende på den engelsksprogede bygningskonstruktøruddannelse har altid været danskere.

Forventningen er på den baggrund, at der kan blive fyldt op på endnu et dansk udbud af bygningskonstruktøruddannelsen, som altså bliver lagt i Randers.

I de kommende dage bliver de indkomne kvote 2-ansøgninger behandlet i VIAs optagelsescenter. Der er ansøgningsfrist for kvote 1-ansøgninger den 5. juli. Alle ansøgere får besked den 28. juli, om de er optaget på en søgt videregående uddannelse eller ej.



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Flere fitnesscentre i Randers bliver til PureGym
Flere fitnesscentre i Randers bliver til PureGym
Randers
Nyt kapitel skrevet for Swim Team Neptun
Nyt kapitel skrevet for Swim Team Neptun
Randers
150 affaldsindsamlere mødtes på Justesens Plæne lørdag for at samle affald
150 affaldsindsamlere mødtes på Justesens Plæne lørdag for at samle affald
Randers
Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Randers
Forening vil bygge et helt særligt fristed til kræftramte børn og deres familier
Forening vil bygge et helt særligt fristed til kræftramte børn og deres familier
Randers
Vilde med vand: 350 elever fra Randers markerede Vandets Dag
Vilde med vand: 350 elever fra Randers markerede Vandets Dag
Randers
Store følelser og musikalsk udtryk på spil med Randers Kammerorkester
Store følelser og musikalsk udtryk på spil med Randers Kammerorkester
Randers
Tre eminente musikalske soulmates på Tante Olga
Tre eminente musikalske soulmates på Tante Olga
Randers
Randers Teater udvider sæsonen
Randers Teater udvider sæsonen
Randers
Nye regler: Førtidspensionister i job kan ikke få frakendt pensionen
Nye regler: Førtidspensionister i job kan ikke få frakendt pensionen
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder